Universiteterne vil sikre uafhaengig og gennemskuelig forskning

Efter fund af fejl i flere forskningsrapporter fra Aarhus Universitet skal forskerne sikres mod pres udefra.

Sagen om en kritiseret kødrapport fra Aarhus Universitet fører nu til, at landets otte universiteter samlet vil kigge på, hvordan de sikrer, at der bliver holdt tilstraekkeligt armslaengde i forhold til de private fonde og virksomheder, der i stigende grad finansierer forskning.

Det oplyser organisationen Danske Universiteter.

»Forskningens integritet og trovaerdighed er altafgørende for universiteterne. Vi skal sikre, at der ikke sker en sammenblanding af interesser,« siger Jesper Langergaard, direktør i Danske Universiteter.

Universiteterne vil i samarbejde med Uddannelses- og Forskningsministeriet nedsaette et udvalg, der dels skal kigge på, om reglerne for samarbejdet er gode nok, og dels skal sikre, at de regler, der allerede findes, f.eks. det nationale kodeks for integritet i forskning, når helt ud på det enkelte institut til den enkelte forsker.

»Vi skal se på, om der er retningslinjer, der ikke er tydelige nok. Og så skal vi se på, hvordan vi kan få det helt ud, så alle er klar over, hvad retningslinjerne er,« siger Jesper Langergaard.

Han kan ikke vurdere, om der er behov for, at andre universiteter laver undersøgelser som den i Aarhus.

Flere mangler og fejl

Undersøgelsen på Aarhus Universitet blev ivaerksat, efter at det var kommet frem, at Landbrug & Fødevarer havde bidraget skriftligt til en rapport om oksekøds klimabelastning. Samarbejdet var ikke tydeligt oplyst, og Landbrug & Fødevarer har siden erkendt, at det gik for langt. I alt er 55 rapporter fra DCA, som bygger på samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, blevet naermere undersøgt.

I tre af rapporterne er der fundet, hvad universitetet kalder for kritisable mangler. I ét tilfaelde er det f.eks. ikke deklareret i rapporten, at en af forfatterne er fra Seges (et fagligt videns- og innovationshus under Landbrug & Fødevarer).

I to andre tilfaelde anføres det ikke, at den eksterne styregruppe har haft mulighed for at kommentere rapporten, og hvilke aendringer det har affødt.

Og i ét tilfaelde mangler der forord, så man kan se finansiering og samarbejdspartnerens rolle i projektet.

Foruden de tre rapporter er 34 rapporter »blevet suppleret med et digitalt indstik, som skal sikre en praecis og fyldestgørende beskrivelse af samarbejdets karakter. I de fleste tilfaelde er der tale om mindre rettelser og tilføjelser, mener universitetet selv.

Tilføjelsen skyldes f.eks., at finansieringen er naevnt, men ikke tilstraekkeligt. At eksterne medforfattere er anført, men at deres bidrag ikke er tydeligt nok deklareret. Samt at eksterne parter er takket, uden at man kan se deres bidrag eller rolle.

Minister er bekymret

Uddannelses- og forskningsminister Ane HalsboeJørgensen er glad for, at sagerne på Aarhus Universitet nu kommer frem i lyset. Samtidig støtter hun det udvalgsarbejde, der skal i gang. Hun er bekymret for det eksterne pres på forskere.

»Det er meget vigtigt, at vores forskere har en følelse af rygdaekning, og at de ved, hvordan de skal reagere i de enkelte sager, hvor der ofte er penge involveret, og hvor det, som de finder frem i deres forskning, kan få stor betydning. Derfor oplever de i nogle tilfaelde et pres,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Universitet strammer op

Aarhus Universitet er i faerd med at stramme op på samarbejdet med de eksterne partnere. Samtidig bliver alle forskere undervist i, hvordan de skal samarbejde. Det oplyser prodekan Kurt Nielsen, Science and Technology, og Niels Halberg, direktør for Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), begge fra Aarhus Universitet.

»Det handler om, hvordan vi skal dokumentere og deklarere samarbejdet. Der er alt for mange rapporter, hvor man kan sige, at vi burde have skrevet tydeligere om samarbejdet,« siger Niels Halberg. Han understreger, at der ikke er fundet tegn på fejl i selve forskningen.

Universitetet vil standardisere de kontrakter, der bliver lavet, således at armslaengden bliver praeciseret i de enkelte aftaler.

Samtidig vil det med retningslinjer for rapporterne og kontrakterne sikre, at det er tydeligt, hvem der laver hvad. Hvem der har deltaget, hvilken rolle de har haft, om der har vaeret kommentarer til rapporterne udefra. De skal vaere med til at sikre gennemskueligheden omkring rapporterne.

»Det er ikke, fordi vi ikke tror på forskerne, men vi vil gerne hjaelpe dem til at gøre det rigtige,« siger Kurt Nielsen.

Forskere skal ikke føle et pres, hverken når de samarbejder med det private eller offentlige. Ane Halsboe-Jørgensen, uddannelses- og forskningsminister