På overfladen ser alt godt ud

Samfundets køns- og kropsforståelse aendrer sig konstant, men sundhedssystemet kan ikke følge med. Transkønnede og nonbinaere personer oplever sygeliggørelse og snaeversynethed på danske behandlingssteder.

foreningsansvarlig, LGBT+ Ungdom

Når man står udefra og kigger ind, ser det danske sundhedssystems behandling af transkønnede ideel ud.

Forestillingen lyder, at alle, der søger behandling, har mulighed for at få hormoner, og at staten endda betaler for de kønskorrigerende operationer, man skulle ønske.

Men traeder man inden for døren, mødes man af en anden forståelse af, hvordan behandlingen reelt fungerer og den ideelle forestilling forsvinder hurtigt.

Center for Kønsidentitet (CKI) er det behandlingssted, hvor transkønnede kan søge om assistance til deres kønsskifte. På trods af at behandlingsstedet hedder for Center for Kønsidentitet, så er det stadig kun den binaere kønsforståelse – forståelsen af, at kønnet består af to uafhaengige og modsatte former af henholdsvis femininitet og maskulinitet – de behandler ud fra.

Det er et stort problem. Fra det øjeblik, man traeder ind ad døren, mødes man af en ciskønnet aestetik, den ciskønnede forståelse for, hvordan kroppen skal fremstå og se ud, som man nu skal leve op til og herefter straebe efter at opnå.

Og i visse tilfaelde har transkønnede, binaere som nonbinaere (person, hvis kønsidentitet ikke passer ind i den binaere kønsforståelse), ikke et kønsudtryk, der passer ind i den ciskønnede opfattelse.

Dette gør det svaert at få hjaelp til sin behandling, fordi ens krop eller ens kønsidentitet netop ikke lever op til forventningerne til en “rigtig” kvinde eller mand. En patient skal mødes med forståelse og tillid, ikke det modsatte, som er tilfaeldet i dag. Derfor bør man lave en undersøgelse af Center for Kønsidentitet med henblik på patienttilfredshed og forbedringer.

Mange taenker, at der kun findes én rigtig måde at skifte køn på. At det involverer opstart af køns hormoner og derefter kønskorrigerende kirurgi og har til formål at skifte køn fra enten mand til kvinde eller kvinde til mand.

Sandheden er dog, at der findes et virvar af forskellige måder, man kan skifte køn på. En af disse måder er, at man ”går hele vejen”, som de fleste kender til, hvor man opnår et ciskønnet udtryk. Men det er kun en af de mange måder at skifte køn på. Der findes nemlig mange forskellige mål for, hvornår mennesker anser deres tradition for faerdig.

For nogle kan dette mål vaere at komme på hormoner, men at bibeholde deres medfødte genitalier, kønsdele, for andre kan det vaere kun at få foretaget en eller flere operationer.

På Center for Kønsidentitet bliver man mødt af tvivl og et team af behandlere, som hernaest skal bestemme, om man er ”transkønnet nok” til at kunne få behandling.

Men hvad vil det sige at vaere transkønnet nok? For har man et kønsudtryk eller kønsopfattelse, der i deres øjne ikke er den rigtige, eller som bryder med deres syn for køn og de tilhørende kroppe, så er det ud samme vej, som man kom ind. Er man ikke tilfreds med behandlingen, er der desvaerre ikke alternativer for denne, da der kun findes to behandlingssteder i Danmark, et i København og et i Aalborg, der følger samme binaere behandlingsguide.

Ud fra CKI’s betragtning er et team af ciskønnede behandlere bedre end transkønnede selv til at bestemme, om man er transkønnet, bare forvirret eller psykisk påvirket. I denne proces har man som individ ikke magt over sin egen kønsidentitet. Beslutningerne om, hvorvidt man er ”rationel” i sine mål og udtalelser, bliver taget ud fra en idé om, at transkønnede kun er på én måde – i stedet for, at det baseres på et nuanceret indsigt og syn på køn og krop.

Én måde, man kunne komme uden om denne traditionelle behandlingsform på, ville vaere ved at inddrage transkønnede i udarbejdelsen af den guide, behandlingsstederne skal følge.

For en voksende problematik, man laenge har kunnet finde på CKI, er, at de naegter behandling til nonbinaere individer – personer, der ikke passer ind i det traditionelle binaere syn på køn – hvis de ikke vil ”gå hele vejen” med operationer og hormonbehandling.

Mange nonbinaere, der er blevet tildelt kvindeligt køn ved fødslen, og som søger behandling hos CKI, ønsker at få lavet en mastektomi; fjernelse af brystvaevet, og ikke nødvendigvis også at starte i hormonbehandling. Dette er dog ikke en mulighed inden for den almene praksis på CKI.

Ønsket om at få foretaget en mastektomi uden opstart på kønshormoner udspringer for nogle fra, at brystkassen kan vaere hovedårsagen til, at de oplever kønsligt ubehag ved deres krop. Hvorimod en påbegyndt hormonbehandling for nogen ikke ville kunne aendre årsagen til kønsligt ubehag eller faktisk skabe mere kønsligt ubehag hos individet.

Ingen steder i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for, hvordan transkønnede skal behandles, står der, at man skal vaere på hormoner, inden man kan få lavet mastektomi.

Tvaertimod står der det stik modsatte. Center for Kønsidentitet praktiserer fortsat, at man skal vaere på hormoner for at kunne kvalificere sig til at få foretaget en operationen.

Kommer man igennem nåleøjet og får tilbudt muligheden for en mastektomi, spiller den ciskønnede aestetik igen ind. Ved indgrebet fjernes brystvaevet, og brystvorterne placeres kirurgisk et mere ”naturligt” sted.

Nogle transkønnede individer ønsker, at brystvorterne bliver fjernet helt, da det at beholde brystvorterne for nogle kan skabe mere kønsligt ubehag. Proceduren, hvor brystvorterne fjernes, er dog ikke en mulighed inden for det danske sundhedssystem.

Beslutningerne om, hvorvidt man er ”rationel” i sine mål og udtalelser, bliver taget ud fra en idé om, at transkønnede kun er på én måde.

Ser vi på de kønskorrigerende operationer – operative indgreb, så kroppen passer overens med personens ønskede kønsudtryk – der bliver udbudt inden for det danske sundhedssystem, ser vi igen, at den ciskønnede aestetik kommer frem. Til de indledende samtaler bliver der informeret om operationer, hvor det “faerdige produkt” kommer til at ligne en ciskønnet krop. I denne proces bliver der ikke informeret om alternative operationer, der bryder med det traditionelle syn på kroppen.

Inden for kønskorrigerende kirurgi findes der et indgreb ved navn genital nullification, som nogle nonbinaere og binaere transkønnede individer ønsker. Indgrebet skaber et neutralt kønsorgan i stedet for et normativt maskulint eller feminint kønsorgan, så der opnås et ”fladt” resultat.

Operationen udstedes dog kun få steder i England og er ikke tilladt i Danmark, da meget få laeger laver denne procedure.

Hvis vi i Danmark indførte muligheden for at kunne få øvre og nedre kønskorrigerende operationer uden først at skulle vaere på hormoner og indførte neutrale og alternative operationer, ville det kunne skabe en større inklusion af transkønnede individer, binaere som nonbinaere.

Formålet med at udvide mulighederne for de operationer CKI tilbyder deres patienter er ikke at anormalisere muligheden for, at transkønnede kirurgisk kan opnå den ciskønnede aestetik.

Derimod er det at give mulighed for, at individer, der ikke ønsker disse indgreb, eller på andre måder traeder uden for den normative forståelse af køn og krop, også kan blive hørt.