Svenske socialdemokrater vil saette en prop i indvandringen

Antal, integration og sammenhaengskraft. Svenske socialdemokrater har taget hul på indvandringsdebatten, som fik ny naering, da indenrigsministeren havde besøgt en folkeskole.

Da Sveriges indenrigsminister, Ardalan Shekarabi, i slutningen af september var på vej hjem efter et besøg på Grönkullaskolan i Alvesta, delte han sine tanker på Facebook. På skolen har 75 pct. af eleverne et andet modersmål end svensk. Den store opdeling er en trussel mod sammenhaengskraft, ligestilling og tilliden i Sverige, mente ministeren.

»Det er en trussel mod alt det, som vi forbinder med velfaerdslandet Sverige,« skrev Shekarabi og oplistede ni punkter for en ny udlaendingepolitik.

Et af dem lød, at hvis integrationen skal lykkes, må indvandringen begraenses. Et andet, at med ret skal følge pligt, og andre, at der skal saettes ind med nultolerance over for de såkaldte aeresbegreber, og at der skal saettes en stopper for, at der kan oprettes religiøse friskoler.

Med sit opslag bidrog Shekarabi, der for nylig blev udnaevnt til socialminister, som den første topsocialdemokrat til en debat, som laenge har ligget under overfladen; spørgsmålet om, hvor mange indvandrere Sverige kan klare, og hvad man skal stille op med dem, som nu bor i Sverige.

Ardalan Shekarabi har iransk baggrund og er selv kommet til Sverige som flygtning. Han er ifølge flere svenske medier et varmt bud til at efterfølge Stefan Löfven som Socialdemokraternas partiformand.

Borgmestre på banen

På banen rykkede prominente socialdemokratiske borgmestre:

»Vi bliver nødt til at spørge os selv om, hvor mange Sverige kan klare at modtage,« lød det i dagbladet Dagens Nyheter fra Jimmy Jansson, borgmester i Eskilstuna.

Over for Svenska Dagbladet kaldte borgmesteren det befriende, at der fra en topplaceret socialdemokrat omsider var lydhørhed for det, som borgmesteren havde forsøgt at udtrykke i flere år. At der er en graense for, hvad kommunerne kan klare.

Han er enig i, at Sverige skal stramme reglerne:

»Når Sverige er generøs, så søger folk hertil. Vi bliver nødt til at harmonisere med de øvrige nordiske lande,« lød det.

Han og Shekarabi mødes med modargumenter fra socialdemokrater, som holder på, at Sverige skal have et humant menneskesyn, og at partiet ikke skal løbe efter Sverigedemokraterne, Sveriges indvandrerkritiske parti, som fik 17,53 pct. af stemmerne ved rigsdagsvalget for et år siden og blev Sveriges tredjestørste parti. Men under et besøg i Skåne i sidste uge, meldte også statsminister Stefan Löfven sig i koret:

»Vi skal ikke have flere flygtninge. Vi skal have faerre, og dem, som kommer hertil, skal hurtigere i arbejde,« lød det fra Löfven til Sydsvenskan.

Det fik regeringsparteren Miljøpartiet til at fastslå, at statsministeren ikke talte på regeringens vegne:

»Det er Socialdemokraternes politik, ikke regeringens,« lød det fra partitalsmand og boligminister Per Bolund på Facebook.

Stefan Löfvens pressesekretaer, Gösta Brunnander, afvaergede ifølge Dagens Nyheter kritikken med, at Löven ikke udtalte sig som statsminister, men som socialdemokratisk partiformand.

Under flygtningekrisen i 2015 var Sverige først et af de lande, som åbnede for asylsøgere, men da presset blev for stort, blev der indført graensekontrol mod Danmark. Dengang lød det fra socialdemokraterne, at der kun var tale om midlertidige foranstaltninger for at få et pusterum.

Ardalan Shekarabi rammer ifølge Svenska Dagbladet en gryende debat hos Socialdemokraterna. Den socialdemokratiske taenketank Tiden bad i midten af september tidligere partisekretaer Lars Stjernkvist om at skrive et oplaeg til en ny udlaendingepolitik. Spørgsmålet om antal står centralt i opgaveformuleringen.

Efter valget i september, hvor Socialdemokraterna indkasserede et historisk dårligt valg med 28,26 pct. af stemmerne, er der gang i analyserne om, hvorfor partiet mister de klassiske arbejdervaelgere. Tidligere viceminister Irene Wennemo peger i tidskriftet Kvartal på, at Socialdemokraterna anlagde en forkert strategi ved at gå hårdt op med Sverigedemokraterne. Både hun og LOøkonom Torbjörn Hållo henviser til de danske socialdemokrater, der indledte et samarbejde med Dansk Folkeparti.