Det Etiske Råd advarer mod gratis sundhedsapps, der indsamler data

Skridttaellere, søvnmålere og andre sundhedsapps er ofte gratis. Men brugerne betaler med deres data, som kan ende hos arbejdsgivere og forsikringsselskaber, advarer Det Etiske Råd.

Du kender det sikkert: Du klikker ”Accepter” og taenker ikke videre over, hvad der står i betingelserne, når du henter en app eller downloader et program.

Det kan der ikke ske noget ved, taenker du, for det er jo ret uskyldigt med en app, der taeller dine skridt, måler din puls, holder øje med din søvn, tjekker dit helbred eller hjaelper dig med at holde vaegten.

Men de informationer, som hver isaer kan synes helt uskyldige, kan vaere mange penge vaerd, når de køres sammen og tegner en profil af den person, der downloadede programmet eller hentede appen.

Advarslen kommer fra Det Etiske Råd, som i en ny redegørelse, ”Sundhedswearables og big data”, peger på det problematiske i, at sundhedsapps og andre digitale tjenester kan downloades gratis, mod at brugeren til gengaeld stiller sine personlige data til rådighed.

»Vi er bekymrede over, at folk betaler med deres personlige data, uden at det er klart, hvad konsekvensen er, når de har trykket på ”Accepter”. Hvis det indebaerer, at de mister retten til egne data, kan det blive en høj pris,« siger Lise von Seelen, formand for rådets arbejdsgruppe, der har lavet redegørelsen.

Tvivlsom kvalitet

Lise von Seelen er også bekymret over kvaliteten af de data, som bliver indsamlet, og som ligger til grund for, at algoritmer kan finde mønstre og f.eks. komme med data om vores sundhedstilstand eller dispositioner for at udvikle sygdomme i fremtiden. Desuden kan profilerne indeholde personfølsomme oplysninger om f.eks. seksuel orientering, personlighed, intelligens, omgangskreds osv.

»Traditionen for at betale med sine data for at få adgang til en wearable eller anden digital tjeneste er problematisk, og det er nødvendigt at tage et opgør med den. At vaesentlige personfølsomme informationer fremanalyseres og saettes til salg uden vores vidende, udgør et vaesentligt anslag mod retten til privatliv. Vi mener, der altid bør vaere et alternativ. Som minimum bør det vaere muligt at vaelge at betale med penge,« understreger Lise von Seelen.

I sin redegørelse beskriver Det Etiske Råd, hvordan de personlige data kan deles op i tre kategorier:

N Oplyste data: som personen har oplyst – f.eks. motionsdata, kontonummer, adresse etc.

N Observerede data: som er registreret ved at følge personens aktiviteter både online og offline, det kan f.eks. vaere data om søgninger efter bestemte sygdomme på nettet, antal venner på Facebook, indkøb på nettet etc.

N Udledte data: fremkommet ved at analysere forskellige data om personen og nå frem til antagelser eller forudsigelser om vedkommende (f.eks. at vedkommende er ved at udvikle en sygdom, er homoseksuel, hvad vedkommende interesserer sig for).

Jyllands-Posten har tidligere beskrevet, hvordan Facebook laver profiler af sine brugere på baggrund af de emner og sider, som de klikker på, liker og interesserer sig for. Profilerne kan bruges til målrettet annoncering.

Når virksomheder har meget viden om os, har de også mulighed for at regne sig frem til vores behov – og udvikle nye produkter, der passer til os.

Skraeddersyede tilbud

Oplysningerne fra sundhedsapps kan også bruges af forsikringsselskaber til at skraeddersy forsikringstilbud og til at variere priserne efter, hvor sunde forsikringstagerne er. For arbejdsgivere kan oplysningerne bruges til at vaelge de sundeste medarbejdere eller frasortere jobansøgere, lyder advarslen fra Det Etiske Råd. Et stort flertal i rådet finder, at hverken forsikringsselskaber eller arbejdsgivere bør kunne anvende sundhedsdata, som er analyseret frem ved at sammenkøre data fra wearables med andre digitale data.

I Forsikring & Pension har vicedirektør Thomas Brenøe aldrig hørt om danske forsikringsselskaber, der køber oplysninger fra apps, men han vil ikke afvise, at det kan finde sted.

»Grunden til, at jeg ikke tror, at det foregår, er, at jeg aldrig har hørt om det i Danmark, og jeg tror heller ikke, at kvaliteten af de data, som bliver samlet af en app, er god nok til, at det kan danne grundlag for at prissaette en forsikring eller afgøre, om man vil tegne en forsikring for en person,« siger han.

Thomas Brenøe peger også på, at der kan vaere nogle etiske overvejelser ved at bruge den slags data.

Han fortaeller, at man på sidste års årsmøde i Forsikring & Pension diskuterede dataetik, og at man snart er klar med et saet dataetiske retningslinjer.

Men er det ikke rimeligt nok at prissaette praemien på en livsforsikring ud fra, om personen er i god form? »Jo, det kunne godt vaere relevant, men den slags har forsikringsselskaberne traditionelt holdt sig fra. Den mest sigende indikator for folks sundhed er – ud over generne – rygning. Alligevel er der ingen, der prissaetter deres livsforsikringer ud fra det. På det område er forsikringsselskaberne lidt gammeldags,« siger Thomas Brenøe.

Er det så noget vrøvl, når Det Etiske Råd advarer mod, at data fra sundhedsapps kan ende hos forsikringsselskaber? »Nej, det er ikke noget vrøvl. Jeg kan sagtens forstå, at Det Etiske Råd advarer om, at gratis sundhedsapps’ internettjenester opsamler følsomme data. Men jeg er ked af, at vi i forsikringsbranchen bliver brugt som skraemmeeksempel. Jeg synes ikke, at det er reelt,« siger han.

Seniorjurist Anette Høyrup, der er privacyekspert i Forbrugerrådet Taenk, deler Det Etiske Råds bekymring.

»Det er sympatisk, at Forsikring & Pension ikke tror, at det kommer til Danmark. Men det er naivt. Selvfølgelig kommer det før eller siden,« siger Anette Høyrup.

Hun peger på menstruationsapps som et eksempel på gratis apps, der deler folks oplysninger med Facebook:

»Der har i USA vaeret eksempler på, at alt det, brugerne giver af intime oplysninger om deres menstruationer, og hvornår de har samleje, bliver solgt videre til tredjepart. Det er nok de faerreste, der er klar over det.«

Det er sympatisk, at Forsikring & Pension ikke tror, at det kommer til Danmark. Men det er naivt. Selvfølgelig kommer det. Anette Høyrup, seniorjurist, Forbrugerrådet Taenk