Jyllands-Posten

»Jeg spiller hver landskamp, som om det er min sidste«

Magnus Bramming er en af flere spillere, der har to kampe og fire traeningsp­as til at overbevise landstraen­eren om, at han skal med til EM.

- KENNETH THYGESEN Kenneth.Thygesen@jp.dk

Det vil vaere en overdrivel­se at kalde ham dansk håndbolds Ebbe Sand.

Antallet af landskampe, den internatio­nale karriere, de personlige meritter og meget andet adskiller Ebbe Sand og Magnus Bramming, men den tidligere fodboldang­riber og den nuvaerende håndboldfl­øj har alligevel noget helt elementaer­t til faelles – evnen til at score mål.

Magnus Bramming kan ikke stoppe med at sende bolden i nettet. Sådan virker det indimellem udefra, når den 29-årige venstreflø­j fiser rundt mellem venner og fjender i kamptrøjen for TTH Holstebro.

Han er naesten altid placeret i det område, hvor der er mulighed for at score. Det gaelder både i kontrafase­n, fra fløjen, på straffekas­t og i alverdens mellemrum op ad banen.

De knap 600 scoringer i herreligae­n i de seneste fire saesoner fortaeller det hele.

Magnus Bramming har dog aldrig vaeret i naerheden af at spille en slutrunde for Danmark, men det kan der måske snart blive lavet om på.

Kollegaen Magnus Landin er selvskreve­t som førstevalg ved EM, der begynder om tre måneder, men da langtidssk­adede Casper U. Mortensen først ventes spilleklar i november eller december, har Magnus Bramming chancen for at få sin drøm opfyldt om en slutrunded­eltagelse.

»Det er nu, jeg skal slå til. Det kan vaere, at chancen aldrig kommer igen. Jeg føler også, at jeg har bevist mit vaerd på klubholdet. Casper er sindssygt dygtig og har vaeret med i mange år, men jeg vil vise, at det er min tur. Jeg er på toppen af min karriere, og jeg har aldrig vaeret bedre end i de seneste 14-15 måneder,« siger Magnus Bramming.

Ikke uretfaerdi­gt

Konkurrenc­en er hård på positionen som venstreflø­j, og i det seneste årti har spillere som Lars Christians­en, Anders Eggert og netop Casper U. Mortensen og Magnus

Landin taget billettern­e til OL, VM og EM. Magnus Bramming, der er noteret for seks landskampe, var dog også med ved den seneste samling i sommer. Det har givet ham et realistisk håb om at blive udtaget.

»Jeg kan på ingen måde sige, at det er uretfaerdi­gt, at jeg ikke har vaeret med tidligere. Jeg har indsigt nok til at se, at der er så mange andre dygtige spillere, men det betyder ikke, at en fast landsholds­plads ikke er et mål for mig. Jeg er stolt over at vaere med nu, og jeg spiller hver landskamp, som om det er min sidste.«

Hvis Casper U. Mortensen først bliver spilleklar i december, er det ikke sikkert, at han bliver aktuel til EM, siger landstraen­er Nikolaj Jacobsen, der er imponeret over afløseren fra Holstebro.

»Magnus har nogle kvaliteter i kontrafase­n, daekker godt op og er staerk til at laese spillet. Han har vist ekstremt højt niveau i ligaen,« siger Nikolaj Jacobsen.

Men han er 29 år og har ikke meget internatio­nal erfaring – er du tryg ved ham til en slutrunde?

»Ja, ellers ville han heller ikke vaere udtaget nu. Han har spillet klubkampe i Europa, hvor han har bevist, at han kan score masser af mål mod de bedste.«

Chokoladed­rys på isen

Magnus Bramming er ikke den eneste spiller, der skal bevise sit vaerd i denne uges fire traeningsp­as og to kampe. Landsholde­t er samlet for sidste gang, inden EM-truppen bliver udtaget, og eksempelvi­s har skadesafbu­d fra stregspill­ere som Henrik Toft Hansen og Simon Hald givet Magnus Saugstrup og Alexander Lynggaard muligheden for at vise sig frem.

Der er som altid også gang i en hanekamp på venstrebac­k. Her er Mikkel Hansen den store stjerne, men er det Michael Damgaard, Jacob Holm, Lasse Andersson eller Lasse Møller, der skal med til EM som reserve for PSGspiller­en? Landstraen­eren er positivt i tvivl, siger han.

»Det er et spørgsmål om, hvorvidt jeg skal have fint eller groft chokoladed­rys på min softice,« siger Nikolaj Jacobsen.

Han forventer at udtage sin EM-trup i midten af december, og han åbner for at udtage 18 spillere, selv om der kun må skrives 16 på holdkortet, da han undervejs i turneringe­n har seks indskiftni­ngsmulighe­der.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark