Libanons oprør fortsaetter til trods for reformpakke
Politikeres lønninger skal halveres som led i ny reformpakke, der mandag blev vedtaget af Libanons regering. Men det er langtfra nok til at standse de største protestdemonstrationer i 14 år.
For femte dag i traek strømmede titusindvis af libanesere mandag ud i gaderne over hele landet, drevet af dyb frustration over kronisk korruption, fattigdom og arbejdsløshed.
Det er de største protestdemonstrationer i Libanon i 14 år, og i et forsøg på at komme demonstranterne i møde hastevedtog regeringen mandag eftermiddag en reformpakke fremsat af premierminister Saad Hariri.
Den omfatter bl.a. en halvering af lønningerne til praesidenter, ministre og parlamentsmedlemmer og pålaegger centralbanken og de private banker en slags engangsskat på i alt 3,3 mia. dollars, som skal sikre, at underskuddet på naeste års statsbudget bliver »naesten nul«.
Hariri lovede også stop for nye beskatninger af befolkningen, sociale hjaelpepakker, fornyet indsats mod korruption, privatisering af telekommunikationssektoren og renovering af den staerkt forfaldne energisektor.
Men reformerne er useriøse, mener Sami Nader, leder af Levantens Institut for Strategiske Affaerer i Beirut.
»Nogle af forslagene er helt urealistiske, andre er rent kosmetiske,« siger han til tv-stationen Al-Jazeera.
»Det eneste, der kan stoppe protesterne, er, at regeringen traeder tilbage. Gaden har indset, at det virkelige problem ikke er reformer, men hvem der skal indføre dem.«
Skat på WhatsApp
Demonstranterne har for laengst mistet enhver tillid til politikerne, som naesten alle er stenrige, og som de anklager for igennem årtier at have beriget sig på bekostning af befolkningen.
»Vores politikere er nådesløse. De stjaeler vores løn og vores levebrød. Jeg har en søn. Jeg har dårligt råd til at sende ham i skole. Hvorfor? Hvorfor har jeg ingen elektricitet? Hvorfor flyder affaldet i min gade,« sagde en unavngiven kvindelig demonstrant til avisen The Guardian.
Demonstrationerne brød ud i torsdags, da regeringen vedtog en stribe nye skatter på bl.a. telefonopkald via Facebook, WhatsApp, Messenger og Facetime. Det fik libanesere i tusindvis til at strømme ud i gaderne i spontan protest, for de nye skatter kom i kølvandet på en raekke andre forslag til økonomiske stramninger, som skulle løse landets overvaeldende økonomiske problemer.
Fredag tog demonstrationerne til i styrke. Luksusbutikker blev plyndret og gader sat i brand, og i Libanons naeststørste by, Tripoli, omkom to maend i en brand påsat af demonstranterne.
En presset premierminister Hariri forsøgte fredag at daempe vreden ved at slå en streg over de nye skatter og gav sin samlingsregering en frist på 72 timer til at finde en løsning.
Det resulterede i mandagens reformpakke.
Siden lørdag har demonstrationerne vaeret stort set fri for vold. De har i stedet udviklet sig til en slags gigantiske folkefester, og som noget helt usaedvanligt går de på tvaers af Libanons religiøse sekter.
Krav om et helt nyt regime
Sunnimuslimer, shiamuslimer, kristne og drusere samles om det samme mål: at vaelte hele den privilegerede elite. Og for første gang har oprøret bredt sig til det sydlige Libanon, hvor den shiamuslimske Hizbollahbevaegelse hidtil har holdt befolkningen i et jerngreb.
Demonstranternes krav om et helt nyt regime er ifølge Sami Nader både »realistisk og rationelt«.
»Det, der fastlåser Libanon i en og samme regeringsform, er valglove, som gør det umuligt for oppositionen at få indflydelse, og som i stedet fastholder den samme magtdeling mellem de samme korrupte ansigter i det uendelige. Hvis demonstranterne kan få regeringen til at traede tilbage og udskrive aegte, demokratiske valg, så er en vigtig byggesten til aegte reformer på plads,« siger han.
Efter Hariris tale om regeringens reformpakke mandag var der da heller ingen tegn på, at demonstranterne var på vej hjem.
»Vi vil ikke have jeres forslag og løfter. Vi vil have jer alle sammen smidt ud. Traed tilbage! Vi stoler ikke på jer,« råbte en demonstrant fra en interimistisk scene på et gadehjørne i Beirut.