Mens alle taler om brexit, er den danske model under pres

Når den nye EUKommission tiltraeder, bliver det på baggrund af løfter om et bedre Europa. Men en del af dem risikerer at gøre mere skade end gavn på den danske model.

Selv om brexit-debatten på mange måder har overskygget, at vi snart får en ny EUKommission, har et af de mest kontroversielle løfter fra kommissionens nye formand, Ursula von der Leyen, formået at give genlyd. Von der Leyen har bebudet, at kommissionen »inden for de første 100 dage« vil fremlaegge konkrete planer for, »at enhver lønmodtager i unionen har en rimelig mindsteløn«.

Men hvad vil det betyde for den danske model?

Nuvel, von der Leyen har slået fast, at mindstelønnen skal fastsaettes i overensstemmelse med nationale traditioner. Den kommende beskaeftigelseskommissaer,

Nicolas Schmit, har givet en »garanti« om, at Danmark vil blive undtaget. Men ikke desto mindre giver kommissionens initiativ anledning til bekymring dybt inde på Christiansborg og på begge sider af bordet i det danske forhandlingssystem. For når arbejdsmarkedets parter selv har vaeret i stand til at løse de udfordringer, som staten i andre lande må lovgive om, er det bl.a., fordi parterne har frie haender til at fastsaette løn- og ansaettelsesvilkår.

Online-platformsarbejde er et andet område, som kommissionen vil kaste sig over. Netop her ville en form for bund under aflønningen kunne give mening, fordi platformsarbejdere har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed vanskeligere ved kollektivt at forhandle en rimelig betaling for de opgaver, der formidles via platformene. Men kommissionen vil åbenbart fokusere på faerdigheder og uddannelse. Det er selvfølgelig al aere vaerd og vigtigt for den enkelte på lidt laengere sigt, men på kort sigt kommer det naeppe til at gøre en forskel.

Endelig er der dagpengene. Kommissionen har planer om at foreslå en europaeisk ordning, hvor EUlande, som bliver ramt af økonomiske chok, får hjaelp af andre medlemslande til at finansiere arbejdsløshedsforsikring til sine borgere. Men for et land som Danmark med styr på de offentlige finanser, der formelt står uden for eurosamarbejdet og desuden har et dagpengesystem, som både er frivilligt og medlemsfinansieret, virker heller ikke dette initiativ til at vaere lige i øjet.

For danske lønmodtagere vil der imidlertid vaere meget mere at hente på andre planer, den nye kommission traeder ind på scenen med: Det europaeiske kontinent skal blive verdens første klimaneutrale kontinent. Industrien skal styrkes. Og Magrethe Vestager skal som ny naestformand inden for de første 100 dage fremlaegge en plan for, hvordan EU-landene kan tage kampen op mod techgiganterne i USA og Kina.

Det er godt nyt. For det er her, nøglerne ligger til at skabe arbejdspladser og få gang i den grønne vaekstmotor.