Skoleledere, foraeldre og pårørende anerkender lyst budgetoplaeg, men ...

Hverken på skole-, handicap- eller aeldreområdet ses der saerlig positivt på det budgetoplaeg, et flertal af Norddjurs Kommunes politikere er blevet enigt om.

Ved siden af de 365 høringssvar, der sidste år kom ind til Norddjurs’ politikere som reaktion på deres budgetaftale for 2020, ser de 52, som er indkommet i år, lidt sølle ud. Det kan have noget at sige, at høringsperioden i 2018 lød på tre uger, mens den i år kun var 13 dage, fordi folketingsvalget udsatte budgetlaegningen i landets kommuner. Det kunne også vaere et udtryk for, at der er knapt så meget at vaere utilfreds med som i 2018, hvor kommunen stod i en økonomisk krise. Efter et år i sparekatalogets navn er der lidt flere penge at gøre med fremadrettet.

Naesten enslydende for de indkomne høringssvar lyder en anerkendelse af, at der er fundet penge til at afbøde yderligere besparelser og til nødvendige investeringer. Men fra flere sider peges der på, at udsagnet om ”ikke yderligere besparelser” klinger hult, når serviceniveauet er så lavt, som det er i dag.

Fyringer i vente

På skoleområdet har der som konsekvens af en omlaegning af skolestrukturen sidste år vaeret store nedskaeringer, og det har f.eks. kostet dyrt, at flere elever er rykket til skoler i nabokommunen Syddjurs.

I budgetaftalen, som forventes vedtaget den 1. november, laegger politikerne op til at finansiere det underskud, der i 2019 og fremover er på bl.a. skole- og handicapområdet, for på den måde at afbøde yderligere besparelser på velfaerdsområderne. Og så forventer politikerne, at der i regeringens finanslov afsaettes nationale midler til daginstitutions- og skoleområdet. Men nedskaeringerne er ikke overstået, melder skoleledere, foraeldre og medarbejdere.

Auning Skoles foraeldrebestyrelse påpeger f.eks., at skolen vil vaere et vigtigt aktiv for at tiltraekke nye borgere til byen og området, der af kommunalbestyrelsen er defineret som et udviklingsområde:

»Det betyder også, vi skal udvikle Auning Skole til at kunne stå på mål for god skolekvalitet – det er Auning Skole ikke i dag.«

Foraeldrebestyrelsen forklarer, at Auning Skole tilføres faerre midler i 2020 pga. uretfaerdige fordelingsmodeller, hvilket endnu en gang vil forringe kvaliteten af folkeskolen. Det er »utilfredsstillende og uholdbart«, konkluderes der.

Fra bestyrelse og medarbejderudvalg i kommunens nye skoledistrikt Søren Kanne Børneby, der udgør de store Grenaa-skoler samt Toubroskolen og -børnehaverne i det syd-østlige af kommunen, meddeles det, at der er skåret ned til et absolut minimum, og at der ikke vil blive hverken ro eller stabilitet, fordi området kan se frem til yderligere personalereduktion, øget arbejdspres, forringet serviceniveau for elever og foraeldre og fortsat økonomisk usikkerhed fremadrettet:

»I bedes derfor som politikere overveje, om I vil støtte Søren Kanne Børneby – ellers kan I lige så godt foreslå den lukket.«

Bør man le eller graede?

Fra de samlede skoleledere er tonen endnu hårdere, når Allan Vestrup, formand for Norddjurs’ skolelederforening, meddeler, at skruen strammes endnu engang.

»Vi frygter øget fravaer pga. elendigt arbejdsmiljø, øgede vikarudgifter, dårlige skoletilbud til alle vore elever,« skriver han og fortsaetter med at konkludere, at det er paene ord og gyldne løfter, når budgetaftalen meddeler, at serviceniveauet for børn, unge, aeldre og handicappede ikke forringes i 2020-23.

Virkeligheden er ifølge Allan Vestrup, at der på mange skoler er ingen eller meget få ressourcepersoner, reelt ingen skolebiblioteker, ingen eller kun meget få støttepersoner, mens lejrskoler, hytteture og overnatninger for eleverne er noget, de må laese om i bøger om de gode gamle dage. I nogle områder er kantinerne lukket, og der er ingen penge til nye undervisningsmaterialer.

»Er det dét serviceniveau, man ikke vil forringe yderligere? Skal man le eller graede?« spørger han.

Ikke mere Sølund

Det andet store velfaerdsområde i Norddjurs, aeldreog plejeområdet, har holdt hårdt for i det forgangne år, og der lyder fra flere undren over og og kritik af, at der ikke afsaettes midler til at forbedre standarden.

Sundheds- og omsorgsudvalget består af medarbejdere og ledere fra bl.a. hjemmeplejen og plejecentre, og herfra påpeges det, at serviceniveauet på sundhedsfremme, forebyggelse og opfølgning i dag er så lavt, at der er fare for, at alvorligt syge borgere ikke opdages i tide, men i stedet bliver indlagt.

»Der er stigende risiko for fejl, og det er stadig vores oplevelse, at der er behov for investeringer blot for at fastholde det nuvaerende niveau. Det drejer sig såvel om kompetenceudvikling, velfaerdsteknologi, IT-udstyr samt medarbejdere til nye funktioner,« står der i høringssvaret, hvor der oplistes en raekke bekymringer omkring bl.a. rekrutterings- og fastholdelsesproblemer af personale samt meropgaver uden finansiering såsom kraeftpakke, plejecenterlaeger og diaetistopgaver.

Fra Auning Botilbuds pårørenderåd oplistes de konkrete konsekvenser af besparelser, som blev besluttet i 2019, men først udmøntes i 2020. F.eks. forudser formanden for udvalget, Asger Laustsen, at de op mod 22 beboere på botilbuddet ikke kommer til at kunne deltage i den traditionsrige Sølund Festival i 2020, fordi kommunens ferieordning for beboere i tilbud er markant reduceret.

Fra kommunens aeldreråd ses der heller ikke kun med positive briller på budgettet, som ifølge rådet ikke tager højde for den årlige prisfremskrivning.

»Manglende prisfremskrivning vil dermed stadig forringe servicen på aeldreområdet til stor frustration for de berørte borgere samt ansatte, som i forvejen er traengte og svaere at fastholde på området,« skriver aeldrerådsformand Ingeborg Kyed Pedersen.

Nu skal politikerne laese samtlige høringssvar og forholde sig til dem, før budgettet endeligt skal godkendes af kommunalbestyrelsen den 1. november.

Der er stigende risiko for fejl, og det er stadig vores oplevelse, at der er behov for investeringer blot for at fastholde det nuvaerende niveau. Sundheds- og omsorgsudvalget i Norddjurs om det vedtagne budget for 2020.