Innovationsfonden er bastion i klimakampens
Innovationsfonden kommer med kapital til projekter, ivaerksaettere og virksomheder, som har stort potentiale for at løse store samfundsproblemer, men også har en stor risiko for at ende som en fejlinvestering.
Innovationsfonden tager risikable investeringer i nye virksomheder og teknologier, selv før risikovillige business angels overhovedet tør vove pelsen.
Det er det, fonden er sat i verden for, og ingen idé er for vild til en investering. Nu kommer der endnu flere penge til de vilde idéer.
Regeringens finanslovsudspil laegger op til, at Innovationsfonden i 2020 modtager 2 mia. kr., som primaert er øremaerket grøn teknologi og forskning. Dermed får fonden en helt central rolle i kampen om at nå en CO2reduktion på 70 pct. i 2030.
»Det tegner sig til, at vi fortsat får en meget vigtig rolle i forhold til investeringer i klima, og det er vi klar til,« siger Tore Duvold.
Stor risiko
Han blev konstitueret direktør for Innovationsfonden i april i år, men har vaeret vicedirektør med ansvar for de store forskningsprojekter siden 2015.
»Det er enormt spaendende at sidde med det ansvar, men der er også en stor risiko involveret. Vi skal vaere ydmyge over for vores rolle i samfundet,« siger Tore
Duvold og fremhaever, at det jo er fremtidens løsninger, fonden arbejder med.
Innovationsfonden blev etableret i 2014 som en fusion mellem tre fonde: Rådet for
Teknologi og Innovation, Det Strategiske Forskningsråd og Højteknologifonden.
Udflytning
Fondens kontor på 4. sal i Bernikow Gården i centrum af København står naesten tomt, da det meste af personalet er flyttet til Aarhus, Odense Aalborg.
De, der er tilbage i København, skal inden laenge flytte til et kontorfaellesskab ved Christians Brygge. Det er sket i forbindelse med VLAK-regeringens statslige udflytningsplaner, hvor Innovationsfonden bl.a. og skulle flytte sit hovedkontor til Aarhus.
»Vi saetter viden i spil,« fortaeller Tore Duvold, der mest ser fonden som en brobygger mellem virksomheder og universiteter.
»Vi bringer forskningen fra landets universiteter sammen med landets virksomheder, så viden bliver omsat til konkret vaerdi for samfundet.«
Det kan for eksempel vaere et projekt som Roads Saving Energy, hvor Innovationsfonden har investeret 10 mio. kr. i asfalt, der mindsker bildaekkets modstand og dermed bilens benzinforbrug. Projektet er et samarbejde mellem forskere fra RUC, der har udviklet asfalten, samt Vejdirektoratet og entreprenørvirksomheden NCC.