Globale klimatanker smitter af på hele Danmark

Under C40 World Mayors Summit-topmødet var verdens øjne rettet mod København. Et udvidet samarbejde mellem C40netvaerket og Realdania betyder imidlertid, at de globale retningslinjer for baeredygtig byudvikling vil få betydning for en lang raekke danske b

C40 World Mayors Summit i København er overstået. En uge med internationalt besøg af format er slut – og hvad så? Glider fokus på baeredygtig byudvikling så stille og roligt i baggrunden igen? Nej, det er der ikke meget, som tyder på. Tvaertimod.

En af topmødets konklusioner var, at selv om det måske kan virke, som om der på trods af gode intentioner fra hovedparten af verdens statsledere ikke helt er tale om faelles fodslag på klimafronten, er der grøde i tusindvis af byer verden over.

Eller som borgmester Eric Garcetti fra Los Angeles under en pressekonference på Københavns Rådhus med slet skjult reference til praesident Donald Trumps forkaerlighed for fossile braendstoffer udtrykte det: »Even when The White House is out, we are in.«

»Mere end 400 byer og borgmestre i USA arbejder aktivt med baeredygtig byudvikling på baggrund af arbejdet i C40-netvaerket,« sagde Eric Garcetti, der i København overtog lederskabet for C40 efter borgmester Anne Hidalgo fra Paris.

Praecis samme koncept ser vi i Danmark, hvor taenketanken Concito og Realdanias DK2020-projekt netop tager sit afsaet i C40-netvaerkets arbejde. Det har til formål at saette skub i implementeringen af Paris-aftalens mål i

Danmark. Ca. 30 kommuner viste interesse for at vaere med i projektet, da det blev lanceret tidligere på året, og foreløbig har der vaeret plads til 20. Ifølge Realdanias adm. direktør, Jesper Nygård, er det dog en klar ambition at få flere med.

»Jeg synes, at det kunne vaere skønt, hvis Danmark blev det første land i verden, hvor Paris-aftalens mål er implementeret i alle kommuner, og netop med baggrund i C40-netvaerket har vi enestående adgang til en metode, der gør denne implementering mulig. Det er en sublim chance,« siger Jesper Nygård.

Lokal forankring

Baeredygtig byudvikling er et emne med saerdeles bred berøringsflade, men ifølge Jesper Nygård er det lokale engagement med til at få tingene til at ske. Samme holdning har man hos Green Building Council Denmark, hvor direktør Mette Qvist også maerker den lokale forankring. Blandt andet fordi 10 kommuner siden februar har valgt at melde sig ind, således at i alt 30 kommuner nu er med i DGNB-certificeringsarbejdet – en international baeredygtighedscertificering, der udstikker en raekke kriterier, som et byggeri skal opfylde for at kunne kalde sig et baeredygtigt byggeri.

»Der er forskel fra kommune til kommune på, hvad der vaegtes højest, men når det gaelder den kommunale bygningsmasse, er det tydeligt, at der er stor interesse for at anvende vores vaerktøjer. De kan vaere med til at eksekvere en ejendomsstrategi, som bygger på en DGNB-certificering, og arbejde hen mod FN’s verdensmål,« siger Mette Qvist og føjer til, at det nu handler om at få spredt den nødvendige kompetence ud til kommunerne.

Det sker både via et samarbejde med Center For Offentlig Kompetenceudvikling og ved, at kommunerne selv uddanner deres egne DGNBkonsulenter. Senest har overborgmester Frank Jensen (S) i øvrigt signaleret interesse for, at Københavns Kommune også skal tilslutte sig DGNB-standarden.

»Kommunen har i forvejen sine egne miljøkrav, som vi har efterlevet siden 1999, men vi vil nu evaluere, om ikke det giver god mening at tilslutte os den certificeringsstandard, som eksempelvis mange pensionskasser og ikke mindst vores samarbejdspartner By & Havn benytter,« sagde Frank Jensen for nylig på en konference.

Forudsaetningen for at nå i mål med ambitionerne om baeredygtighed er imidlertid samarbejde hele vejen rundt, hvilket vil sige, at der også skal vaere et økonomisk incitament i at taenke i baeredygtighed. På samme konference sagde adm. direktør i udviklingsselskabet By & Havn Anne Skovbro, at certificering er en nødvendighed, hvis man som bygherre eller investor skal kunne fremtidssikre sin investering.

Selv stiller By & Havn krav om DGNB-certificering på alle nybyggerier, og det samme gør Pensiondanmark. En anden af landets store bygherrer og ejendomsinvestorer, PKA, arbejder ligeledes med DGNB-certificering, og her siger ejendomschef Nikolaj Stampe, at selv om der er god mening i at investere i baeredygtige byggeprojekter, er der endnu mere vaerdi i at investere i projekter, som markedet rent faktisk efterspørger.

Det kunne vaere skønt, hvis Danmark blev det første land i verden, hvor Paris-aftalens mål er implementeret i alle kommuner med baggrund i C40-netvaerket. JESPER NYGÅRD, ADM. DIREKTØR, REALDANIA

Et lovkrav forude?

Samtidig forudser han, at certificering på sigt kan blive et lovkrav, og på den måde kommer tingene i sidste ende til at haenge sammen. Selv arbejder PKA med krav om DGNB-certificering på erhvervsbyggeri, mens man, for så vidt angår boligbyggeri, foretraekker at arbejde med Svanemaerke-certificering.

Hos EDC Erhverv Poul Erik Bech siger head of international relations Helle Nielsen Ziersen, at langt flere ejendomme i udlandet er certificeret, så udenlandske kunder både