»Jeg føler ikke, at jeg personligt har gjort andet end at give dem en god dag«
neth Reinicke om de seneste tal fra Projekt Sexus.
»Det siger jo noget om, at det at købe sex i større udstraekning er noget, som ”normale” maend gør. Det er almindelige maend, som benytter deres samfundsmaessige ret. Undersøgelser har jo også vist, at maend siger, at købesex var noget, de skulle prøve af, fordi muligheden var der. De tåbelige myter om, at kunderne er maend, som ingen vil have noget med at gøre, holder ikke. Det at købe sex er ikke en fuldstaendig afvigende taberadfaerd. Det er noget, som kan indgå som en del af normalmaskuliniteten,« siger han.
Det var netop muligheden for at »prøve noget nyt«, som fik murer og ivaerksaetter Jesper Antonsen til at tage på bordel, da han var på ferie i Østeuropa med en ven for 12 år siden. Taxachaufføren vidste, hvor der var kvinder til salg, og kørte dem ud af byen til en anonym bygning.
»Der sad aeldre forretningsfolk på 50, 60, 70 år. Der var ingen på vores alder, og vi følte os helt ude af kontekst,« husker han.
De to maend blev placeret ved et bord og nåede knap at saette sig til rette, før 20 kvinder spankulerede forbi.
»Man kunne se, at det havde de gjort 100 gange før. De stillede sig op på et podium, og så skulle man pege én ud. Det var lidt for mekanisk til min smag. De smilede og så søde ud, men jeg ville hellere starte med en whisky og cola.«
Glasset var dog ikke tømt, før de 20 kvinder vendte tilbage, og maendene måtte vaelge én hver fra raekken. Ifølge Jesper Antonsen var kvinderne lettede over at blive valgt af ungersvendene. For som han siger:
»Hvis du stod deroppe, ville du så helst have, at det var Jesper på 22, der pegede på dig, Jespers far eller Jespers farfar? Den er ikke så svaer.«
En glidende overgang
Selv om de hyggede sig, stejlede Jesper Antonsen ved tanken om at tage kvinderne under armen, finde et vaerelse og fuldbyrde handlen på stedet. I stedet valgte de at betale ekstra for at tage de prostituerede med tilbage til hotellet. Mureren sammenligner det med en våd aften i byen, hvor musikken bliver så sød, at man tager festen med hjem for at se, hvad der sker.
»Det var ikke noget, man følte var unaturligt. Jeg sagde ikke: ”Nu er klokken kvart over, og vi skal vaere nøgne”. Det kom som en glidende overgang, og de fik ikke for lidt drikkepenge. Pigerne var superglade og ville hellere end gerne mødes naeste dag. Det var en sjov oplevelse, selv om man ved, at det er et arbejde for dem. Men der er forskel på, om man har en god dag på arbejde eller bare er på arbejde.«
Forskel på kunderne
Ifølge Kenneth Reinicke ses prostitution i Danmark ofte som en markedsrelation, der kan sammenlignes med at betale for sine varer i supermarkedet.
»De er voksne kvinder, som har truffet et individuelt valg, og vi er ikke meget for at se det som en overlevelsesstrategi. Studier viser, at prostitutionskunder kan undlade at opfatte sig selv som kunder. De taenker:
”Det dårlige, der bliver sagt om maend, der køber sex, det er de andre, ikke mig.” Jeg tror, at mange maend er i stand til at se igennem fingre med den elendighed, prostitution ofte bygger på.«
Jesper Antonsen køber ikke laengere sex.
Det hørte til i få af de yngre år og foregik udelukkende på rejser til udlandet. Men han er ikke faerdig med branchen. I stedet har han oprettet annonceportalen sextra.dk, hvor købere og saelgere kan finde hinanden på et oversigtskort.
Har du aldrig taenkt på, at du kan have udnyttet et andet menneske ved at købe sex?
»Hvis der står en bagmand bag, så jo. Men jeg kan godt lide, at begge parter får noget ud af sex, og jeg tror også, at der er stor forskel på, hvem man som sexarbejder er sammen med. Jeg føler ikke, at jeg personligt har gjort andet end at give dem en god dag. Jeg føler ikke, at jeg har bidraget til at give dem ar på sjaelen, men jeg kan jo ikke vide, om der står en bagmand med en pistol i panden på hendes lillesøster.«
Men du er jo med til at understøtte en industri, hvor det sker?
»Ja, den er svaer, for det kan man jo ikke vide.«
Theresa Dyrvig Henriksen, som bl.a. forsker i prostitution for Det Nationale Analyse og Forskningscenter for Velfaerd, Vive, mener, at man skal vaere påpasselig med at placere prostituerede i alt for fasttømrede kategorier.
»Der er en tendens til, at vi enten har en fortaelling om, at prostitution er et udtryk for vold, undertrykkelse og nød eller et udtryk for noget, der er motiveret af seksuel nysgerrighed og et ønske om at tjene mange penge. Problemet er, at mange sexsaelgere ikke ser sig selv i nogen af de to fortaellinger. Alt efter relationen til kunden kan det vaere en positiv oplevelse nogle dage og en negativ oplevelse andre dage. Vi bliver nødt til at se mere nuanceret på det,« siger hun.