BANKUNIONEN
Det er også at gå sammen med din befolkning,« siger statsministeren
.
Hun har tidligere udtalt, at hendes »politiske intuition« haelder mod en folkeafstemning, men da sagen blev debatteret i Folketinget i foråret, afviste Socialdemokratiet at forpligte sig på det.
Venstre: Et skråplan
Bankunionen indebaerer bl.a. et faelles EU-tilsyn med store banker, en ny myndighed, der kan afvikle nødlidende banker, og en tilhørende fond på op mod 410 mia. kr.
I 2015 konkluderede regeringens embedsmaend, at »der samlet set er meget, der taler for« dansk deltagelse, men at yderligere afklaring var »hensigtsmaessig«.
Venstre »haelder til, at bankunionen er en god idé«, men afventer den nye ekspertvurdering. EU-ordfører Jan E. Jørgensen er dog imod en folkeafstemning.
»Jeg synes, det er et skråplan. Vi skal have folkeafstemninger, når Grundloven tilsiger det. Når den ikke tilsiger det, skal vi ikke have folkeafstemning.«
Ifølge Grundloven skal spørgsmål sendes til afstemning, hvis Danmark afgiver suveraenitet til for eksempel EU, og hvis ikke der er fem sjettedeles flertal for beslutningen i Folketinget.
»I både EU og i Folketinget er der valgt politikere til at traeffe vigtige beslutninger. Hvis man synes, de traeffer forkerte beslutninger, kan man saette dem fra bestillingen ved naeste valg,« siger Jan E. Jørgensen.
Er det ikke bare, fordi du frygter, at danskerne siger nej? »Det kan jeg da sagtens blive nervøs for. Vi har før set, at folkeafstemninger om komplicerede juridiske eller finansielle spørgsmål kommer til at handle om alt muligt andet, fordi modstanderpartierne har en eminent evne til at forpurre debatten.«
Nej til nye »EU-eventyr«
Også De Radikale afviser en folkeafstemning.
»Med bankunionen er vi inde i noget så tungt som hele konstruktionen af vores bankverden. Det er vores opgave som politikere at tage stilling til den sag. Andet er ansvarsforflygtigelse,« siger EU-ordfører Jens Rohde.
Partiet mener, at bankunionen »i udgangspunktet er det rigtige«, men har ikke taget endelig stilling:
»Danske banker agerer internationalt. Bankunionen sørger for, at vi har et faelles Efter finanskrisen har EU-landene besluttet at gå sammen i et styrket banksamarbejde kaldet bankunionen. Samarbejdet begyndte i 2014, hvor EU’s 19 euro-lande var med. EU-lande uden for euroen kan selv bestemme, om de vil tilslutte sig.
Bankunionen indebaerer bl.a. et faelles tilsyn med alle store europaeiske banker, en ny myndighed, der kan afvikle nødlidende banker, og en afviklingsfond på op mod 410 mia. kr., som bankerne selv skal betale, men som kan bakkes op af offentlige lån.
Skiftende regeringer har endnu ikke taget stilling til dansk deltagelse i bankunionen.
Både SR-regeringen, V, og VLAK-regeringen har slået fast, at de ville afvente eksperters vurderinger af samarbejdets konsekvenser for Danmark. Saerligt er det blevet fremhaevet, at den danske realkredit skal sikres, inden Danmark deltager.
Kilde: Nationalbanken europaeisk tilsyn med, hvad bankerne foretager sig med vores penge,« siger Rohde.
Dansk Folkeparti roser omvendt statsministerens melding. Partiet er imod deltagelse i bankunionen, bl.a. fordi »danske bankkunder risikerer at betale for sydeuropaeiske banker, der går ned«.
»Men det er rart at have en garanti for, at hvis der kommer et forslag om dansk deltagelse, så skal det forbi befolkningen,« siger EU-ordfører Morten Messerschmidt:
»Det er meget svaert at komme ud af nye EU-eventyr, når man først er gået med, og derfor skal befolkningen spørges.«