Kontorassistenten, der blev cirkusdronning
Thessa Mønster var en årraekke meddirektør i det omrejsende Cirkus Baldoni.
Oprindelig hed Thessa Mønster Anette Beck. Som barn led hun af astmatisk bronkitis.
Selv om hendes mor var storbymenneske med stort S, besluttede hun, at familien skulle flytte fra København
til et miljø med mere frisk luft.
Da datteren var fire år, rykkede de til Tuse Naes ved Holbaek.
»Det var hendes romantiske drøm om et sundt liv på landet,« fortaeller Thessa Mønster, som senere blev uddannet kontorassistent hos en ejendomsmaegler. Hendes liv slog lidt af en saltomortale, da hun mødte sin kommende mand, René Mønster.
Hun var blevet alenemor med tre børn og havde hårdt brug for et arbejde.
Han var dengang direktør for et cirkusteater og hyrede hende til at holde snor i kontoropgaverne.
Thessa Mønster blev hurtigt bidt af savsmuld, cirkustelt og manege. Med René Mønster etablerede hun i 2002 Cirkus Baldoni, og tre år senere friede han til hende midt under en forestilling.
Artist og meddirektør
Anette Beck blev nu til cirkusdronningen Thessa Daniella Mønster med opgaver som artist og ansvar som meddirektør.
Tiderne var gode; de følgende år voksede det lille cirkusteater til et mellemstort, professionelt familiecirkus. Med artister fra Europa, Asien, Afrika og Sydamerika drog Cirkus Baldoni rundt på landevejene hele sommersaesonen. Publikum bakkede op, og ambitionerne for Cirkus Baldoni ekspanderede. Det artistiske niveau blev stadig højere, men udefrakommende aspekter som våde somre og økonomisk afmatning i samfundet gjorde fra 2011 cirkustilvaerelsen vanskeligere.
I 2015 gik parret hver til sit. Thessa Mønster trak sig ud af foretagendet, mens René Mønster fortsatte med at drive Cirkus Baldoni på egen hånd.
Thessa Mønster, tidl. cirkusdronning og -direktør,
Tureby