Grav kablerne ned

Selvfølgelig kan det lade sig gøre at grave elkabler ned. Højspaendingsledningen fra Holstebro til Tønder har vaeret diskuteret før, men beslutningstagerne har ikke vaeret til at stikke i. Det kunne ikke lade sig gøre, forlød det. Det højtidelige løfte, som Folketinget afgav i 2009, om, at alle højspaendingsledninger skulle i jorden, har ikke vaeret meget bevendt på de 170 jyske km, hvor ledningerne skal haenge i 35 meter høje master. Adskillige familier er berørte af Danmarks grønne energieventyr.

Grøn omstilling koster. Det vil regeringen hurtigt sande, ikke alene i den konkrete sag, men også i de mange andre, som kommer, når de ambitiøse klimamål skal nås. Som professor Claus Leth Bak gør opmaerksom på, skal elnettet bygges om, hvis der skal passes på klimaet og reduceres CO2. Og dette bliver ikke den sidste ledning, som skal traekkes gennem Danmark.

Man kan så stille spørgsmål ved, hvor grøn den lange højspaendingsledning egentlig bliver. Den er et led i det såkaldte Viking Link, en højspaendingslinje, som skal forbinde Danmark med Storbritannien. Strøm fra vindmøller vil efter alt at dømme udgøre en mindre procentdel, mens resten hentes i Tyskland, hvor der fortsat fremstilles strøm på kulkraftvaerker. Også økonomien i projektet har der vaeret sået tvivl om.

Men den slags matematik er mindre vaesentlig for de 700 vestjyder, som har fået direkte besked fra Energinet om, at de vil blive direkte berørt af den nye forbindelse. For dem handler det om livskvalitet, om deres egen bolig og om, at beslutningen om højspaendingsmasterne bogstaveligt talt er truffet hen over hovedet på dem.

Historien om højspaendingsmasterne ligner andre, som er fortalt før: om beslutninger, som traeffes langt vaek fra borgerne, som først bliver inddraget, når det er alt for sent. De kan reelt ikke gøre andet end at spraelle i nettet og tage imod den tilbudte erstatning.

Energinet har forsvaret sig med, at det hverken er teknisk eller forsyningsmaessigt forsvarligt at grave mere end en mindre straekning ned. Det blev bekraeftet af det canadiske konsulenthus WSP, men som altid, når man modtager en rapport, er det klaedeligt at praesentere hele rapporten og ikke kun forholde sig til de dele, som umiddelbart bedst passer ind i ens egen fortaelling.

Havde regeringen gjort det, ville den have opdaget og langt tidligere skulle have forholdt sig til, at canadierne på en af de sidste sider tydeligt gjorde opmaerksom på, at kablerne kunne graves ned, hvis man ville foretage de nødvendige investeringer.

Det vil gøre projektet en del dyrere i det samlede regnskab. For en almindelig husstand ville det koste 28 kr. om året. Set i lyset af hvor høje elpriserne i forvejen er i Danmark, er det trods alt et beskedent beløb.

Det foreløbige facit i det store klimaregnestykke er, at det er vestjyderne, som kommer til at betale prisen. Det er her, der er opsat prøvestationer med store vindmøller, det er her, der skal placeres havvindmøller taet på kysten. Store områder af Danmarks flotteste, vildeste, vidunderlige og mest attraktive natur forandres.

Det er let at svinge armene op til store energipolitiske armbevaegelser, når man ikke selv skal leve med konsekvenserne af dem. Sagt mere forenklet, så er det vestjyderne, som lider under konsekvenserne, når københavnerne skal have klimavenlig strøm.