DEN DANSKE VERSION AF C40
C40-netvaerket daekker 94 byer verden over, deriblandt København. Det samlede indbyggertal er på 700 millioner, der tegner sig for en fjerdedel af verdens økonomi.
Den danske version hedder DK2020 og er initieret af taenketanken Concito og Realdania. Under C40-topmødet i København blev det offentliggjort, at Realdania styrker sit eksisterende partnerskab med C40.
Over en femårig periode vil man bidrage med ca. 170 mio. kr. til netvaerket.
Realdania har desuden afsat 20 mio. kr. til at sikre, at viden og erfaringer fra C40-byerne kan bruges i Danmark og derved komme danske byer samt kommuner til gavn. De 20 kommuner i DK2020-projektet er fordelt over hele landet og har vidt forskellige udfordringer.
I forbindelse med C40-topmødet i København blev det imidlertid tydeliggjort, hvad københavnerne bekymrer sig om. En undersøgelse blandt 1.000 respondenter foretaget i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll viser, at halvdelen af indbyggerne mener, de i høj grad eller meget høj grad vil vaere påvirket af klimaforandringerne om 10 år.
Samtidig viser undersøgelsen, at flertallet af københavnere ønsker konkret politisk handling på en raekke områder, og at de er villige til at betale mere både i skatter og afgifter, hvis det gavner klimaet. kraever lokaler i baeredygtige byggerier og er indstillet på at betale en merpris for denne kvalitet. Dermed indikerer hun også, at danske lejere er knap så indstillede på dette.
Til gengaeld understreger hun, at det vil vaere en fejltagelse, hvis ikke der bygges baeredygtigt. De store bygherrer er med til at booste udviklingen, så hvis man kigger 10-15 år ud i fremtiden, vil byggerier uden baeredygtighedscertifikat ifølge Helle Nielsen Ziersen opleve vaesentlig større tomgang, hvilket vil gå ud over investeringen. Managing partner i Cushman & Wakefield RED Nicholas Thurø kommenterer fremtiden således:
»Vi oplever ikke, at de virksomheder, der lejer lokaler, har baeredygtigt og energioptimeret byggeri højt på deres ønskeseddel. Ikke endnu i hvert fald. Virksomheder er fokuserede på beliggenhed og leje. Først meget laengere nede ad listen kommer spørgsmål om eksempelvis energiforbrug. Men der er ingen tvivl om, at det på et tidspunkt bliver en vigtig parameter, og derfor er det godt, at investorerne har fokus på emnet. Jeg tror dog, at flertallet af investorerne prioriterer afkast højere end baeredygtighed. Yderligere fremdrift skal ske via politisk regulering, da det lige nu ikke er en bedre forretning at bygge baeredygtigt,« siger Nicholas Thurø, der dog personligt håber på større interesse for den slags byggeri.