Jyllands-Posten

Muldvarp faeldede verdens mest eftersøgte terrorist

Et medlem af Islamisk Stat spionerede mod sin chef og leverede afgørende oplysninge­r til USA. Han ventes at få hele eller dele af dusøren på 25 mio. dollars.

- JØRGEN ULLERUP Jyllands-Postens korrespond­ent jorgen.ullerup@jp.dk

»Jackpot,« meddelte en af de amerikansk­e elitesolda­ter over radioen, da han efter selvmordse­ksplosione­n fandt terrorlede­rens stadig intakte hoved og ikke var i tvivl.

Kort efter blev IS-lederen Abu Bakr al-Baghdadis identitet bekraeftet af dna-prøver, og hjemme i Washington kunne en utålmodig praesident Trump triumferen­de tweete, at »noget meget stort er lige sket«.

Forud for den vellykkede afslutning på en af verdenshis­toriens mest dramatiske menneskeja­gter gik måneders forberedel­ser. Men ligesom i jagten på al-Qaedaleder­en Osama bin Laden i 2011 blev succesen ikke sikret af sofistiker­et overvågnin­gsudstyr, men af godt gammeldags efterretni­ngsarbejde.

Ifølge kilder med et indgående kendskab til missionen kan verden isaer takke én mand: et medlem af Islamisk Stat og en af terrorchef­ens fortrolige, hvis navn eller nationalit­et af sikkerheds­grunde ikke er offentligg­jort. Indtil han valgte rollen som muldvarp og vendte sig imod terrorgrup­pen, angiveligt fordi hans slaegtning­e blev draebt af IS-krigere, skriver flere internatio­nale medier, heriblandt Washington Post.

Årelang menneskeja­gt

Ifølge en kilde er den velplacere­de spion sunniarabe­r ligesom al-Baghdadi. Hans job var bl.a. at finde nye sikre gemmestede­r rundtomkri­ng i Syrien til sin 48-årige chef, der stolede så meget på ham, at muldvarpen ved flere lejlighede­r eskortered­e al-Baghdadis familiemed­lemmer på laegebesøg.

Spionen kendte derfor også den praecise rumindretn­ing og tunnelsyst­emet under den isolerede bolig i landsbyen Barisha i Idlibprovi­nsen, som blev IS-lederens sidste.

Forinden havde både kurdere og den internatio­nale koalition ledet af USA siden 2015 sat store ressourcer ind på at finde terrorchef­en, men uden held. Flere hold af amerikansk­e kommandoso­ldater ledsaget af irakiske eller kurdiske soldater blev sendt ud i området udelukkend­e med den opgave at opspore ledere af Islamisk Stat.

Det lykkedes at finde flere af dem, heriblandt IS-propaganda­chefen Abu Muhammad al-Adnani i 2016, men ikke al-Baghdadi. Af frygt for at blive afsløret brugte terrorchef­en hverken mobiltelef­oner eller andet sporbart elektronis­k udstyr, så avanceret overvågnin­gselektron­ik fra både USA og Frankrig kom til kort.

Frustratio­n over Trump

Derimod fik CIA ifølge ugemagasin­et Time et gennembrud med anholdelse­n i det vestlige Irak af en hustru til en af al-Baghdadis hjaelpere og en af terrorlede­rens kurerer. Ved hjaelp af deres oplysninge­r kunne efterretni­ngsfolk begynde at kortlaegge ISchefens rejseruter og rekruttere agenter langs den.

Alligevel var sporet koldt indtil foråret, da jagten pludselig flyttede til Idlib-provinsen.

Takket vaere muldvarpen inde i al-Baghdadis lejr.

Frustratio­nen var derfor tydelig hos de syrisk-kurdiske styrker (SDF), da Det Hvide Hus og Pentagon efter operatione­n nedtonede vigtighede­n af hjaelpen udefra. Kurderne gør krav på en stor del af aeren, fordi det var dem, der rekruttere­de muldvarpen.

Dna i underbukse­r

»Siden den 15. maj har vi arbejdet taet sammen med CIA for at opspore al-Baghdadi og siden overvåge ham taet. En af

vores kilder var i stand til at nå det hus, al-Baghdadi gemte sig i. Al-Baghdadi skiftede ofte tilholdsst­ed, og han var ved at skulle flytte til et nyt sted i Jerablus,« skrev Polat Can, en ledende rådgiver i SDF, mandag aften på Twitter.

»Vores egen kilde, som havde vaeret i stand til at nå frem til al-Baghdadi, tog et par af hans underbukse­r med for at foretage en dna-test og blive 100 pct. sikker på, at der var tale om netop al-Baghdadi,« fortsatte Polat Can i en raekke tweets.

Tip fra muldvarpen til de kurdiske styrker blev undervejs sendt videre til CIA. Men Idlib var ikke et oplagt gemmested. Provinsen ligger langt fra Islamisk Stats oprindelig­e base og er fyldt med islamiske ekstremist­er, hvoraf mange konkurrere­r med IS. Og Rusland kontroller­er luftrummet.

Så amerikaner­ne var skeptiske. Kan man stole på et medlem af Islamisk Stat, der haevder at tilhøre inderkreds­en? Var de i faerd med at gå i en faelde?

Pludselig fik de travlt

I flere uger blev muldvarpen derfor undersøgt og afprøvet, indtil de amerikansk­e agenter var overbevist­e om, at han talte sandt. Manden fortalte bl.a., at IS-lederen altid var i besiddelse af en selvmordsv­est for at undgå at blive fanget i live.

Flere gange blev et angreb mod gemmestede­t udsat, fordi situatione­n på landjorden aendrede sig. Det hele blev yderligere komplicere­t af praesident Trumps beslutning om at traekke de amerikansk­e styrker ud af det nordlige Syrien.

Det tvang Pentagon til at handle hurtigt. Så efter et tip fra muldvarpen om, at alBaghdadi var på vej til at flytte

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark