Plejehjem anno 2019: Hjemmelavet
Den 1. juli flyttede de første beboere ind i det nybyggede plejecenter i Rønde. JP Aarhus har besøgt dem for at se, hvordan et plejehjem anno 2019 ser ud og fungerer i det daglige.
Da Vita Severin Nørgaard flyttede ind i sin tovaerelses lejlighed på plejecentret Lillerupparken den 1. juli i år, manglede der en vindueskarm til alle hendes potteplanter. Og det ville vaere synd at sige, at den 78-årige kvinde var synderligt tilfreds med sit nye hjem, der ellers er helt nybygget – et plejehjem anno 2019.
»Alt var kaos, men det er blevet bedre. Det skal jo have sin tid. Men det var blevet en prestige, at vi bare skulle flytte herhen til den 1. juli, om det var faerdigt eller ej,« fortalte hun JP Aarhus fra sin laenestol ved vinduet med udsigt til parkeringsplads, naerpolitistation og café.
Hun var blandt de første, der flyttede ind i Syddjurs Kommunes nybyggede plejecenter i Rønde – kommunens dyreste anlaegsbyggeri til dato – og et sted, som ikke bare er et plejecenter.
Plejecentret ligger i umiddelbar tilknytning til Byens Hus med naerpolitistation, café, aktivitetscenter og en lang raekke kommunale tilbud inden for social- og sundhedsområdet. Samtidig har det almene boligselskab Djurs Bo opført 30 seniorboliger. Visionen har vaeret at skabe et levende sted, der inviterer byens andre indbyggere taettere på.
Og her knap fire måneder efter hun flyttede ind, står potteplanterne på rad og raekke i vindueskarmen, og det hele ser meget lysere ud for Vita Nørgaard, der dog endnu irriterer sig over, at de automatiske solskaerme på ydersiden af bygningen kører op og ned i tide og utide.
»De hopper op og ned. Nu er jeg meget mobil, så jeg kan selv få dem op igen, men det kan mange af de andre her ikke. De er jo oppe i 80’erne og 90’erne. Jeg er kun 78.«
Populaer udsigt
Før besøget hos Vita Nørgaard fik JP Aarhus en rundtur på plejecentrets tre etager med i alt 41 nybyggede lejligheder og to gaestelejlighed til pårørende.
Plejecentret og det tilhørende Byens Hus har kostet ca. 135 mio. kr. at opføre. Mens stueetagen er lejet ud til beboerne fra et nedlagt plejecenter i Ryomgaard, er 1. og 2. sal lejet ud til en gruppe af aeldre, som for første gang har skullet stifte bekendtskab med plejecenterverdenen. De øverste 14 lejligheder gik da også som varmt brød, og med udsigten ud over Aarhus Bugt kan det ikke undre.
Den yngste beboer er 62 år, men de fleste er noget aeldre. Hovedparten bebor en lejlighed alene, men der er også enkelte aegtepar.
Undervejs i byggeprocessen har interesserede pårørende vaeret forbi og spørge til muligheden for at skrive deres naermeste op til stedet, og i dag mangler der kun at blive udlejet seks lejligheder. Det skal nok gå staerkt, vurderer plejecenterleder Helle Christensen undervejs i rundvisningen.
Modsat mange andre steder inden for plejeverdenen, har hun heller ikke haft svaert ved at rekruttere medarbejdere. De nye rammer og gode arbejdsforhold tiltraekker.
Hver lejlighed er ca. 37 kvm stor og opdelt i to rum samt badevaerelse. Sovevaerelset er større end stuen og ligger i umiddelbar forlaengelse af badevaerelset, og imellem de to rum er der installeret et skab med indbygget lift, som kan køres ud til de aeldre, der har brug for hjaelp til at komme ud af sengen eller i bad.
»Man kommer ikke bare på plejecenter i dag, så de, der kommer her, er plejekraevende og komplekse, dårlige aeldre. Mange har vaeret indlagt og til genoptraening, og generelt på plejehjem vil 80 pct. have demenslignende symptomer uden dog at vaere diagnosticeret,« siger Helle Christensen.
Haeve-saenke-wc
Det er ikke sådan, at plejehjemmet signalerer højteknologi overalt.
Toilet og håndvask er med haeve-saenke-funktion, ligesom den indbyggede lift i alle lejligheder også er blandt de smarte high tech-løsninger i plejeboliger. Andre velfaerdsteknologiske løsninger som strømpe-påtager, spiserobot eller sansestimulerende laenestole skal bestilles til hver enkelt, hvis der er et behov, og er altså ikke et fast element i plejecentret.
Og så er det heller ikke mere højteknologisk, end at der, for at personalet altid har et overblik over beboernes aktuelle tilstand, er ophaengt en stor tavle på hver afdeling, hvor der ud for hver beboer står nyttige oplysninger omkring den ugentlige badetid, risikoen for liggesår, skaeve medicintider og andre saerlige opmaerksomhedspunkter.
En indretningsarkitekt har stået for møbler og indretning, som fremstår flot og moderne – men måske kunne have vaeret taenkt mere plejevenlig: De lyse stofmøbler i opholdsstuerne viser flere steder allerede pletter efter spildte drikkevarer.
Til gengaeld er der prioriteret plads, luft og lys overalt.
Der er ansat ernaeringsassistenter til at tilberede alle dagens måltider fra bunden i åbne køkkener på de tre etager, og så bages der desuden kage til eftermiddags- og aftenkaffen. Til jul og nytår stilles der an med traditionel menu, og ved saerlige anledninger som fødselsdage kan beboerne selv bestemme menuen.
Paedagogisk måltid
Dagen begynder typisk kl. 7, hvor dagholdet møder ind og hjaelper de første beboere med at komme op. Nogle skal i bad, der skal serveres morgenmad, og derefter er der forskellige aktiviteter inden middagsmaden.
Nogle går til gymnastik, andre har brug for lidt én til én-tid, eller en såkaldt kontakt-Ø – ét af de ord, man som udenforstående lige må have forklaret:
»Det kan vaere en beboer, der er urolig; så har vi god erfaring med, at en gåtur eller at sidde og holde i hånd giver ro, fordi de føler sig inkluderede og i centrum,« forklarer Karin Lund Jensen, der er teamleder på plejecentret.
For at det skal virke så hjemligt som muligt, spiser én fra personalet også altid sammen med beboerne. ”Det paedagogiske måltid” kaldes det.
»Ved at personalet spiser med, kan beboere, som har svaert ved at spise selv, også spejle sig i dem, så det kommer naturligt at spise,« fortaeller Karin Lund Jensen, der har oplevet forskellen på at gå fra gammelt byggeri til nyt.
Den helt store forskel for hende er, udover de større soveog badevaerelser, at der er kommet større faellesarealer.
»Det er skønt, vi har fået et opholdsrum. Tidligere havde vi kun en spisestue, men ikke opholdsstuen med tv, hvor de aeldre kan sidde og hygge sig sammen. Det er virkelig positivt,« siger hun og suppleres af sin leder, Helle Christensen:
»Vi vil rigtig gerne, at de pårørende, når de kommer på besøg, ikke traekker sig ind
Vi er med til at tegne et andet billede af fremtidens plejecentre. Bare fordi man kommer og bor her, handler det ikke kun om pleje. Det handler om det liv, der fortsat skal leves. Helle Christensen, plejecenterleder