De magtfulde erhvervsfonde får større indflydelse på Danmarks kurs

Private fonde har vundet mere magt over, hvad Danmark skal satse på i fremtiden, efter at fondene har haevet bevillingerne kraftigt de seneste år.

Erhvervslivets pengestaerke fonde vinder mere magt over fordelingen af midler til forskning, kultur, sociale indsatser og byudvikling. Det kan få magtbalancen til at rykke sig, mener flere eksperter.

De seneste år har milliarderne hobet sig op i de største fonde, som derfor har haevet bevillingerne i et hidtil udset tempo. Siden 2014 har de 15 største erhvervsdrivende fonde haevet bevillingerne ca. 80 pct. til over 8,4 mia. kr. i 2018, viser Jyllands-Postens gennemgang.

Det sker, samtidig med at de statslige bevillinger er stagneret.

»Demokratisk kan det blive et problem, fordi politikerne har accepteret, at en ikkefolkevalgt erhvervselite får mere magt over, hvad Danmark skal satse på,« siger Christoph Ellersgaard, lektor på CBS.

Krav om større åbenhed

Når fondene bevilger penge til et område, neddrosler det offentlige i nogle tilfaelde for bevillingerne til området, fordi fondene tilfører så mange midler.

En revidering af fondsloven fra 2015 har øget kravene til åbenhed om udbetalinger og uddelingskriterier i fondene. Men ifølge professor emeritus ved Københavns Universitet Heine Andersen er det fortsat for svaert at gennemskue fondenes interesser.

»Fondene kan have en interesse i at placere bevillingerne, så de gavner forskningen på de områder, hvor fondenes datterselskaber opererer. Det ser vi ofte,« siger han.

Det er fonde som Novo Nordisk Fonden, Carlsbergfondet og Nordea-Fonden, som har lukket op for sluserne. Det gaelder isaer Novo Nordisk Fonden, som godkendte bevillinger for 3,9 mia. kr. i 2018 mod 975 mio. kr. i 2014.

Professor på CBS Anker Brink Lund er enig i, at fondens indflydelse fylder mere, isaer inden for forskning og kultur.

»Fondene udøver primaert indflydelse, hvor de gør en maerkbar forskel. Det gør de på universiteterne og kulturområdet, mens de ikke magter så meget på andre områder som socialområdet,« siger han.

En vigtig brik

Ofte uddeler fondene et stort millionbeløb til opstart af et projekt, mens modtagerne står tilbage med store driftsudgifter, som de selv skal finansiere.

Markus Bjørn Kraft er partner i Kraft & Partners, som i over 10 år har analyseret de danske fonde. Han påpeger, at fondene er en vigtig brik i samfundet trods den stigende magt.

»Fondene er mere langsigtede og kan tage større risici i deres investeringer end det politiske system. Derfor får de ting til at ske, som aldrig ville ske med offentlige midler,« siger han.

Adm. direktør i Lundbeckfonden Lene Skole er enig i, at fondene har fået mere indflydelse.

»Men jeg mener ikke, at fondene overtager indflydelse fra staten. Det offentlige skal sikre det brede fundament, mens fonde kan bidrage til, at Danmark kan blive førende på udvalgte områder. Det er to forskellige opgaver,« siger hun.