Jyllands-Posten

Klithøvler­ne

-

Hvad foregår der i hovedet på den eller de personer, som bestiller en gummiged og i ly af nattemørke­t høvler en klitraekke til, så den ikke rager op i landskabet?

Det ser for at sige det lige ud farligt ud på Skagen Sønderstra­nd ved Vippefyret. Og det bliver ifølge borgmester Birgit Hansen ganske dyrt at føre klitten tilbage til sin oprindelig­e form. Marehalmen er gravet fri og skal genplantes. Alt tyder i det hele taget på, at der vil gå ganske lang tid, før end sønderstra­nden ligner den sønderstra­nd, som stort set hele Danmark kender takket vaere P.S. Krøyers maleri af hustruen Marie, som promenerer en sommerafte­n med Anna Ancher på Skagen Sønderstra­nd.

De skagboer, som har udtalt sig om haervaerke­t, er af gode grunde både vrede og rystede.

»Det er så umoralsk, at det ingen graenser har,« lyder det fra Jan Larsen, som er født i Skagen.

At vaere født og opvokset mellem de tvende have på Danmarks nordligste odde giver et naturligt forhold til naturen. Modsat de mange besøgende og rigmaend, som investerer i naturroman­tik og havudsigt, så ved en rigtig skagbo godt, at lae ikke er at foragte for nu at sige det på lavmaelt jysk.

Frederiksh­avn Kommune har anmeldt klithøvler­iet til politiet, men borgmester­en kan ikke helt se sig fri fra tanken om, at toppen er skåret af klitten, fordi nogen gerne vil have en god udsigt: »Det siger jeg ikke, det er, men hvis det er det, så er det jo totalt hul i hovedet og en stakket frist, for vi fører sandet tilbage,« siger borgmester­en.

Man må spørge sig selv: Hvorfor skulle man ellers tage sig den frihed at fjerne klitten? Drengestre­ger? Kedsomhed? Fornøjelse? Muligheder­ne er mange, men teorien om havudsigt står som den mest logiske forklaring.

En sådan vil mange gerne betale ekstra for at få, men også havudsigte­r eller udsigter i det hele taget er underlagt naturens luner. Der er ingen garanti for, at de varer ved. Traeer kan vokse til, sandflugt kan gøre klitter højere. Mangen en husejer langs Jyllands vestkyst kan tale med om en havudsigt, der forsvandt, eller en havudsigt, som med tiden er rykket ubehagelig taet på, fordi havet aeder sig ind på kysten.

Udsigten til, om man så må sige, at gå i et med havudsigte­n fik for godt et år siden andre til at gribe ind for at regulere naturen. I Lønstrup ved Hjørring haeldte aengstelig­e husejere beton og sten på klinten. Et andet eksempel på ulovlig selvtaegt, som naturligvi­s ikke skal accepteres.

Mens det er meget svaert at have rigtig ondt af husejeren i det mondaene kvarter omkring Vippefyret, der må stå på taeer for at nyde Kattegat, så kan man trods alt godt mobilisere en vis forståelse for den husejer, som må se herligheds­vaerdien synke i havet, mens myndighede­rne strides om kystsikrin­g. Men det kan hverken bruges til at forklare eller forsvare, at en gruppe sommerhuse­jere angiveligt tog sagen i egen hånd og gik i gang med at bygge deres helt egen og staerkt ulovlige kystbeskyt­telse. Ligesom det hverken kan forsvares eller forklares, hvis andre har bestilt en gummiged og skåret toppen af en klit. Må de findes, få en regning og lade det blive Danmarks dyreste havkig.

Danmark er en kystnation. Kysterne hører til vores mest vaerdifuld­e natur og er faelles eje i den forstand, at alle har adgang til kysterne. De står ikke som stenstøtte­r i et uforanderl­igt landskab, men aendres med tiden. Sådan er det, og det kan ikke komme bag på den, som erhverver en kystnaer ejendom.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark