Brexitaftalen er en firkantet cirkel, der passer ned i en kasse, men kan den flyve?

Spørgsmålet om yderligere udskydelse af brexit blev ivrigt drøftet, men ikke officielt overvejet blandt EU’s regeringschefer. So far, so good – nu ligger den i London, siger Mette Frederiksen.

Den hollandske premierminister dykkede lidt i skuffen med metaforer, da han skulle beskrive den nye brexit-aftale.

»Det imponerende er, at aftalen virkelig har fået en firkant til at passe ind i en cirkel. Firkanten og cirklen skulle passe ind i den samme kasse. Og det er muligt,« sagde Mark Rutte og tilføjede.

»Jeg tror også, at den vil flyve i det britiske underhus.«

Med ”flyve” talte Rutte om, hvorvidt aftalen kan blive godkendt i det britiske parlament. For ellers bliver den ikke til noget, og så styrer Storbritannien alligevel mod EU’s udgang uden en aftale den 31. oktober.

Netop uvisheden og usikkerheden om lørdagens afstemning i London hang tykt i luften over topmødet og skyggede hurtigt for den glaede, de fleste regeringschefer umiddelbart følte over, at der var en aftale.

Den blev offentliggjort bare tre timer før mødestart, og efter et par timers drøftelse havde regeringscheferne »tilsluttet« sig den.

Ikke desto mindre forblev det gennemgående spørgsmål: Hvad nu, hvis briterne ikke vil godkende den?

Hvorfor skal jeg svare?

Da EU’s chefforhandler, Michel Barnie, fik spørgsmålet, svarede han lettere brysk igen.

»Hvorfor beder du mig svare på spørgsmål, der ikke opstår? Det er en hypotese, som Johnson ikke ønsker, og som vi heller ikke ønsker,« konstaterede Barnier.

Og da en diplomat fra et medlemsland et par timer senere blev spurgt, om regeringscheferne kunne finde på at udskyde brexit, hvis briterne siger nej, eller udelukke en forlaengelse for at presse briterne til at stemme ja – så svarede han:

»Hvorfor skulle vi forholde os til det nu? Vi har en aftale, nu er det op til briterne at godkende den også. Svaerere behøver det ikke at vaere.«

Eneste mulige aftale

Det var det dog for Johnsons forgaenger Theresa May, som for et år siden indgik en aftale med EU, som efterfølgende blev afvist af det britiske parlament.

Torsdag udkom så en ny version med en løsning på den store knast i sagaen: forholStorbritannien det mellem Irland og Nordirland. Det var det, Mark Rutte kastede sig ud i at beskrive som flyvende cirkler og kasser.

Problemet har vaeret, at Nordirland som en del af Storbritannien skal følge med resten af landet ud af EU. Men samtidig må der ikke opstå en graense mellem Nordirland og Irland, fordi en graense kan risikere at saette fredsaftalen på den irske ø over styr.

Den irske udfordring er ofte blevet sammenlignet med at løse cirklens kvadratur (at konstruere et kvadrat med samme areal som en cirkel, red.) – en uløselig matematisk opgave.

Løsningen i Mays aftale var bagstoppet, der ville fastholde hele Storbritannien i EU’s regler, indtil der var fundet en bedre løsning. Det er blevet voldsomt udskaeldt af brexit-tilhaengere det seneste år.

I den nye aftale har EU opgivet bagstoppet. Til gengaeld indføres et ”toldpartnerskab”, der kan beskrives som et bagstop kun for Nordirland. Nordirland forlader EU sammen med de øvrige briter, men forbliver en del af EU’s regler for told- og varestandarder.

Det betyder, at hvis tolden i Storbritannien på et tidspunkt bliver lavere end EU’s satser – som følge af de frihandelsaftaler, som den britiske regering agter at indgå – så vil nordirske virksomheder kunne få forskellen refunderet for de varer, der kommer fra Storbritannien eller et tredjeland, og saelges i Nordirland.

Den relativt komplekse løsning kraever til gengaeld en kontrol af varer, der passerer fra

Nu er det op til briterne. Mette Frederiksen, statsminister

til Nordirland, for at sikre at de opfylder EU’s regler. Den kontrol beskrives som en form for graense i Det Irske Hav. Og det er her, Johnson har givet sin største indrømmelse i forhandlingerne.

Kompromiset bliver afvist af det nordirske DUP-parti, som ikke vil leve med den adskillelse fra resten af Storbritannien.

Over for BBC angreb en af partiets ledende figurer, Nigel Dodds, Johnson for at vaere »for ivrig efter at få en aftale for enhver pris«, og han forudså et massivt flertal mod aftalen på lørdag.

Nu ligger den i London

Heller ikke Labour vil støtte aftalen. Så Johnson skal på jagt efter de nødvendige mandater. Alligevel tillod EU’s ledere sig at anlaegge de håbefulde folder.

»Det er en god dag for Europa. Det, ingen turde håbe på, er hvad angår første halvleg lykkedes. Nu er der en aftale, der skal godkendes i Storbritannien. So far, so good,«