Presset vokser på Aarhus Kommune

Kiltorn 60, Låsby

DBU-formanden Jesper Møller har ført ved til bålet i stadiondebatten i Aarhus med en udtalelse om, at unionen gerne ser et nationalstadion 2 med en kapacitet på 25.000 tilskuere placeret i Aarhus – vel vidende at debatten lokalt efterhånden har stået på i årevis.

Meldingen kommer, kort tid efter at Aarhus Kommune har forlaenget AGF’s driftsaftale for Ceres Park & Arena med to år, hvilket skal ses på baggrund af den proces, der er sat i gang i kommunen med henblik på etablering af Aarhus Folkepark med et nyt stadion som omdrejningspunktet i en multiarena.

Men den nordjyske advokat Jesper Møller er udmaerket bekendt med den langsommelighed, der ofte kan praege kommunale beslutninger – måske isaer i Aarhus. Han har derfor i samme åndedrag naevnt sin egen hjemby, Aalborg, Odense, Esbjerg eller Herning som alternative steder for et sekundaert nationalstadion som provinsens supplement til et udvidet Parken/Brøndby eller et nyt nationalstadion i hovedstaden.

Historisk er der mange eksempler på, hvordan de mindre jyske byer står på nakken af hinanden for at overhale Aarhus. I Herning kraever det blot et telefonopkald fra direktør Georg Sørensen i Messecenter Herning til borgmester Lars Krarup, og fluks går entreprenører i gang med at udvide stadion til den dobbelte kapacitet, som DBU ønsker.

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard har taget paent imod DBU’s opfordring, men hans problem er naturligvis finansieringen af et nyt stadionprojekt i størrelsen plus/ minus 300 mio. kr. med kommunale midler, men forhåbentlig suppleret med penge fra private fonde, salg af byggerettigheder i området og et allerede lovet tilskud fra AGF på 50 mio. kr.

Tidspunktet for Jesper Møllers udmelding om et nationalstadion 2 i Aarhus er ikke helt tilfaeldigt, men kommer på bagkant af de fyldte tribuner med over 22.000 tilskuere til kampen i superligaen mellem AGF og Silkeborg. Selv om der var gratis adgang, er det imponerende fremmøde en god indikator på tilskuerinteressen i Aarhus, når det gaelder AGF (gennemsnit 12.000 tilskuere til superligakampe) og fodbold generelt. Det er ikke tal i det niveau, Jesper Møller hører om, når DBU bruger Aalborg Stadion og Viborg Stadion som hjemmebane for henholdsvis U 23-landsholdet og kvindelandsholdet.

Hvis et nyt stadionprojekt i Aarhus igen bliver skudt ned eller trukket i langdrag, risikerer Aarhus Kommune ikke blot at blive overhalet af andre jyske byer. Man risikerer formentlig også at kaste AGF i armene på udenlandske investorer, der på det seneste har udvist stor interesse for dansk fodbold med investeringer i klubber som FC Midtjylland, FC Nordsjaelland, Vejle Boldklub, Fremad Amager, Helsingør og Naestved.

Så hvorfor ikke AGF? De imponerende tilskuertal i Aarhus er ganske givet noget, der vil blive naerstuderet af potentielle udenlandske investorer, som man kan forestille sig komme fra både Europa, Kina eller Saudi-Arabien. Det skraemmer dem jo heller ikke, at ”Onkel Kurt” Andersen for snart mange år siden også tjente gode millioner på sine AGF-investeringer.

Skraekscenariet for Aarhus Kommune vil vaere, at udenlandske investorer forelsker sig så meget i AGF, at de også er parate til at finansiere et nyt privat stadion/ multiarena uden tilknytning til det kommunale Ceres Park & Arena, hvor AGF nu ikke kun står for driften, men også som den absolut største bruger/lejer.

Hvis udenlandske investorer bliver fremtiden for AGF og superligafodbolden i Aarhus, vil Ceres Park ende som et tomt spøgelsesteater, hvor den kommunale drift og vedligeholdelse årligt vil løbe op i tocifrede millionbeløb. For skatteyderne kan det på langt sigt udvikle sig til en større økonomisk belastning end medfinansieringen af et nyt stadionprojekt som en del af Aarhus Folkepark.