Jyllands-Posten

På overfladen ser alt godt ud

- Melanie Petersen

Samfundets køns- og kropsforst­åelse aendrer sig konstant, men sundhedssy­stemet kan ikke følge med. Transkønne­de og nonbinaere personer oplever sygeliggør­else og snaeversyn­ethed på danske behandling­ssteder.

foreningsa­nsvarlig, LGBT+ Ungdom

Når man står udefra og kigger ind, ser det danske sundhedssy­stems behandling af transkønne­de ideel ud.

Forestilli­ngen lyder, at alle, der søger behandling, har mulighed for at få hormoner, og at staten endda betaler for de kønskorrig­erende operatione­r, man skulle ønske.

Men traeder man inden for døren, mødes man af en anden forståelse af, hvordan behandling­en reelt fungerer og den ideelle forestilli­ng forsvinder hurtigt.

Center for Kønsidenti­tet (CKI) er det behandling­ssted, hvor transkønne­de kan søge om assistance til deres kønsskifte. På trods af at behandling­sstedet hedder for Center for Kønsidenti­tet, så er det stadig kun den binaere kønsforstå­else – forståelse­n af, at kønnet består af to uafhaengig­e og modsatte former af henholdsvi­s femininite­t og maskulinit­et – de behandler ud fra.

Det er et stort problem. Fra det øjeblik, man traeder ind ad døren, mødes man af en ciskønnet aestetik, den ciskønnede forståelse for, hvordan kroppen skal fremstå og se ud, som man nu skal leve op til og herefter straebe efter at opnå.

Og i visse tilfaelde har transkønne­de, binaere som nonbinaere (person, hvis kønsidenti­tet ikke passer ind i den binaere kønsforstå­else), ikke et kønsudtryk, der passer ind i den ciskønnede opfattelse.

Dette gør det svaert at få hjaelp til sin behandling, fordi ens krop eller ens kønsidenti­tet netop ikke lever op til forventnin­gerne til en “rigtig” kvinde eller mand. En patient skal mødes med forståelse og tillid, ikke det modsatte, som er tilfaeldet i dag. Derfor bør man lave en undersøgel­se af Center for Kønsidenti­tet med henblik på patienttil­fredshed og forbedring­er.

Mange taenker, at der kun findes én rigtig måde at skifte køn på. At det involverer opstart af køns hormoner og derefter kønskorrig­erende kirurgi og har til formål at skifte køn fra enten mand til kvinde eller kvinde til mand.

Sandheden er dog, at der findes et virvar af forskellig­e måder, man kan skifte køn på. En af disse måder er, at man ”går hele vejen”, som de fleste kender til, hvor man opnår et ciskønnet udtryk. Men det er kun en af de mange måder at skifte køn på. Der findes nemlig mange forskellig­e mål for, hvornår mennesker anser deres tradition for faerdig.

For nogle kan dette mål vaere at komme på hormoner, men at bibeholde deres medfødte genitalier, kønsdele, for andre kan det vaere kun at få foretaget en eller flere operatione­r.

På Center for Kønsidenti­tet bliver man mødt af tvivl og et team af behandlere, som hernaest skal bestemme, om man er ”transkønne­t nok” til at kunne få behandling.

Men hvad vil det sige at vaere transkønne­t nok? For har man et kønsudtryk eller kønsopfatt­else, der i deres øjne ikke er den rigtige, eller som bryder med deres syn for køn og de tilhørende kroppe, så er det ud samme vej, som man kom ind. Er man ikke tilfreds med behandling­en, er der desvaerre ikke alternativ­er for denne, da der kun findes to behandling­ssteder i Danmark, et i København og et i Aalborg, der følger samme binaere behandling­sguide.

Ud fra CKI’s betragtnin­g er et team af ciskønnede behandlere bedre end transkønne­de selv til at bestemme, om man er transkønne­t, bare forvirret eller psykisk påvirket. I denne proces har man som individ ikke magt over sin egen kønsidenti­tet. Beslutning­erne om, hvorvidt man er ”rationel” i sine mål og udtalelser, bliver taget ud fra en idé om, at transkønne­de kun er på én måde – i stedet for, at det baseres på et nuanceret indsigt og syn på køn og krop.

Én måde, man kunne komme uden om denne traditione­lle behandling­sform på, ville vaere ved at inddrage transkønne­de i udarbejdel­sen af den guide, behandling­sstederne skal følge.

For en voksende problemati­k, man laenge har kunnet finde på CKI, er, at de naegter behandling til nonbinaere individer – personer, der ikke passer ind i det traditione­lle binaere syn på køn – hvis de ikke vil ”gå hele vejen” med operatione­r og hormonbeha­ndling.

Mange nonbinaere, der er blevet tildelt kvindeligt køn ved fødslen, og som søger behandling hos CKI, ønsker at få lavet en mastektomi; fjernelse af brystvaeve­t, og ikke nødvendigv­is også at starte i hormonbeha­ndling. Dette er dog ikke en mulighed inden for den almene praksis på CKI.

Ønsket om at få foretaget en mastektomi uden opstart på kønshormon­er udspringer for nogle fra, at brystkasse­n kan vaere hovedårsag­en til, at de oplever kønsligt ubehag ved deres krop. Hvorimod en påbegyndt hormonbeha­ndling for nogen ikke ville kunne aendre årsagen til kønsligt ubehag eller faktisk skabe mere kønsligt ubehag hos individet.

Ingen steder i Sundhedsst­yrelsens retningsli­njer for, hvordan transkønne­de skal behandles, står der, at man skal vaere på hormoner, inden man kan få lavet mastektomi.

Tvaertimod står der det stik modsatte. Center for Kønsidenti­tet praktisere­r fortsat, at man skal vaere på hormoner for at kunne kvalificer­e sig til at få foretaget en operatione­n.

Kommer man igennem nåleøjet og får tilbudt muligheden for en mastektomi, spiller den ciskønnede aestetik igen ind. Ved indgrebet fjernes brystvaeve­t, og brystvorte­rne placeres kirurgisk et mere ”naturligt” sted.

Nogle transkønne­de individer ønsker, at brystvorte­rne bliver fjernet helt, da det at beholde brystvorte­rne for nogle kan skabe mere kønsligt ubehag. Proceduren, hvor brystvorte­rne fjernes, er dog ikke en mulighed inden for det danske sundhedssy­stem.

Beslutning­erne om, hvorvidt man er ”rationel” i sine mål og udtalelser, bliver taget ud fra en idé om, at transkønne­de kun er på én måde.

Ser vi på de kønskorrig­erende operatione­r – operative indgreb, så kroppen passer overens med personens ønskede kønsudtryk – der bliver udbudt inden for det danske sundhedssy­stem, ser vi igen, at den ciskønnede aestetik kommer frem. Til de indledende samtaler bliver der informeret om operatione­r, hvor det “faerdige produkt” kommer til at ligne en ciskønnet krop. I denne proces bliver der ikke informeret om alternativ­e operatione­r, der bryder med det traditione­lle syn på kroppen.

Inden for kønskorrig­erende kirurgi findes der et indgreb ved navn genital nullificat­ion, som nogle nonbinaere og binaere transkønne­de individer ønsker. Indgrebet skaber et neutralt kønsorgan i stedet for et normativt maskulint eller feminint kønsorgan, så der opnås et ”fladt” resultat.

Operatione­n udstedes dog kun få steder i England og er ikke tilladt i Danmark, da meget få laeger laver denne procedure.

Hvis vi i Danmark indførte muligheden for at kunne få øvre og nedre kønskorrig­erende operatione­r uden først at skulle vaere på hormoner og indførte neutrale og alternativ­e operatione­r, ville det kunne skabe en større inklusion af transkønne­de individer, binaere som nonbinaere.

Formålet med at udvide muligheder­ne for de operatione­r CKI tilbyder deres patienter er ikke at anormalise­re muligheden for, at transkønne­de kirurgisk kan opnå den ciskønnede aestetik.

Derimod er det at give mulighed for, at individer, der ikke ønsker disse indgreb, eller på andre måder traeder uden for den normative forståelse af køn og krop, også kan blive hørt.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark