Den er langtfra hjemme
Der blev torsdag indgået en revideret brexit-aftale, men selv om der var enighed i Bruxelles, bliver det svaert at få vedtaget aftalen i London.
Man må håbe, at de har staerke fingre i Downing Street.
For hvis premierminister Boris Johnson skal have den reviderede brexit-aftale igennem Underhuset, skal der masseres godt og grundigt i de kommende timer. Allerede lørdag formiddag samles de britiske politikere for at stemme om den aftale, som briterne torsdag indgik med EU.
På forhånd ser det svaert ud at få aftalen stemt igennem Underhuset.
Først afviste regeringens støtteparti, det nordirske DUP, i to omgange i løbet af torsdagen at stemme for aftalen, som partiet mener underminerer unionen mellem Storbritannien og Nordirland, og der var torsdag aften intet, der tydede på, at det vil lykkes at få DUP tilbage i folden. Dernaest afviste både Labour, liberaldemokraterne og de skotske nationalister på forhånd aftalen.
Boris Johnson har brug for 320 ja-stemmer, og i øjeblikket kan regeringen kun vaere nogenlunde sikker på opbakning fra 287 konservative. Selv hvis DUP bliver overbevist, skal Boris Johnson bruge det naeste døgns tid på at overbevise de 21 konservative, der blev smidt ud af partigruppen i september, overbevise de mest ivrige brexit-tilhaengere, der kan synes, at aftalen er for blød, og overbevise en raekke medlemmer af Labour. Torsdag aften tyggede både de konservative oprørere, de konservative brexittilhaengere og Labour-medlemmer på, om de vil stemme for.
Ikke mere at forhandle om
Boris Johnson vil slå på, at både briterne og EU har strakt sig så langt som overhovedet muligt, så det er enten denne aftale eller ingen aftale. Og at det ikke giver mening at udskyde brexit-datoen den 31. oktober, fordi der ikke er mere at forhandle om.
Under alle omstaendigheder rejser der sig på ny en raekke spørgsmål om, hvad der vil ske, hvis Underhuset igen – for fjerde gang – afviser en indgået EU-aftale?
For det første bliver Boris Johnson tvunget tilbage til EU for at bede om en udsaettelse af brexitdatoen den 31. oktober. Han har tidligere naegtet, at han vil gøre det, men signalerne fra regeringen har vaeret modsatrettede. Hvis Johnson naegter, ender sagen formentlig i den britiske højesteret.
Det kan for det andet ende med en mistillidsafstemning mod Boris Johnson, der kan udløse et parlamentsvalg. Ved et valg skal Boris Johnson så ud at forsvare aftalen over for vaelgerne.
For det tredje overvejer flere partier at samle flertal for at sende den indgåede aftale ud til en folkeafstemning.
Alt sammen mulige scenarier, hvis ikke massagen lykkes.