Han tvinges vaek fra fødegården: »Det er, som om de har skudt efter den«
Selv en stovt landmand må rømme sig, når han skal forholde sig til at skulle flytte vaek fra det sted, han har boet hele sit liv. Nu skal stedet jaevnes med jorden pga. en højspaendingsledning.
Den kommer til at gå durk igennem stort set alt, hvad han ejer: markerne, stuehuset, udhuset, staldbygningerne. Selv gyllebeholderen står til at blive ramt af den forbindelse, hvor der skal traekkes højspaendingsledninger på master, som er naesten lige så brede, som de er høje, ca. 35 meter.
»Den tager det hele,« konstaterer Henning Jeppesen stående på sin gårdsplads:
»At ramme det hele, når det er så lille en gård ... det er, som om de har skudt efter den.«
Den 64-årige landmand er født og opvokset på stedet, som ligger uden for landsbyen Vind syd for Holstebro. Henning Jeppesen overtog gården, 50 hektar jord og kvaeget fra sine foraeldre for 30 år siden. Han mente egentlig, at han havde mange gode år i sig endnu, men snart er det slut. Han skal vaek.
»De siger, at det hele skal jaevnes,« siger han.
Historien er egentlig atypisk langs den
170 kilometer lange forbindelse, der skal kunne transportere 400 kilovolt strøm fra Holstebro til den dansk-tyske graense. I alt 700 boliger står ifølge Energinet til at få et stykke anlaeg på deres grund eller bo 280 meter fra den nye højspaendingsledning . Bor de inden for 80 meter, får de et købstilbud, som de kan vaelge at tage imod. Bor de mellem 80 og 280 meter fra en ledning, vil de få en erstatning. Men ligger deres hus lige under de planlagte ledninger, så får de intet valg. De skal eksproprieres. Henning Jeppesen er et af de få tilfaelde. Han er en stovt landmand, som taler i korte saetninger. Han tøver med at gå en runde på den lille gård, for graesset er ikke blevet slået. Det står ikke så paent, synes han, men indvilger i at vise rundt alligevel. Der er der sat nye vinduer ind. Der har han installeret genindvinding af varme. Der har han lagt nyt tag. Derinde har han sat nyt køkken op.
Henning Jeppesen er ikke typen, der larmer og protesterer mod det store projekt, der ellers rammer ham som få. Hvis han forsøgte at få ledningerne flyttet, ville det jo bare ramme naboen.
På Jyllands-Posten har vi tradition for at dyrke den undersøgende journalistik. Målet er at stille magthavere til ansvar. Midlet er at stille spørgsmål − så du kan vide mere. Lige nu ser vi på en raekke historier om, hvad der sker, når stat og borgere kaemper om, hvem der skal betale prisen for den grønne omstilling.
Har du ideer, tip eller kendskab til sager, som vi bør undersøge, så kontakt os på
Alle henvendelser behandles fortroligt.
»Ingen vil bryde sig om at få den taet på. Min personlige holdning er nok, at det er bedre at sige, at Energinet er traelse, end at sige, at vores naboer er traelse,« siger han.
Modstridende brev på samme dag
Allerede i dag løber der højspaendingsledninger taet forbi gården, ca. 45 meter fra stuehuset. Henning Jeppesen kan huske, da de blev sat op i hans unge dage, og at andre ledninger blev lagt i jorden.
»De gamle tråde på traemaster fik vi da gravet ned. Så var vi fri for det. Så troede jeg egentlig da nok, at de ville blive ved med at grave ned. Det gjorde de så ej,« siger han.
Han undrer sig over, at Energinet og ministre har afskrevet det som teknisk muligt at føre den nye forbindelse i jorden. »Det siger de jo,« bemaerker han. Jyllands-Posten har afdaekket, at det stik mod den officielle fortaelling er teknisk muligt, hvis der afsaettes de fornødne investeringer.
Det fremgik af den ekspertrapport, som den davaerende minister, Lars Chr. Lilleholt (V), bestilte for at få undersøgt, om ledningerne kunne laegges i jorden. Oplysningen blev imidlertid hengemt på en af de bagerste sider i rapporten og er først nu kommet frem.
Henning Jeppesens egen erfaring med Energinet har vaeret en lidt rodet affaere. På samme dag fik han to forskellige breve fra
det offentlige selskab, som har ansvaret for rygraden i det danske elnet.
I det ene brev stod, at hans hjem lå uden for zonen, hvor master og ledninger skal placeres. I det andet brev stod, at han lå inden for zonen. Andre naboer modtog samme modstridende budskab, men fik en rettelse fra Energinet. Den modtog Henning Jeppesen ikke:
»Jeg tror, at de glemte mig der.«
Tommelfingertrilleri nytter ikke
Henning Jeppesen har efterhånden accepteret, at masterne og ledningerne kommer. Han tvivler alligevel på, at man kan »få det flyttet en millimeter«. Men der skal ikke herske tvivl om, at han helst havde vaeret fri for »trådene«, som han kalder dem.
»Til at begynde med sad man bare og kiggede ud i luften og taenkte: Hvad pokker sker der lige nu? Men efterhånden synes jeg, at det er, som det er. Man er nødt til at vende den rundt og prøve at se mulighederne. At det bliver solgt. Og så komme videre. Hvad skal man ellers sige? Det kan ikke nytte at trille tommelfingre over det i flere år.«
Når den jyske landmand taler om udsigten til at skulle flytte vaek – hvorhen ved han ikke – virker han berørt og må rømme sig.
»Når den dag kommer, hvor det bliver alvor,« siger han og puster ud:
»Det bliver da lidt sejt.«