Problembarnet Nord Stream 2 er vaek – må regeringen håbe
Danmark kunne ikke gøre andet end at godkende Nord Stream 2. Men derfor kan resten af verden jo godt tro, det er et politisk valg.
Da udenrigsminister Jeppe Kofod tiltrådte i sommer, kom der en velkomstgave fra det Gazprom-kontrollerede Nord Stream 2. Selskabet trak sin ansøgning om en gaslinjeføring taet på Bornholm tilbage.
Dermed forsvandt en stor hovedpine fra Udenrigsministeriet, som den tidligere regering havde overlevet ved slet skjult brug af syltekrukken. Linjeføringen kunne lovligt afvises, hvis regeringen fandt det sikkerhedspolitisk begrundet. I lyset af Ruslands ageren på det felt kunne en sådan løsning forsvares indenrigspolitisk. Men den ville uundgåeligt føre til konflikt med Rusland og praesident Vladimir Putin.
Beslutningen trak ud og trak ud, så kom valget, og Kofod arvede sagen.
Som medlem af EuropaParlamentet havde han i årevis talt dunder mod projektet.
»Den gør os endnu mere afhaengig af Putins gas. Den gør os sårbar og går stik imod vores klimaambitioner. Det er afgørende vigtigt for sikkerheden i Europa at stoppe Nord Stream 2,« lød det tidligere i år over for DR.
Foudså yderligere forhaling
I det lys ville det vaere simpelt at afvise ansøgningen. Men den beslutning blev altså aldrig Kofods – enten fordi selskabet gav op med udsigt til en besvaerlig minister, eller fordi russerne forudså, at en ny regering ville forhale det yderligere.
Som en Nord Stream 2direktør udtalte, var selskabet »nødsaget til at tage dette skridt, fordi den tidligere danske regering i de to år, der er gået siden indgivelsen af vores ansøgning, ikke har givet en indikation af, at de er kommet til en afgørelse«.
Nord Stream 2 satsede i stedet på to andre ansøgninger om linjeføring, som begge løber uden om dansk søterritorium. De er så langt fra kysten, at sikkerhedspolitiske grunde ikke kan bruges til afvisning. International havret tilsiger, at en stat kun kan afvise linjeføringer herude af hensyn til miljøet og skibsfartens sikkerhed.
Store beklagelser
Og det var den ene af de linjeføringer, der onsdag blev godkendt af Energistyrelsen.
Det var en rent administrativ beslutning, renset for politiske hensyn og udelukkende truffet ud fra en vurdering af, at linjeføringen ikke skader fisk og faerger.
At sagen gerne skulle vedblive med at vaere ikke-politisk blev indikeret af Udenrigsministeriets pressehåndtering, der ifølge Ritzau oplyste, at »Jeppe Kofod (S) er i Stockholm og ikke umiddelbart har en kommentar til beslutningen«.
Fra både opposition og støttepartier på Christiansborg udkom der store beklagelser og frustration over projektet og godkendelsen, men der lød samtidig den dybe erkendelse af, at der ikke er så meget at gøre.
I en retsstat gaelder international havret ogsåfor projekter, som man ikke kan lide.
Manden i Det Hvide Hus
Kofod og resten af regeringen kan håbe, at Nord Stream 2 nu er helt vaek. Men ingen kan vide sig sikre.
Gasledningen er højprofileret og saerdeles omdiskuteret i Europa og USA. Den er blevet et staerkt symbol på, hvordan Vesten trods store politiske og sikkerhedspolitiske sammenstød med Rusland alligevel gerne vil drive forretning med Moskva. Også selv om Putin tidligere har vist sig villig til at bruge energiforsyning som et strategisk våben.
Gasledningen er central i diskussionerne om klimaet, fordi gas på den ene side er et fossilt braendstof, som de fleste er imod, men på den anden side forurener mindre end olie og kul, hvorfor gas kan give god mening i overgangsperioden frem til den dag, al energi måtte blive helt grøn.
Når hele verden på den måde følger med og har holdninger til Nord Stream 2, er der risiko for, at budskaber, argumenter og begrundelser fra den danske Energistyrelse bliver misforstået. Både af kvinden på gaden og manden i Det Hvide Hus.
Onsdagens nyhed om, at »Danmark godkender Nord Stream 2« gik verden rundt på få timer. Risikoen er naturligvis, at Danmark nu bliver slået i hartkorn med russiske interesser og beskyldt for at gå Putins aerinde. Hvilket vil vaere lidt ironisk i lyset af den store politiske modvilje mod projektet på tvaers af Christiansborg.
Det var en rent administrativ beslutning, renset for politiske hensyn.