Tre valg og tre vaelgerlussinger til Angela Merkel & Co.

For tredje gang fik Angela Merkels parti bøllebank af vaelgerne i det tidligere DDR. Og igen gik de tyske socialdemokrater tilbage, mens AfD gik massivt frem. Delstatsvalget i Thüringen søndag mindede om forløberne i Sachsen og Brandenburg.

Tiden og stedet er en anden. Scenariet minder til forveksling om det, der blev afspillet i Sachsen og Brandenburg for to måneder siden: Angela Merkels regering styrtbløder vaelgere, når der afholdes valg på lokalt niveau i det gamle DDR.

Faktisk gik det endnu voldsommere til i den tyske delstat Thüringen, hvor naesten to tredjedele af vaelgerne søndag gik til urnerne. Ved valget for fem år siden deltog blot knap 41 pct. af de stemmeberettigede i valget.

Flertallet af de ekstra vaelgere har på ingen måde vaeret Merkel-tilhaengere. Tvaertimod uddelte Thüringen den ubestridt største lussing til Tysklands kanslers parti, det konservative CDU. Partiet har siden Murens fald for 30 år siden siddet solidt på førstepladsen i delstaten, der taeller lidt over 2 mio. indbyggere og går for at vaere grillpølsen – Bratwurstens – hjemland. Det er slut nu. I stedet faldt Merkels parti pladask fra magtens tinder med en opbakning på 33,5 pct. af vaelgerne ved det forrige valg til ca. 22 pct. af stemmerne ifølge de første exitpolls.

Nationalkonservativ triumf

Det raekker kun til en tredjeplads, idet det nationalkonservative parti Alternative für Deutschland nåede op på ca. 24 pct. af stemmerne. Også når det kommer til opbakningen til AfD, følger Thüringen tendensen i de to andre delstater.

Ved valget for fem år siden var AfD stadig ret nyt, og valget i Thüringen var et af de første, partiet overhovedet deltog i. Dengang kom det ind med 10,6 pct. af stemmerne.

At partiet mere end fordoblede sin fremgang, er en stor sejr for partiets leder, den tidligere gymnasielaerer Björn Höcke, der tilhører AfD’s yderste højrefløj. Han når ofte frem til tyske medier, når han udtaler sig i vendinger, der så tydeligt minder om nazisternes slogans, at selv partiledelsen en gang imellem tager afstand fra ham.

Det tredje element, hvor valgene i det gamle DDR minder om hinanden, er socialdemokraternes nedtur. Det står efterhånden klart for enhver, at partiet efterhånden ikke laengere er noget folkeparti. Det bekraeftede de i Thüringen, hvor kun omtrent 9 pct. stemte på partiet – en tilbagegang på ca. tre procentpoint for partiet, som immervaek har stillet med tre af Tysklands kanslere siden Anden Verdenskrig.

Venstrefløjsparti størst

Der, hvor vaelgerne i Thüringen adskiller sig markant fra dem i Sachsen og Brandenburg, er opbakningen til venstrefløjspartiet Die Linke, en nogenlunde direkte aflaegger af partiet SED, som i naesten tre årtier holdt DDR i en skruestik af overvågning og diktatur.

Det var ikke uventet, men helt unikt er det alligevel, at partiet søndag blev størst og fik omtrent 30 pct. af stemmerne. Partiet har i mange år vaeret naeststørst i Thüringen. Men oven på valget i 2014 lykkedes det at styrte CDU fra magten og danne en regering med socialdemokraterne og De Grønne.

Derfor har Die Linke nu i fem år siddet på ministerpraesidentposten, og den indsats har vaelgerne vaeret staerkt tilfredse med. Det hører med til historien, at Bodo Ramelow, som i hvert fald lidt endnu er ministerpraesident i Thüringen, ikke er nogen typisk repraesentant for partiet. Tvaertimod har han gjort en dyd ud af at vaere en del taettere på midten.

Men at vaelgerne gerne vil fortsaette med Ramelow, raekker sandsynligvis ikke, når det kommer til regeringsdannelsen. I hvert fald står Die Linke, SPD og De Grønne ikke til at få et flertal sammen. Der findes heller ikke andre oplagte bud på en flertalsregering. Derfor er der lagt op til svaere forhandlinger i Thüringen i den kommende tid.

Berlins reaktion

Men hvordan forholder regeringen i Berlin sig til den tredje afklapsning i streg? Før da stemte tyskerne naermest koalitionsregeringens partier – CDU og SPD – ud af regeringskontorerne ved Europaparlamentsvalget i maj. Da det sidste gang gik staerkt ned ad bakke for CDU ved delstatsvalget i Hessen, valgte Merkel at ”komme med et offer” ved imod sine principper at traekke sig som formand for CDU. Det var i 2018, hvor partiet gik fra ca. 38 pct. af stemmerne til omtrent 27 pct.

Det er nu et år siden. Naermest alt er blevet vaerre siden da. Regeringen fremstår metaltraet. Senest har udenrigsministeren – fra SPD – offentligt undsagt forsvarsministeren – fra CDU – og Merkels efterfølger på formandsposten, Annegret Kramp-Karrenbauer, der i øvrigt styrtdykker i meningsmålingerne. SPD får til gengaeld først en formand i december. Spørgsmålet er, om det fortsat er et regeringsparti, der skal ledes til den tid.