På 10 år er dødeligheden for børn under 5 år faldet med over 40 pct.
Tallene for børnedødelighed i verden fortsaetter med at falde, og problemet er blevet langt lettere at overskue og gøre noget ved.
Thomas Gringer Jakobsen journalist, Verdens Bedste Nyheder
Den kommunistiske diktator Josef Stalin bliver ofte citeret for at sige, at et enkelt menneskes død måske er en tragedie, men at en million menneskers død blot er statistik.
Det kyniske citat rammer plet på den måde, at det er svaert at overskue og forholde sig til enorme tal, der fortaeller om så mange menneskers enkelte skaebner. Alligevel er det vaerd at bide maerke i statistikken om verdens børnedødelighed: Sidste år døde 5,3 millioner af verdens børn, før de nåede at blive 5 år gamle. Det er stadig alt for mange.
Men der er også en god nyhed bag det triste tal. De seneste årtier er børnedødeligheden faldet støt år efter år, og langt flere børn klarer altså nu både fødslen og deres første år i livet. Tilbage i år 1990 døde et langt højere antal små børn hvert år, nemlig 12,6 millioner.
Over halvdelen af disse – 7,3 millioner – overlever nu. Det viser de nyeste data fra Verdenssundhedsorganisationen WHO.
Den rivende udvikling i at beskytte små børn afspejler, at det er lykkedes mange af verdens lande at nedbringe fattigdom og nød betydeligt siden 1990. Men udviklingen handler i høj grad også om, at både internationale organisationer og landenes egne regeringer har arbejdet målrettet for at redde børnenes liv.
I takt med at faerre børn dør, er problemet også skrumpet i omfang, så det i dag er ret få lande, hvor børnedødeligheden stadig er meget høj. Sidste år skete halvdelen af verdens børnedødsfald i kun fem lande: Indien, Nigeria, Pakistan, Etiopien og DR Congo.
Hvis man zoomer endnu mere ind, er det Indien og Nigeria, der alene står for en tredjedel af børnedødeligheden. Det betyder, at problemet nu er langt mere overskueligt end tidligere, og at få landes politiske beslutninger kan få en stor effekt.
For nylig udkom så en rapport fra den humanitaere organisation og pengetank Bill & Melinda Gates Foundation.
Rapporten fokuserede på udviklingen i børnedødelighed siden 2000. For første gang opdelte rapporten resultaterne, så man kan se udviklingen i de enkelte distrikter i landene i stedet for kun at have ét tal for hvert land.
Tallene viser, at der er store forskelle på situationen internt i landene. For eksempel er børnedødeligheden langt højere i den tørre og fattige del af Nigeria, hvor den islamistiske terrorgruppe Boko Haram haerger, end i det mere fredelige Nigeria langs kysten. I Indien dør hvert 10. barn stadig i den nordlige del af landet, mens det kun gaelder for 1 ud af 50 i Sydindien.
Indien er nået langt med at registrere landets borgere og give dem adgang til sundhedsydelser på samme måde, som vi i Danmark har cpr-numre og sygesikringskort. Det er noget nyt i Indien, men i de seneste 10 år er over 1,2 milliarder indere blevet registreret med fingeraftryk og øjenscanning.
Samtidig er offentlig sundhedssikring ved at blive rullet ud, og målet er, at det skal omfatte de fattigste 500 millioner indere. Børnedødeligheden i Indien er faldet hvert eneste år siden 1960, og alene de seneste 10 år er dødeligheden for børn under 5 år faldet med over 40 pct., viser tal fra Unicef og WHO.
Det er relativt nemt og billigt at redde børns liv. Listen over de ting, der slår små børn ihjel, er nemlig ikke saerlig lang, og ifølge WHO dør halvdelen af børnene af simple sygdomme, der er ret lette at forebygge eller behandle.
For eksempel diarré, malaria og lungebetaendelse. I knap halvdelen af tilfaeldene spiller det også en stor rolle, at børnene har fået for lidt at spise, eller at maden ikke har vaeret god nok. Men i takt med at børn får bedre ernaering, overlever de oftere og bliver mere intelligente som voksne.
Nogle er bekymrede for, om flere levende børn vil ende med at give overbefolkning. Men globalt set er der en sammenhaeng mellem, at flere børn overlever, og at folk vaelger at få faerre børn. I 1960 fik den gennemsnitlige indiske kvinde naesten 6 børn. I dag ligger tallet lidt over 2,2. Det er taet på det antal børn, der på sigt stabiliserer befolkningstallet.
I 1960 fik den gennemsnitlige indiske kvinde naesten 6 børn. I dag ligger tallet lidt over 2,2. Det er taet på det antal børn, der på sigt stabiliserer befolkningstallet.
Samtidig er det ikke kun godt for børnene og deres foraeldre, at flere børn nu overlever. Faldende børnedødelighed ses også som et af de vigtigste tegn på generel udvikling, fordi overlevelsen haenger taet sammen med en raekke helt fundamentale ting i et samfund, som sundhedssystemet, ernaering og uddannelse.
FN’s erklaerede mål er, at børnedødeligheden inden 2030 skal ned på under 25 dødsfald ud af hver 1.000 levendefødte børn. Det, at ambitionen ikke er 0 døde, skyldes, at ikke alle af dødsfaldene kan forebygges eller behandles. Alligevel er verdensmålet for 2030 om at redde alle børn, der kan reddes, meget ambitiøst.
Det vil kraeve, at verden i gennemsnit klarer sig bedre end udviklingen i Vesteuropa de seneste 50 år. I 1956 var børnedødeligheden i Vesteuropa nemlig på samme niveau, som verdensgennemsnittet er i dag.
Den mere realistiske fremskrivning viser, at udviklingen ikke vil gå så hurtigt på verdensplan. Men alt tyder på, at den vil fortsaette. Langt flere børn vil derfor også fremover få en chance for at blive til andet og mere end tal i en statistik.