Serbien styrker båndene til Rusland efter EU’s nej til Balkan
EU’s afvisning af Nordmakedonien og Albanien er en laerestreg for hele Balkan, lyder det fra Serbiens praesident. Rusland raekker nu ud efter de to lande.
I denne uge sluttede en faelles militaerøvelse mellem Nato-partneren Serbien og Rusland. Et højdepunkt indtraf i øveområdet Pasuljanske-Levade et par hundrede kilometer sydøst for Beograd.
»Under en live fire-øvelse ødelagde mandskabet på antiluftmissilet og våbensystemet Pantsir to jordmål og to luftmål, der simulerede fjenden,« oplyste det russiske forsvarsministerium efter øvelsen.
Med i øvelsen var de avancerede russiske S-400-missilsystemer, som også Nato-medlemmet Tyrkiet har købt trods amerikanske bekymringer og frustrationer.
Øvelsen i Serbien var første gang, S-400missilerne sammen med Pantsir-missilbatterier deltog i øvelser uden for Rusland. Og mens vesteuropaeiske hovedstaeder med bekymring følger det tillidsfulde samarbejde mellem Beograd og Moskva, må de også konstatere, at det blot er et eksempel på, hvordan andre stormagter søger indflydelse på Balkan.
Og mulighederne er styrket med EU’s egen afvisning af at åbne forhandlinger om EU-medlemskab med Nordmakedonien og Albanien tidligere på måneden, vurderer Balkan-ekspert Christian Axboe Nielsen fra Københavns Universitet.
»Beslutningen giver alle EU-skeptikere på Balkan vind i sejlene. Vi ved, at der er staerke prorussiske kraefter isaer i Serbien. Jeg er sikker på, at russiske diplomater nu arbejder på overtid med budskabet om, at ”der kan I bare se, hvad der sker, når man stoler på EU”,« siger Christian Axboe Nielsen.
Han understreger vigtigheden af at skelne mellem påbegyndelse af forhandlinger og så et rigtigt EU-medlemskab, der uanset hvad vil ligge adskillige år ude i fremtiden.
»Selv hvis man havde åbnet forhandlingerne nu, ville ingen forvente medlemskab til Nordmakedonien og Albanien før måske 2028 eller 2030. Desuden taler vi om 5 mio. mennesker ud af flere end 500 mio. i Europa i dag. På den baggrund kan jeg ikke se, at omkostningerne ved at påbegynde forhandlinger på nogen som helst måde kan vaere større end de omkostninger, der nu risikerer at ramme regionen. Det er ekstremt beklageligt og den største fejl, EU har begået på Balkan siden Balkan-krigene,« siger Christian Axboe Nielsen.
Vil ikke afhaenge af Danmark
At det er svaert at stole på EU, var da også, hvad Serbiens praesident, Aleksandar Vucic, sagde, da han brugte EU’s beslutning til at retfaerdiggøre sin egen politik om styrkede bånd til Rusland og Kina.
»Vi er nødt til at passe på os selv. Det er den eneste vej, det er den eneste tilgang. Alt andet vil vaere helt uansvarligt,« sagde Vucic til Financial Times.
Serbien underskrev samtidig en frihandelsaftale med Den Eurasiske Økonomiske Union, som er et russiskledet handelssamarbejde mellem fem lande.
Serbien har vaeret Nato-partnerland siden 2006, og i 2013 åbnede EU forhandlinger om medlemskab med landet. Alligevel gennemføres der altså militaerøvelser og økonomiske aftaler med Vesteuropas hovedmodstander, Rusland.
Og EU’s afvisning af de to Balkan-lande gør det oplagt at fortsaette ad det spor, mener Vucic. Han peger isaer på den kolde skulder til Nordmakedonien, der ellers har gennemført de reformer, EU havde bedt om, og indgået en aftale med Graekenland om at skifte sit navn. Alligevel blev landet bremset, da EU’s regeringer ikke kunne blive enige.
Isaer Frankrig var imod, men også Danmark og Holland var staerkt skeptiske, da Nordmakedonien og Albanien lå på først udenrigsministrenes og siden stats- og regeringschefernes mødebord. For selv om de to ansøgerlande opfylder EU-Kommissionens krav, mener kritikerne ikke, at EU er parat til at vokse yderligere i lyset af unionens eksisterende udfordringer.
Spørgsmålet blev udskudt. Og det er en laerestreg for andre på Balkan.
»Vi kan ikke vaere afhaengige af den naeste beslutning i Det Europaeiske Råd eller af, om den hollandske regering vil beslutte sig for det ene eller det andet, eller om den danske regering vil gøre noget andet, end vi forventede,« sagde Vucic.
At EU’s beslutning har givet Rusland blod på tanden til at søge indflydelse på Balkan, der er omgivet af EU-lande, kom der et yderligere tegn på i sidste uge. Her fik Nordmakedonien og Albanien ifølge nyhedsbureauet IBNA en formel invitation til at tilslutte sig Den Eurasiske Økonomiske Union.
»Jeg er sikker på, at landene, der er kandidater til EU-medlemskab og for nylig er blevet lagt på is af Bruxelles, kan finde mere forståelse i den Eurasiske Økonomiske Union,« sagde Ruslands EU-ambassadør, Vladimir Chizhov.
Medlemskab på prøve?
Isaer i Nordmakedonien har EU’s afvisning fået konsekvenser. Landets premierminister, Zoran Zaev, der har arbejdet intenst for at få åbnet EU-sporet, valgte efterfølgende at spørge landets befolkning, om den fortsat mener, den har den rigtige ledelse. Valget skal afholdes til foråret.
»En stor uretfaerdighed er begået mod os. EU har ikke levet op til sine løfter,« sagde Zaev.
Den opfattelse deler Christian Axboe Nielsen, der peger på risikoen for et mere ustabilt Balkan.
»I forhold til Nordmakedonien er der tale
ADRIATERHAVET 100 km