Jyllands-Posten

Varevogn gemte på stjålne kirkestole

-

Tyveri: »Jeg var ualmindeli­g ked af det for en uges siden, men nu er jeg rigtig glad igen.«

Sådan lyder det fra den yderst lettede sognepraes­t i Thorsager Kirke ved Rønde, Jørgen Gleerup.

Natten til torsdag i sidste uge blev kirken nemlig hele 143 Kaare Klint-stole fattigere, da kirken havde indbrud. Men allerede dagen efter blev en større andel af designerst­olene fundet på en parkerings­plads.

Og onsdag var heldet endnu en gang med den runde kirke. Størstedel­en af de resterende stole, som blev stjålet, er nemlig fundet igen.

1

»Vi havde bestemt ikke regnet med, at vi ville se dem igen. Jeg troede, de var over alle bjerge, men med politiets og mediernes hjaelp er stolene nok blevet så varme, at de har vaeret svaere at komme af med igen,« siger Jørgen Gleerup til TV 2 Østjylland.

De 61 stole lå stablet i en varevogn, som stod efterladt på en vej vest for Aarhus. I fredags blev der fundet 62 stole, og det betyder, at kirken nu kun mangler 20 af sine designerst­ole.

Kirken har nu i alt fået

123 stole tilbage, og det er ikke uden grund, at sognepraes­ten er lettet over fundene. Kaare Klint-stolene har nemlig stået i kirken siden 1952 og blev designet til kirken.

»Med stolene tilbage har vi også fået vores kirke tilbage, og det glaeder mig kolossalt meget. Så skal vi heller ikke til at diskutere med folk om, hvilken stol der passer ind. Den her stol er lavet til kirken, og nu er den tilbage, og det glaeder mig utrolig meget,« siger Jørgen Gleerup til TV 2 Østjylland.

De 61 stole er nu sendt til firmaet Balderus i Hadsten, hvor de skal repareres, før de igen er klar til at blive taget i brug i kirken.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark