Han fik en testvurdering af sin bolig: »Den er ikke helt åndssvag«

Boligejerne får langt flere detaljer med den nye måde at vurdere boliger på.

»Altså hvis jeg i går var blevet spurgt, hvilken vurdering min bolig ville få, ville jeg svare mellem 9 og 10 mio. kr. Vurderingen blev 9,5 mio. kr., så det er altså ikke helt åndssvagt.«

Sådan lyder det fra Peter Lindegaard, der er en af 80.000 danskere, der onsdag modtog en testvurdering af sin bolig. Testvurderingerne sendes ud i forbindelse med den nye boligskattereform, der er blevet forsinket 2024.

Peter Lindegaard bor i Klampenborg, hvor boligpriserne er relativt høje. Men trods en praecis vurdering kan han stadig ikke se, hvad han skal betale i samlet boligskat.

»Jeg ved ikke, hvad grundskylden bliver. Det er det store spøgelse, synes jeg. Og som almindelig boligejer er det selvfølgelig frustrerende, fordi grundskylden fylder så meget,« siger Peter Lindegaard, der er adm. direktør for Elsass Fonden og uddannet økonom.

»Jeg har interesseret mig helt vildt for det her, derfor er det supersjovt, at jeg er med til den test.«

Han synes, at der redegøres fint for, hvilke kriterier til der ligger bag vurderingerne.

Eksempelvis kan han se, hvor mange handler der har vaeret i hans område, og hvilke priser boligerne er blevet handlet til.

»Det kunne man naturligvis selv finde ud af på Boliga og i de offentlige registre. Men det er rart at kunne se det hele på én gang.«

Detaljerede data

Detaljeringsgraden er i det hele taget ganske høj i testvurderingen.

»Der er nogle sjove geodata. Blandt andet kan jeg se, at jeg bor 733 meter fra Øresund. Normalt plejer jeg at sige, at jeg bor 800 meter derfra. Jeg kan se, hvor langt der er til jernbane, station, vej og skovareal,« siger Peter Lindegaard, der bor ca. 200 meter fra Dyrehaven.

Der er brugt ca. 15 såkaldte referenceejendomme i vurderingen. Den gennemsnitlige salgspris har vaeret 42.000 kr. per kvm. Der er så lagt 4.000 kr. oveni i Peter Lindegaards tilfaelde.

»Det er fair nok, men det siger naturligvis ikke noget om den reelle salgspris. Jeg tror nu ikke, jeg ville vaere tilfreds med at saelge for 9,5 mio. kr.«

Peter Lindegaards grund er vurderet til 4,7 mio. kr.

»Det kan jo vaere svaert at vurdere, når der ingen grunde er til salg. Men jeg kan se, at folk køber gamle boliger herude for op til 5 mio. kr. De river dem så ned og bygger nyt. Hvis jeg rev mit hus ned, tror jeg også, at jeg kunne få 5 mio. kr. for min grund. Så det passer helt fint.«

Hvis hans hus rives ned på den ca. 1.300 kvm store grund, må der bygges en bolig på 334 kvm.

Det store spøgelse

At han ikke kan få at vide, hvad hans grundskyld vil blive helt praecist, giver dog en vis frustration.

»Hvis jeg bliver boende efter 2024, er jeg jo omfattet af de gamle regler, men uanset hvad er grundskylden vigtig.«

I dag betaler Peter Lindegaard

60.000 kr. om året i grundskyld.

»Det svarer vel til, hvad en boligejer i provinsen samlet bruger på at eje en bolig. Jeg ved godt, at det ikke har noget med den nye boligskattereform at gøre, men det er sindssygt, hvad vi betaler i boligskatter.«

Peter Lindegaard har boet otte år i Stockholm. Der betalte han 7.000 svenske kr. om året i grundskyld.

»Boligskatterne herhjemme er helt til hest, men det er en helt anden historie.«

Foreløbig glaeder han sig over, at den foreløbige vurdering rammer relativt praecist.

»Det er o.k., og man kan sige, at den er relativt spot on,« siger Peter Lindegaard.

Testvurderingerne synes at vaere realistiske, mener Peter Lindegaard, der bor i Klampenborg. Arkivfoto: Jonas Olsen