Det storpolitiske magtspil kører på højtryk, mens våbenhvilen udløber

I det nordlige Syrien er situationen højspaendt op til våbenhvilens udløb tirsdag aften. De kurdiske militser anerkender ikke tyrkernes sikkerhedszone. Laeger beskylder Tyrkiets luftvåben for brug af fosforbomber.

Mens praesident Trump insisterer på, at han er ved at traekke USA ud af de »endeløse krige« i Mellemøsten, oplyser hans forsvarsminister nu, at tropperne fra Syrien slet ikke vender hjem, men bliver stationeret i nabolandet Irak.

Ifølge forsvarsminister Mark Esper bliver de ca. 1.000 amerikanske soldater, der er flyttet ud af det nordlige Syrien, hvor de har beskyttet de kurdiske militser, placeret i det vestlige Irak, hvor de skal fortsaette kampen mod terrororganisationen Islamisk Stat (IS).

Det vil endda vaere sådan, at amerikanske tropper vil kunne foretage antiterror-operationer mod IS ind i Syrien, oplyste han.

Det har ellers vaeret hele meningen med at traekke de amerikanske styrker ud af Syrien, at USA ifølge praesident Trump ikke laengere skal vaere involveret i Mellemøstens mange konflikter.

Trods de nye meldinger tweetede Trump: »Amerikanske soldater er ikke i kamp- eller våbenhvilezoner. Vi har sikret olien. Soldaterne er på vej hjem!«

Dermed hentydede han til den våbenhvile, der har vaeret i kraft siden torsdag, indgået mellem Tyrkiet, USA og den kurdiske i YPG-milits. De sidste amerikanske soldater har allerede forladt det nordlige Syrien.

USA har i forvejen 5.400 soldater i Irak. Beslutningen om at flytte flere tropper til Irak afspejler frygten for, at IS kan blive den store vinder af det voksende kaos i regionen. IS har gennemført flere aktioner i ørkenområder i det østlige Syrien, som de syriske regeringsstyrker officielt har kontrollen med.

Våbenhvilen i det nordlige Syrien udløber efter planen tirsdag aften. Der har i de seneste døgn vaeret meldinger fra både tyrkisk og kurdisk side om brud på aftalen, men bortset fra enkeltstående episoder, isaer ved byen Ras al-Ain, holder den tilsyneladende nogenlunde.

20 civile har dog ifølge Røde Kors mistet livet under våbenhvilen. Tyrkiet opgiver et tabstal på syv draebte soldater.

Våbenhvile udløber

Det store spørgsmål er, hvad der sker, når våbenhvilen udløber, formentlig tirsdag ved 20-tiden.

Lederen af SDF-styrkerne, general Mazloum Abdi, sagde i weekenden, at den kurdiske side kun anerkender våbenhvilen for de ca. 100 km mellem byerne Ras al-Ain og Tal Abayd.

Han ville ikke svare på, om YPG, som udgør 90 pct. af SDF-haeren, vil efterleve aftalens krav om, at den også skal traekke sine tunge våben ud af området inden våbenhvilens ophør.

Tyrkiet insisterer på, at våbenhvilen gaelder for hele den såkaldte sikkerhedszone, der har en dybde på 32 km og løber hele vejen ud til den irakiske graense, ca. 480 km.

Halvanden uge inde i den tyrkiske ”Operation Fredens Kilde” beskriver internationale hjaelpeorganisationer situationen for civilbefolkningen som fortvivlende.

»Den forløbne uge har vaeret et totalt kaos for hundredtusinder af syrere. De lever i angst og usikkerhed uden at vide, hvor den naeste bombe eksploderer,« sagde Karl Schembri fra Norsk Flygtningehjaelp til CNN.

FN har opgjort de foreløbige civile tabstal til et par hundrede. 165.000 angives at vaere på flugt, heraf 70.000 børn.

»Flere flygter til nabolandet Irak og andre områder, der ikke er klar til at tage imod fordrevne familier,« sagde Karl Schembri.

Ifølge dagbladet The Times er der tegn på, at tyrkiske fly har kastet fosforbomber mod civile under de første døgn af offensiven. Flere laeger, der behandler civile, siger til avisen, at de ikke er i tvivl, vurderet på karakteren af kvaestelserne.

»Jeg har set mange sår og skader efter luftangreb. Jeg ved, hvordan brandsår og andre typer af sår opstår ved luftangreb. Men de her er anderledes. Det tyder på, at der er brugt kemiske stoffer,« siger en iransk laege, Abbas Mansouran, der arbejder på et hospital i Hasakah, der ligger midt i den såkaldte sikkerhedszone.

Han mener at have konstateret 15-20 tilfaelde af brandsår forårsaget af fosfor. Ifølge Genève-konventionen er brug af kemiske våben, herunder fosfor, forbudt i krig.

Torsdag ventes Natos forsvarsministre at diskutere situationen i det nordlige Syrien. Erdogan har flere gange truet med at udløse

Natos såkaldte musketér-ed: Hvis ét medlemsland angribes, er det et angreb på hele Nato.

Hvis kurdiske militser begynder at foretage angreb ind i Tyrkiet som svar på den tyrkiske offensiv, har han varslet at ville bede Nato kollektivt om hjaelp. Men flere Nato-lande kritiserer skarpt Tyrkiets offensiv.

Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, beskylder Tyrkiet for brud på folkeretten. Tyrkiets praesident, Recep Tayyip Erdogan, har svaret igen ved at kalde Maas for en politisk dilettant.

Erdogan og Putin mødes

Tirsdag mødes Erdogan i Sotji ved Sortehavet med Ruslands praesident, Vladimir Putin. Efter den amerikanske tilbagetraekning samler Rusland trådene i sin hånd i Syrien. Putin er taet allieret med både Erdogan og Syriens magthaver, Bashar al-Assad.

Mødet ventes at skulle afstemme forventningerne til det videre forløb i krisen, men også at give en pejling på, hvordan det kan undgås, at tyrkiske og syriske regeringsstyrker kommer i klammeri.

I Washington er kritikken af Trumps beslutning om at traekke de amerikanske tropper ud usvaekket, også fra republikanske partifaeller. Trump beskyldes for at lade YPG-militsen i stikken, selv om den var USA’s vigtigste allierede i kampen mod IS.

Den demokratiske leder, Nancy Pelosi, er i Jordan i spidsen for en politikerdelegation for at se naermere på det syriske problem.

Under indtryk af den militaere udvikling i det nordlige Syrien har Tyrkiet indtil videre opgivet sin oprindelige plan om at genhuse 2 mio. syriske flygtninge fra Tyrkiet til sikkerhedszonen.

»Vi vil ikke tvinge flygtninge til at tage ophold på steder, hvor de ikke ønsker at vaere. Vi ønsker at skabe vilkår, som passer dem, så de kan vende tilbage og føle sig sikre,« sagde en regeringstalsmand.

Jeg ved, hvordan brandsår og andre typer sår opstår ved luftangreb. De her er anderledes. Det tyder på, at der er brugt kemiske stoffer. Abbas Mansouran, iransk laege – til The Times