DET KOSTER DET

Lejlighederne er 37 kvm, men i huslejen er indregnet tilhørende faellesarealer, så beboerne betaler husleje for ca. 70 kvm.

Husleje: 7.200-7.400 kr./mdr. – dertil kommer el.

Tilvalg:

Kost og tøjvask: 3.700 kr./mdr.

Toiletpapir, tandpasta, plastposer, shampoo, saebe og andre fornødenheder: 73 kr./mdr. på vaerelserne for at drikke kaffe, men sidder i opholdsrummet. De store faellesarealer inviterer til aktiviteter og socialt samvaer. Også fra folk i byen, vi tager imod alt, man kan taenke sig, som f.eks. børnehavebesøg og besøgsvenner.«

Kun behov for lommepenge

Hvad koster det så at flytte ind i sådan et helt nybygget plejehjem?

Forud for indflytningen var der nogen debat om, at boligydelsen for de beboere, som flyttede fra det nu nedlagte plejecenter i Ryomgaard til det nye i Rønde, blev vaesentligt dyrere.

Ifølge Lokalavisen Syddjurs steg huslejen uden medregnet boligydelse fra cirka 4.500 kr. til cirka 7.300 kr.

Lejlighederne er 37 kvm, men medregnet faellesarealer bliver huslejen på de 7.300 kr. om måneden sat efter lige godt 70 kvm. Dertil kommer der el, og så kan beboerne vaelge to tilkøb. En pakke til 3.700 kr. om måneden, som daekker kost- og tøjvask, samt en pakke til 73 kr., hvor plejecentret sørger for indkøb af alskens daglige nødvendigheder som shampoo, tandpasta og toiletpapir.

»Så har de kun behov for lommepenge til f.eks. tøj og fornøjelser,« konkluderer Helle Christensen.

Som det er nu, har alle beboerne valgt de to tilkøb, eftersom det for langt hovedparten er svaert selv at stå for. Det betyder f.eks., at beboernes vasketøj samles i en pose for hver lejlighed, som køres til vask ved et eksternt firma.

Få dage senere får beboerne en pose med deres rene vasketøj tilbage.

Livet skal leves

Vita Nørgaard havde netop vaeret til frokost, da hun og hendes besøgende søster tog imod JP Aarhus i hendes lejlighed. Suppe og rugbrødsmadder stod menuen på.

Det er kun et par måneder siden, hun slap af med den sonde, hun i flere måneder fik naering igennem. Nu er hun frisk, og det bedste ved plejecentret fra hendes synspunkt er alle aktiviteterne.

»Og jeg går til det hele,« understreger hun – gerne sammen med sin ven – kaereste forstås – som hun har kendt i 13 år, og som er flyttet ind på en anden etage.

Dans, gymnastik, sang, gudstjeneste, cykelture og udflugter ud i det blå hver fredag deltager de i med stor iver.

Det vil nok glaede plejecenterleder Helle Christensen, for det er noget af det, de på plejecentret prioriterer. Der er også en mandeklub, som for nylig var til veterantraef ved Kalø for at sparke daek og drikke øl, og et par af de kvindelige beboere har nu også kraevet at få en kvindeklub, som f.eks. kan spise frokost sammen og laegge manicure.

»Jeg taenker, at vi er med til at tegne et andet billede af fremtidens plejecentre. Bare fordi man kommer og bor her, handler det ikke kun om pleje. Det handler om det liv, der fortsat skal leves, på trods af at man er blevet afhaengig af andre ift. pleje og støtte,« siger plejecenterlederen, der kommer fra hjemmeplejen, hvor man faerdes i borgerens hjem på vedkommendes praemisser.

Det, understreger hun, skal personalet på plejecentret også – selv om det samtidig er en arbejdsplads. Det er hovedsagligt beboernes hjem, og deres selvbestemmelse er det vigtigste. Så spørgsmål om, hvornår beboerne f.eks. står op og går i seng, mødes med svar som, »det bestemmer de selv«.

»Det her er jo deres hjem. Det er overordentligt vigtigt, at det hele foregår på beboernes praemisser. Har jeg vaeret vant til at sove til kl. 10, er det sådan, det er. Og det skal vi jo indrette vores ressourcer efter. Det kan lade sig gøre, men det er da en udfordringen for os som ledere og en anden måde at taenke i tilrettelaeggelsen af en hverdag.«

skal både have medarbejdere i butikker og business-to-business-saelgere til at anvende digitale løsninger,« forklarer Kasper Holst.

Uddannede sig undervejs

I virksomhedens første år udviklede de to brødre forretningen parallelt med, at de faerdiggjorde deres uddannelser.

Kasper Holst gik på gymnasiet, mens hans bror laeste på Handelshøjskolen i Aarhus. Senere fik Kasper Holst en kandidatgrad i it og økonomi. Mens de to brødre tog deres uddannelser, fortsatte projekterne.

I 2001 lancerede Impact en online betalingsterminal til store kunder som Carlsberg og Merlin.

»Det var absolut stort at have sådanne kunder så tidligt.«

Sidenhen har Impact specialiseret sig og rådgiver nu i de forskellige aspekter af e-handel: strategi, digitalt design, teknisk udvikling og brug af data.

»Det har handlet om at vaere på forkant. Vi skulle vaere klar med et produkt eller en service, før både kunder og marked opdagede, at de havde brug for det.«

I 2003 rykkede Impact ud af den lille lejlighed i midtbyen og lejede sig ind i det første kontor. Siden er det blevet til to afdelinger i Aarhus, to i København og en i Lissabon.

I alt har Impact 190 medarbejdere, hvor størstedelen – de 115 – befinder sig i Aarhus. Kontorerne i København og Aarhus er valgt, da det har vaeret vigtigt for Impact. At brede sig internationalt kraever, at man kan tiltraekke de dygtigste folk, fortaeller Kasper Holst.

»Det har vaeret første skridt til at internationalisere virksomheden og komme taettere på kunderne og få en større skare af dygtige folk.«

Projekter op til 10 mio. kr.

I dag er begge brødre involverede i flere andre virksomheder. Morten Holst sidder fortsat i bestyrelsen, mens Kasper Holst sidder ved roret i den daglige drift af Impact.

Selv om virksomheden er vokset støt, har netop vaeksten vaeret udfordrende. I starten lavede Impact projekter, der kostede 50.000 kr., hvor løsningerne i dag koster op mod 10 mio. kr. afhaengig af, hvem kunderne er.

»Vi ledere får egentlig nyt job hvert andet år, fordi der sker så meget forandring. Takket vaeret dygtige og omstillingsparate medarbejdere lykkes vi med at holde fast i kulturen. Men det er svaert,« konstaterer Kasper Holst.

Men der har det kun vaeret en fordel, at virksomheden på flere måder har vaeret “ung”.

»Det har vaeret en gave, at vi begyndte tidligt. Vi har vaennet os til at vaere i konstant forandring, fordi der har vaeret så stor forandring hele vores voksenliv.«