Nyt initiativ giver børn med specielle behov en plads på fodboldholdet
Børn med saerlige behov, der oplever ikke at passe ind på normale klubhold, kan nu også komme til at spille fodbold. Og det kan have en gavnlig effekt på deres trivsel.
»Skyd! Skyd! Jaah, mål!« lyder det, mens de syv børn suser frem og tilbage i jagten på fodbolden.
Det virker som en helt normal traening, men det er faktisk ret specielt, det, der foregår i den lille gymnastiksal.
VSK Aarhus har i samarbejde med den naerliggende Vorrevangskolens specialafdeling og Parasport Danmark oprettet et fodboldhold for piger og drenge fra specialklasser, børn med generelle indlaeringsvanskeligheder, adhd, autisme, udviklingshaemning eller lignende udfordringer.
Til gengaeld er det lidt besvaerligt med en lang forklaring på, hvem holdet er for.
»Vi kalder det bare for specialfodbold, for det er jo for børn med specielle behov. Jeg vil så gerne gøre noget for de børn, der tit får at vide, at de ikke passer ind på mere normale hold, for de har mindst lige så meget brug for motion som alle andre børn,« siger Kairi Petersen, der er den ene af de to traenere for holdet.
Klare rammer er vigtige
Patrick Grønkjaer, holdets anden traener, samler børnene og forklarer, hvad der skal foregå.
»Først skal vi lave en navneleg, så fangeleg, bagefter laver vi en skudøvelse og en stafet, og til sidst er der skud på mål eller kamp mod Kairi og mig.«
»Rammerne er vigtige. Jeg har traenet børn uden saerlige behov, og i forhold til dem skal man vaere bedre til at tilpasse øvelsen til den enkelte. De fleste af børnene her skal helst have det forudseeligt,« forklarer Patrick Grønkjaer.
I den første øvelse med navnene kigger Silas Mikkelsen mest ned i gulvet, men det er også første gang, han er med.
»Bare en simpel afleveringsopgave med bolden kan give problemer, for hvis børnene selv skal vaelge en person at spille til, går der mange tanker gennem hovedet,« siger Kairi Petersen.
Men her er de to traenere gode til at hjaelpe med navneforslag, når legen går i stå.
»Min søn går til en fysioterapeut, som har foreslået, at vi skulle prøve at komme herud. Vi har prøvet at finde et fodboldhold til Silas, for der er ikke nogen tilbud for børn, der ikke lige passer ind på normale hold. Vi tror, det bliver godt,« siger Tommy Mikkelsen, der er far til Silas.
Kairi Petersen og Patrick Grønkjaer er selv fysioterapeuter og ved derfor, at bevaegelse er vigtigt.
»I skolen og andre sammenhaenge bliver vores børn tit sat hen i et hjørne med en iPad eller sat til noget stillesiddende, så de har virkelig brug for at komme ud at motionere. Motion er faktisk det eneste veldokumenterede, der gavner alle de her børn,« siger Kairi Petersen.
Ude ved siden under ribberne sidder Karin Kjaer Torp, der er mor til Mads Kjaer Torp, som har vaeret med på holdet siden foråret.
Sønnen var igennem en kompliceret fødsel med akut kejsersnit og har siden haft en spasticitet bl.a. i det ene ben, og så er hans kognitive evner lidt bagud i forhold til hans jaevnaldrende.
»Jeg har haft det svaert med, at han skulle gå på et almindeligt fodboldhold, men så fortalte jeg ham om det her hold, og han har syntes godt om det fra første gang. Og jeg synes, at de to traenere tager børnene på en rigtig god måde,« siger Karin Kjaer Torp og uddyber, hvad holdet giver hendes søn:
»Det er godt for ham at komme ud og vaere social, og her har de en slags ens tankegang med en ligevaerdighed mellem børnene.«
Håber på turnering
Med høj puls og røde ansigter finder børnene vandflaskerne frem og får nogle slurke ned mellem de hurtige vejrtraekninger inden den afsluttende kamp.
De blå og orange overtraeksveste bliver fordelt, og Kairi Petersen giver børnene anvisninger på, hvor de skal stå på banen.
»Vi har en drøm om at spille en rigtig kamp mod andre på et tidspunkt, for det vil børnene rigtig gerne. Lige nu er målet urealistisk, for der er ikke andre børn i samme målgruppe, som vi kan spille imod,« siger Patrick Grønkjaer.
Kairi Petersen har dog det håb, at deres idé med specialfodbold vil brede sig. Det hele er meget nyt, så det handler også om at få en viden ud om, at tilbuddet findes.
»Der er snak om, at de er ved at lave et lignende hold i Silkeborg. Vi håber engang at kunne lave en turnering, hvor børnene kan få en medalje, for de snakker meget om, at de gerne vil have guld med hjem,« siger Kairi Petersen.
Går altid glad hjem
I gymnastiksalen har Silas Mikkelsen smidt genertheden og spaener energisk rundt, og da kampen er slut, jubler Lukas Ritter: »3-1 til os, til de blå.«
En anden er til gengaeld lidt skuffet: »Jeg scorede ikke nogen mål i dag.«
Patrick Grønkjaer vender dog skuffelsen til smil ved at sige, at han da vist så en flot aflevering, så en holdkammerat kunne score.
»God halloween,« lyder det fra Lukas Ritter, da han forsvinder op ad trappen fra hallen samme vej som Silas Mikkelsens far, der forsikrer, at de kommer igen i naeste uge.
Og det er ikke kun børnene, der tager hjem med en god fornemmelse i kroppen.
»Vi er altid glade, når vi går hjem herfra. Altid, for vi har grinet og har haft det sjovt. Det er en følelse af at have gjort noget godt, og det giver en glaede at dele alt det, vi begge så godt kan lide ved fodboldspillet,« siger Patrick Grønkjaer.
Det ser forkert ud - den skal naesten altid til d7 og c5
Uha, det er farligt 21...cxd3 22.Txc8+ taber damen
Hvid vil saette mat i h-linjen.23...
Der er mat i naeste traek.
SUNE BERG HANSEN