Efter 398 dage som gidsel blev livet blandt verdens fattigste en øjenåbner
Fotografen Daniel Rye, der for fem år siden blev holdt fanget som gidsel af Islamisk Stat, har i de seneste år haft sit kamera rettet mod en familie i Malawi, der er hårdt ramt af klimaforandringer, men som søger at tilpasse sig udfordringerne.
Kontrasten mellem angsten i det mørke, møgbeskidte, stinkende fangehul i Syrien og den afslappede stemning, der praeger den rummelige café i hjertet af Aarhus, er selvsagt monumental. Det samme er kontrasten mellem livet i praestens lille, gule murede hus, der – delvist skjult af et dødt trae – hviler på det knastørre gule sand i landsbyen Kakoma i Malawi i Afrika, og livet, som det udfolder sig en kølig og regnfuld eftermiddag på pladsen foran Struers smukke, grå rådhus med dets røde tegltag, brune indgangsparti og 34 høje, hvidmalede vinduer.
Men naervaerende på de fire lokaliteter er den samme aktør: Daniel Rye, den nu 30årige fotograf, der med solidt afsaet i en tryg opvaekst i Give i Midtjylland og en fortid som elitegymnast i 2013 rejste til Syrien for at skildre situationen for de millioner af syrere, der flygtede fra borgerkrigen.
Han ankom til Asaz i Syrien onsdag den 15. maj 2013. Blot to dage efter blev han taget til fange af Islamisk Stat og nåede at sidde som gidsel i 398 dage, inden han torsdag den 19. juni 2014 blev frigivet mod en løsesum på 15 mio. kr., der blev rejst af hans familie. Han blev holdt som gidsel sammen med blandt andre den amerikanske journalist James Foley, der to måneder senere for åben skaerm blev halshugget af IS.
De dybe sår, som månederne i helvede har efterladt i fotografens sjael, vil aldrig heles, men han har laert at leve med dem, og han erkender, at hans år som gidsel – der indtil frigivelsen blev holdt strengt hemmeligt – vil praege ham resten af livet.
Den almene interesse for hans dramatiske historie har efterfølgende vaeret så massiv, at han har holdt omkring 300 foredrag. I 2015 udgav journalisten Puk Damsgård sin prisbelønnede bestsellerroman ”Ser du månen, Daniel”, der er blevet filmatiseret med samme titel og netop har haft biografpremiere.
Men nu handler det for Daniel Rye også i høj grad om Malawi, der med sine omkring 18 mio. indbyggere ligger i det sydøstlige Afrika klemt inde mellem Zambia, Tanzania og Mozambique. Landet er blandt verdens fattigste og blandt de områder, hvor klimaforandringer har ramt hårdest. Antallet af mennesker, der i 2015 flygtede fra deres hjem i Malawi, lå ifølge miljøorganisationen CARE på 343.000 – et antal, der ifølge organisationen er stigende.
Bl.a. har FN og CARE estimeret, at der på verdensplan i 2050 vil vaere op mod 250 mio. klimaflygtninge, men der er også estimater, der går helt op til 1 mia. klimaflygtninge om 30 år.
I sidste uge udkom Daniel Ryes bog
”Mens vi venter”, der rummer en lang raekke fotos, som skildrer, hvordan en helt almindelig familie kaemper for at overleve i Malawi. I forbindelse med bogen har han opbygget en fotoudstilling, der i den kommende tid vises udendørs i en raekke mindre provinsbyer.
»Udgangspunktet for Malawi-projektet var det samme som det, der i 2013 fik mig til at rejse til Syrien,« fortaeller fotografen, da tjeneren har serveret en varm kop caffe americano og en latte på en af de centrale caféer ved åen i det Aarhus, hvor han i dag har sin base sammen med sin kaereste og deres lille søn.
»Da jeg rejste til Syrien, stillede jeg mig selv spørgsmålene: Hvad er det, der driver disse mennesker på flugt, og hvorfor er der nogle, der flygter, mens andre ikke gør? Det var min plan at møde en familie og vaere sammen med den, i det øjeblik beslutningen om at flygte blev taget. Det var med samme spørgsmål, at jeg i 2016 rejste til Malawi.«
Mr. Mkundiza og den store familie
Under sit første af seks besøg i det afrikanske land fokuserede han primaert på konsekvenserne af klimaforandringerne, der gør det svaerere og svaerere for landbefolkningen at eksistere i dens vanlige rammer. Da han
”Mens vi venter” af Daniel Rye udkom den 16. oktober på forlaget Booklab.