Fuldmånefugle flokkes for at fordøje natmaden
Den buttede vadefugl, hjejlen, har i Danmark sine vigtigste rastepladser i Europa. Midt i oktober topper antallet af hjejler, der på danske marker, enge og vadeflader holder en pause i deres traek mod syd. Da kan man landet over høre efterårets melankolsk
Oktobers måne har netop vaeret fuld og haft et bijob som fungerende ledestjerne for hjejler, der med deres store, sorte øjne fokuserer på markernes og de våde enges delikatesser i nattetimerne.
Disse buttede vadefugle, der engang gik under navnet brokfugle, fordi de ofte er brakmarkernes besøgende, beriger det danske efterårslandskab med hyppig luftakrobatik og fløjten i sørgmodig mol, der minder os om, at de mørke måneder er over os.
I dagene omkring fuldmåne kan man mange steder i Danmark opleve kompakte flokke af hjejler, der tegner lyse striber på marker og enge.
Skulder ved skulder står fuglene og slår mave efter i fuldmånens skaer at have aedt orme, snegle og insekter hele den lange efterårsnat.
En førende hjejle-nation
»Ved fuldmåne kan hjejlerne fouragere effektivt om natten, fordi de så bedre kan se deres føde. Derfor hviler de om dagen i store koncentrationer, der er med til at give dem en sikkerhed mod rovfugle og rovdyr. Ved nymåne faerdes vadefuglene mere spredt i landskabet, hvor de så søger føde ved højlys dag på enge og marker,« siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Danmark har de senere årtier fået en stigende betydning som hjejlens vigtigste land i Europa på vadefuglens traek om efteråret.
I hele Nordvesteuropa skønnes der i perioder i oktober-november at raste flere end 900.000 hjejler, der har ynglet på fjeldheder og i områder med tundra i Norge, Sverige, Finland og det nordlige Rusland.
Af dem blev cirka 320.000 registreret i Danmark, da Dansk Ornitologisk Forening i 2014 lavede sin seneste nationale oktobertaelling.
Jagtfred gav større bestand
»Hjejlen blev jagtfredet i 1993. Det bevirkede, at efterårsbestanden i Danmark voksede markant, og at flere og flere fugle på traekket om efteråret blev i laengere tid i Danmark, inden de via Holland trak til deres vinterkvarterer i Frankrig, Spanien og Portugal. Antallet af hjejler i de danske kystområder om efteråret er naermest eksploderet de seneste årtier,« siger Knud Flensted.
Efterårstraekket af hjejler i Danmark begynder allerede i slutningen af juli, når de første voksne fugle efter ynglesaesonen ankommer for at faelde deres fjerdragt. Efter jagtfredningen tog et stigende antal hjejler imod freden og roen til at skifte garderobe i den danske kystnatur, når de smed deres slidte sommerdragt.
Fra sensommeren bygger antallet af hjejler op i løbet af september, når ungfuglene ankommer, for at kulminere i oktober, hvor nattefrosten sender hovedparten vaek fra yngleområderne nordøst for Danmark mod vores milde breddegrader.
Netop nu topper antallet af brokfugle på marker og enge, og pludselig kan en hjejleskare forvandle sig til en hurtig hjejle-sky, hvis en rovfugl forsøger at slå hul på kollektivet.
Da kan man opleve hjejlernes efterårsgrå svar på staerenes sort sol, når flygtende flokke bølger på himlen.
Hjejler over det ganske land
»Om efteråret kan der ses flokke af hjejler over det meste af landet med Tøndermarsken, Vadehavet, Ringkøbing Fjord, Vejlerne, NibeGjøl Bredning og Ulvedybet som de største lokaliteter for arten. På forårstraekket bliver langt de største flokke set i Vestjylland, mens der kun er få hjejler på Fyn og øst for Storebaelt,« siger Rasmus Due Nielsen fra Institut for Bioscience, Faunaøkologi, Aarhus Universitet, der hvert andet år taeller flokkene landet over som et led i Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur, Novana.
I efteråret 2020 skal hjejlen til taelling i hele Europa. Da får vi nok et fingerpeg om Danmarks betydning for hjejlen, der engang var en af Jyllands mest skattede ynglefugle på hovedlandets udstrakte heder.
Nu om dage må hjejlen nøjes med en status som turist i den danske natur.
Jan Skriver er journalist og fotograf. Se flere af hans artikler og fotos på jp.dk