Jyllands-Posten

Harry og Meghan drømmer om et liv fjernt fra pressen

Prins Harry drømmer om at leve anonymt som helikopter­pilot i Afrika. I en opsigtsvae­kkende dokumentar tager den britiske prins og hans hustru bladet fra munden.

- CARSTEN ELLEGAARD Jyllands-Postens korrespond­ent carsten.christense­n@jp.dk

Det gør stadig ondt, og han vil ikke ende i den situation, som endte med hans mors død.

I et sjaeldent åbent interview fortalte prins Harry, yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, søndag aften til tv-stationen ITV, at han har fået profession­el hjaelp og stadig kaemper med sårene efter moderens død. Prinsesse Diana blev draebt i en bilulykke i Paris i 1997, efter hun var blevet jagtet af fotografer og efter i flere år at vaere blevet jagtet af pressen.

Om medierne sagde prins Harry:

»Der er stadig meget, der gør ondt, og isaer når meget af det, der skrives, er usandt.

Men jeg vil ikke indlade mig på et spil, der endte med at koste min mor livet.«

Den 35-årige prins fortalte også, at han har fået profession­el hjaelp til at håndtere sorgen og sit liv.

»Jeg troede, at jeg havde klaret skaerene, men pludselig kom det hele tilbage til mig, og jeg har indset, at det her er noget, jeg er nødt til at håndtere,« sagde prinsen, mens kongehuset oplyste til The Times, at »man hele tiden sørger for, at der er det rigtige hold omkring prinsen.«

Prins Harry og hustruen Meghan, hertuginde af Sussex, har, siden deres forhold blev kendt, og de blev gift i 2018, haft isaer den tabloide del af den britiske presse på nakken.

Harry og Meghan oplyser, at de fra midten af november og seks uger frem har besluttet sig for at traekke stikket til al offentligh­ed.

Samtidig forklarer prins Harry, at han har en drøm om at lave noget helt andet.

»Jeg drømmer om at blive helikopter­pilot i Afrika, hvor jeg kan leve helt anonymt.«

Han ved formentlig godt, at det er en umulighed for ham.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark