»Vi skal vaere endnu mere transparente, når indflydelsen stiger«
Der er behov for at åbne endnu mere for gennemsigtigheden i de store erhvervsdrivende fonde, mener topchefen i Lundbeckfonden.
Med penge følger magt. Isaer hvis man står i spidsen for en hovedrig fond, hvis formål er at dele penge ud til forskning, kultur, byudvikling og sociale indsatser.
Det har Lene Skole gjort siden 2014, hvor hun satte sig i direktørstolen i Lundbeckfonden som forvalter en nettoformue på 62,5 mia. kr.
Sidste år rundede fondens driftsoverskud for første gang 5 mia. kr., og det betød, at der blev uddelt rekordmange bevillinger: 355 af slagsen til en samlet vaerdi af 571 mio. kr. for at vaere helt praecis.
Men de staerkt stigende bevillinger fra fonde som Lundbeckfonden betyder også, at fondene får mere og mere indflydelse på, hvad vi skal satse på i Danmark. Og hvad der ikke skal satses på.
»Man kan ikke benaegte, at stigende bevillinger giver større indflydelse. Men det gør også, at omverdenen med rette spørger ind til, hvordan vi som fonde forvalter vores indflydelse. Netop derfor skal fondene vaere endnu mere transparente,« siger Lene Skole.
Siden 2014 er bevillingerne steget med ca. 80 pct. og rundede i 2018 8,4 mia. kr.
Noget ekstra
I samme periode er bevillingerne fra staten stagneret. Det har fået flere eksperter til at advare mod et magtskred.
»Det er politikernes opgave at sikre det brede fundament inden for forskning, kultur og socialområdet. Den opgave overtager fondene ikke, blot fordi vi øger vores bevillinger,« siger Lene Skole.
Hun understreger, at fondenes penge er private penge, som skal tilføre noget ekstra til udvalgte områder.
Lundbeckfonden har fokuseret stort set alle sine bevillinger på hjerneforskningen i Danmark, der ville blive hårdt ramt uden Lundbeckfondens penge.
Men samtidig er hjerneforskning netop noget, der gavner medicinalvirksomheden Lundbeck, som Lundbeckfonden ejer 69 pct. af. Lundbecks største indtaegtskilde er nemlig medicin til at behandle hjernesygdomme som depression og skizofreni.
Ifølge Heine Andersen, professor emeritus ved Københavns Universitet, har fondene en åbenlys interesse i at placere bevillingerne, så de gavner forskningen på de områder, hvor fondenes datterselskaber opererer.
Men Lene Skole afviser, at Lundbecks kommercielle interesser har et sammenfald med fondens bevillinger.
»Da vi sad på et møde og besluttede at satse på hjerneforskning, vurderede vi selvfølgelig, om det kunne mistolkes som noget, vi gør, alene fordi vi ejer Lundbeck. Men det er vigtigt at understrege, at hjerneforskning blev valgt, fordi det er et område med meget betydelige samfundsmaessige og menneskelige omkostninger, og hvor der derfor er et stort behov for øget forskning,« siger hun.
Mangel på åbenhed
Kritikken af de erhvervsdrivende fonde har saerligt koncentreret sig om manglende transparens. For modsat statslige bevillinger, som er underlagt forvaltningsloven og offentlighedsloven, er fondsbevillinger umulige at få indsigt i, hvis ikke fondene selv åbner op.
Derfor vedtog
Folketinget i 2014 en lovaendring, som betød, at kravene til åbenhed om udbetalinger og bevillingskriterier blev strammet op.
Lundbeckfonden er to år i traek kåret som den mest transparente fond i landet. Alligevel mener Lene Skole ikke, at fonden er i mål med at åbne for offentligheden.
»Vi skal vaere bedre til at fortaelle offentligheden om baggrunden for vores bevillinger og valg og ikke kun, hvem vi bevilger penge til. Det arbejder vi stadig på at forbedre i Lundbeckfonden,« siger Lene Skole.
Hvad med driften?
Fondsbevillinger bliver uddelt over et enkelt eller få år for at starte et projekt op. Men herefter bliver bevillingsmodtagerne ofte efterladt med driftsudgifter, som de kan have svaert ved at løfte uden nye tilskud fra det offentlige.
Det har de seneste år medført kritik, fordi fondene saetter projekter i gang, som efterfølgende kaemper for at betale de afledte omkostninger – også kaldt overhead.
»Spørgsmålet om betaling af indirekte omkostninger er en meget relevant problemstilling, og det er noget, som fondene også selv tager initiativ til at løse, men vi kan ikke gøre det alene. Universiteterne må eksempelvis spille med, så vi ved, hvad omkostningerne rent faktisk er. Sidste år tog vi selv initiativ til at betale en del af de indirekte omkostninger,« siger Lene Skole.
Lundbeckfonden betaler op til 10 pct. af bevillingsstørrelsen til indirekte omkostninger, som bevillingen medfører, mens andre fonde ikke daekker nogen omkostninger overhovedet.