Bier og fortaellergynge: I Ribe vil man skabe nyt liv på halvtomme kirkegårde
Når mere end fire af fem danskere i dag vaelger at blive bisat i en urne, er det bl.a. en af årsagerne til, at flere af landets kirkegårde står halvtomme. På Ribe Kirkegårde har en passioneret kirkegårdsleder og frivillige haender forvandlet tomme gravste
Udefra ligner Ribe Ny Kirkegård de fleste andre kirkegårde. Store gravsten på rad og raekke adskilt af små haekke og stringente stier af grus og småsten. Men går man på opdagelse mellem gravpladserne, vil man finde hemmelige skovstier, svaermende bistader og indbydende fortaellergynger.
»Jeg vil gerne vise, at kirkegården kan så meget,« siger Hanne Gerken.
I de godt og vel 25 år, der er gået, siden Hanne Gerken begyndte at arbejde med kirkegårde, har hun oplevet, hvordan der er blevet laengere imellem gravstederne og flere tomme arealer. Da hun blev kirkegårdsleder på Ribe Kirkegårde, satte hun som et mål, at det skulle der laves om på. Der skulle igen vaere liv på kirkegården.
»Hvis der ikke kommer mennesker og fylder kirkegården med besøg og ophold, og hvis byens folk mister lysten til at have gravsteder i en eller anden form, ja, så er der ingen kirkegårde mere,« fortaeller Hanne Gerken.
Tomme kirkegårde er et landsdaekkende problem. Hos Foreningen af Danske Kirkegårdsledere vurderer man, at størstedelen af kirkegårdene har et ubrugt areal på ca. 80 pct.
Det skyldes, at bisaettelse og urnenedsaettelse i dag er den mest udbredte begravelsesform. Ifølge de seneste tal fra Danske Krematoriers Landsforening bliver fire af fem afdøde i dag kremeret, og da en urneplads kraever langt mindre plads end en traditionel kistebegravelse, efterlader det kirkegårdene med masser af overskydende arealer, som man stadig skal bruge penge på at vedligeholde.
En del af livet
Det første skridt til at komme al den ekstra plads til livs på Ribe Ny Kirkegård var at få hjaelp fra en landskabsarkitekt. Blomsterenge, traeer og en skulptur skulle fylde de nye tomme pladser.
Naeste skridt var at få inddraget byens borgere.
»Det er vigtigt at få borgerne til at føle, at det er deres kirkegård, at det er en del af deres dagligdag, en del af byen, en del af livet, give ejerskabsfølelsen over kirkegården tilbage,« siger Hanne Gerken.
Den ene idé efter den anden opstod, hvor byens borgere og frivillige haender kunne tage del i kirkegårdens forvandling. Der er sat bistader frem på kirkegården, hvor børn som voksne kan se og smage honningen blive til, og borgerne har vaeret med til at plante aebletraeer, som de kan vende tilbage til og plukke aebler fra.
Et af Hanne Gerkens helt store projekter er ”Fortaellergyngen”. Her spurgte hun syv pensionerede håndvaerksmestre, om de ville vaere med. Og de sagde alle ja. I naesten et år arbejde de syv frivillige pensionister på projektet, som blev indviet til en stor fest på allehelgensdag sidste år med 200 gaester.
Ifølge Hanne Gerken, er ”Fortaellergyngen” skabt for at mindes dem, der ikke er her mere, og fortaelle deres historie videre.
»En kirkegård er jo et sted, hvor det er oplagt at fortaelle historier. En kirkegård er et sted, hvor man kommer for at bearbejde sorg, men også fortaelle om vores døde,« fortaeller hun.
En kirkegård er et sted, hvor man kommer for at bearbejde sorg, men også fortaelle om vores døde. Hanne Gerken, kirkegårdsleder, Ribe Kirkegårde
Fremtidens kirkegård
På Ribe Ny Kirkegård ligger de døde side om side med deres børn, foraeldre og bedsteforaeldre. Her i den samme lille flaekke, som de alle kom til verden i, og hvor de tilbragte alle deres dage. Men det er ved at aendre sig, i takt med at flere flytter fra deres hjemstavn til de store byer.
Det er én af flere grunde til, at kirkegårdene har fået mere plads.
»Der er sket et ryk i, hvordan danskerne ønsker at blive begravet. Nogle ønsker f.eks. at få spredt deres aske over havet, og andre vil begraves i en skov eller et andet flot sted,« forklarer Jens Zorn Thorsen, som er formand for Danske Kirkegårdsledere.
Ribe Ny Kirkegård er dog ikke den eneste kirkegård, der aendrer sig i disse år. På Vestre Kirkegård i Aarhus har man lavet et såkaldt insekthotel, og på Silkeborg Kirkegårde har borgerne vaeret til specielle picnicdage og kunstudstillinger, mens man laver legeplads og parkarealer på de københavnske kirkegårde.
Hanne Gerken håber, at de nye initiativer vil gøre kirkegårdene mere spaendende for folk, så de, når tiden kommer, vil begraves der.