Af bankerne«

te private investor, der skal svede over regneark for at beregne den årlige skat. Ens bank skal stå for at beregne og indberette årets gevinster og tab på vaerdipapirer til Skattestyrelsen.

Anders Hartmann pointerer, at man dermed som investor kan koncentrere sig om at se på performance og omkostninger.

»Vores regnemaskine ser kun på det skattemaessige, men for de fleste private investorer vil der vaere meget vundet ved at fokusere på forskelle i omkostninger og performance, når de vaelger fonde,« siger Anders Hartmann.

Passive fonde slår aktive

Gennem de seneste 10 år har ETF’er og passive investeringsfonde samlet set slået de aktive fonde år efter år bl.a. takket vaere lavere investeringsomkostninger. Der er dog enkelte aktive fonde, som trods højere omkostninger klarer sig endnu bedre ved at vaelge de rigtige investeringer.

»Meningen med regnevaerktøjet er ikke at få alle til udelukkende at vaelge ETF’er. Jeg tror på at kombinere passive og aktive fonde. Men med den nye beskatning af ETF’er venter jeg, at vi vil se dem blive langt mere udbredt i de kommende år,« siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Hvor ETF’erne har gået deres sejrsgang over det meste af verden, er udbredelsen af både ETF’er og passive investeringsforeninger stadig lav i Danmark.

At der skulle vaere generelle skatteproblemer ved at investere i ETF’er er en myte skabt af banker, der ikke ønsker, at der går forretning fra deres langt dyrere investeringsforeninger. Det er på tide, at de myter bliver aflivet med fakta. NIKOLAJ HOLDT MIKKELSEN, UAFHAENGIG INVESTERINGSRÅDGIVER