GRAND THEFT EUROPE

Da sagen om et formodet momssvindlernetvaerk med to jihadister centralt placeret kom frem, stillede Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjaer, straks en raekke spørgsmål til justitsminister Nick Haekkerup.

For hvordan kunne det netvaerk, som Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans, og dagbladet Information havde kortlagt, have oparbejdet en milliongaeld til den danske stat, uden at bl.a. bagmandspolitiet greb ind? Og hvor meget af milliongaelden antog man, at der var brugt til terrorfinansiering?

Nu er svaret kommet, men det er ulovligt for Retsudvalgets medlemmer at drøfte det med offentligheden. Det er nemlig fortroligt.

Den manøvre vaekker kritik hos en usaedvanlig politisk alliance bestående af Venstre, Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

Preben Bang Henriksen (V) er formand for Folketingets Retsudvalg, og han kritiserer ministeriets beslutning om at mørklaegge sagen hårdt.

»Indledningsvis fatter jeg ikke, hvad der skulle vaere fortroligt. Jeg har mere indtryk af, at det handler om, at pressen ikke skal få yderligere oplysninger. Det er det, som baerer, at man finder fortrolighedsstemplet frem,« siger han og understreger, at det samtidig vanskeliggør folketingsmedlemmernes arbejde.

»For jeg er jo udelukket fra at drøfte detaljer omkring det her med pressen. Det er jo stemplet som fortroligt. Og der er faktisk nogle vaesentlige detaljer i det her, som jeg gerne ville have diskuteret med pressen. Det er jeg desvaerre afskåret fra. Og det er staerkt beklageligt.

Preben Bang Henriksen tilføjer:

»Det virker som om, at der er en myndighed inde over, som ønsker at lukke sagen ned.«

Masser af advarsler

Svaret indeholder da også nye oplysninger om myndighedernes kendskab til personer i det kortlagte netvaerk. Finans og dagbladet Information har laest det mørklagte svar fra Justitsministeriet til Retsudvalget.

Af det fremgår det, at de danske myndigheder i mere end 11 år - fra april 2008 til august 2019 - har modtaget advarsler om personer i det kortlagte netvaerk af forretningsmaend, der via selskaber står bag formodet momssvindel af den danske stat for over 800 mio. kr.

Tidligere har Finans og Information beskrevet, hvordan myndighederne siden 2013 har fået en raekke advarsler om bagmaendene i det formodede svindelnetvaerk. Men af dokumentet fremgår det altså, at advarsler om personer i netvaerket er strømmet ind helt siden 2008.

Dokumentet beskriver, at bagmandspolitiets hvidvasksekretariat har modtaget et »stort antal underretninger« og givet oplysninger om disse videre til både Rigspolitiet, skattevaesenet, flere politikredse og Politiets Efterretningstjeneste, PET.

Det gør hvidvasksekretariatet, når det efter at have vurderet underretningerne om potentiel økonomisk kriminalitet mener, at informationerne kan benyttes i en efterforskning.

Alligevel blev der ikke grebet ind, før de fleste af millionerne var forsvundet.

Lars Krull er ekspert i hvidvask og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet. Han mener, at det er for dårligt, at myndighederne ikke greb ind i tide.

»I 11 år har momskassen stået åben, selv om myndighederne

Finans samarbejder i #GrandTheftEurope med 35 europaeiske medier fra samtlige lande i EU, koordineret af den tyske nonprofit researchorganisation CORRECTIV.

Sammen kulegraver netvaerket af undersøgende journalister sindrigt organiserede momskarruseller, der udgør det største igangvaerende skattesvindelkompleks i EU.

Laes mere her: www.grand-theft-europe.com. var blevet advaret af årvågne banker,« siger han. Han fortsaetter:

»Jeg er virkelig indigneret over denne sag, for det er alle os andre skatteydere, der betaler regningen.«

Sandheden skal frem

Det var altså skatteordfører og medlem af Retsudvalget Dennis Flydtkjaer fra Dansk Folkeparti, der i sin tid stillede spørgsmålet. Også han er i dag fortørnet over, at han pga. sin tavshedspligt ikke kan omtale svaret på de spørgsmål, han har stillet ministeren. Ikke mindst i lyset af afsløringerne af, at to af forretningsmaendene bag den formodede momssvindel har forbindelse til terrorbevaegelserne Islamisk Stat og al-Qaeda.

»Det er en stor sag om svindel for 800 mio. kr. Det er jo slemt nok, at vi er blevet snydt, men det bliver jo ekstra slemt, når det også involverer terrorfinansiering. Det her er jo i allerhøjeste grad noget, som offentligheden har en interesse i at blive orienteret om,« siger han.

Også Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, er oprevet over sagen. Han understreger, at han ikke selv har laest dokumentet, men har fået det refereret af Finans og Information.

»Det er fuldstaendig vanvittigt. Vi har jo hele tiden vidst, at myndighederne har kendt til det her i rigtig mange år. Så hvis det her handler om, at man ønsker at skjule noget, så er det dybt problematisk,« siger han.

Finans og Information har spurgt Justitsministeriet om baggrunden for fortrolighedsstemplingen.

Det sker ifølge ministeriet på baggrund af, at svaret »indeholder oplysninger om myndighedernes kendskab til de konkrete sager«.

Dokumentet indeholder dog hverken navne, naermere angivelser af i hvilken forbindelse indberetningerne er givet, eller hvilke specifikke personer i netvaerket de drejer sig om. Finans har valgt at bringe oplysninger fra svaret, som vi vurderer har vaesentlig offentlig interesse, og som vi vurderer ikke vil kunne skade myndighedernes arbejde. Andre oplysninger i svaret har vi udeladt.