Europa kritiseres for sit store fokus på graensekontrol

Danmark og de øvrige europaeiske landes fokus på graensekontrol er ikke vejen frem til at sikre en ordentlig migration, lyder kritikken i en rapport, der ligeledes ser en »uhyggelig normalisering« af ekstreme tiltag mod flygtninge og migranter. Danske pol

Europas nuvaerende migrationspolitik, hvor saerligt en styrket graensekontrol har vaeret de europaeiske landes førsteprioritet, er »irrationel og ineffektiv« og løser ikke fremtidens store udfordringer.

Sådan lyder en af konklusionerne i en ny, omfattende rapport, der bliver offentliggjort tirsdag, og som er udarbejdet af det globale netvaerk og analysecenter Mixed Migration Centre (MMC).

Jyllands-Posten har før offentliggørelsen fået adgang til rapporten, der via interviews med over 10.000 flygtninge og migranter verden over, ekspertanalyser og indsamling af data tegner et overordnet billede af udviklingen på migrationsområdet inden for de seneste år.

»Tiden efter de store flygtninge- og migrantstrømme i Europa (i 2015, red.) kunne have vaeret et vendepunkt, hvor der virkelig blev ivaerksat nye og smartere måder til at klare migrationspresset på, men det er ikke sket. Europa fokuserer stadig alt for meget på graensekontrol og lappeløsninger,« siger

Bram Frouws, leder af Mixed Migration Centre og en af hovedaktørerne bag rapporten.

At det politiske fokus på graensekontrol i de seneste år har vaeret stort, samt at udgifterne til graensekontrol både i EU og internt i de europaeiske lande er steget, findes der flere konkrete eksempler på.

I udkastet til det nye EU-budget for 20212027, som snart skal forhandles på plads i Bruxelles, fremgår det bl.a., at udgifterne til at styrke unionens ydre graenser »for at kunne styre migrationen og sikre den interne sikkerhed« fremover vil stige betydeligt.

EU-Kommissionen laegger således op til at ville bruge over 21,3 mia. euro – knap 160 mia. kr. – til forvaltning af de ydre graenser i den syvårige periode.

Det er naesten en firedobling i forhold til budgettet for 2014-2020, der lød på 5,6 mia. euro.

Hvad angår Danmarks brug af penge på at opretholde graensekontrol ved den tyske graense, fremgår det af den seneste opgørelse fra Justitsministeriet, at den danske statskasse siden 2016 har brugt 1,25 mia. kr. på graensekontrollen.

Flugtruter er gået under jorden

»Den politiske energi og de finansielle omkostninger med at holde migranter og flygtninge ude af lande er astronomiske (…). I mellemtiden bruger irregulaere migranter og flygtninge samlet hundrede mio. af dollars årligt på smuglere, bestikkelse og løsepenge, transport og falske papirer,« lyder det i rapporten.

»At bruge så mange penge på graensekontrol betaler sig ikke i den sidste ende. Der bør fokuseres og bruges langt flere penge på at øge antallet af genbosaettelser og lovlige migrationsveje,« siger Bram Frouws.

Ifølge Martin Lemberg-Pedersen, der forsker i flygtninge og migration ved Aalborg

Universitet, er der saerligt to sektorer, der tjener på EU’s nuvaerende politik: graensekontrolindustrien og smuglerindustrien.

»De to ting er i og for sig hinandens bedste venner,« siger han og uddyber:

»På det overordnede plan kan vi via forskningen se, at EU’s øgede og aggressive graensekontrol også øger og understøtter smuglerruter, fordi der ikke findes andre lovlige alternativer.«

Mixed Migration Centre skriver i sin rapport, at verdens graensekontrolsektor i 2015 skønnes at have vaeret 15 mia. euro vaerd (over 112 mia. kr.). Det tal ventes at nå naesten en fordobling i 2022.

»Migranternes flugtruter er gået mere under jorden. Der er et stort mørketal, som ikke fremgår af statistikkerne, men som vi først for alvor bliver gjort opmaerksomme på, når de dukker op til overfladen, som vi så det i England for nylig,« siger forskeren med henvisning til det tragiske fund af 39 døde migranter, formentlig vietnamesere, i en køletrailer.

Danmarks udlaendinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, har ikke ønsket at stille op til interview med Jyllands-Posten og svare på rapportens kritik.

Rasmus Stoklund, Socialdemokratiets udlaendinge- og integrationsordfører, siger til avisen, at han ikke er enig i rapportens konklusioner.

»Nej, der har ikke vaeret for meget fokus på graensekontrol. Det er helt naturligt, at vi skal have overblik over, hvem der kommer ind. Den styrkede graensekontrol har virket, for der er faerre, der kommer hertil,« siger han og påpeger, at der fra både EU’s og Danmarks side samtidig arbejdes meget på at finde langsigtede løsninger.

»Det er rigtigt, at nogle migranter bare vaelger farligere ruter, men det arbejder vi på at undgå. Det er bl.a. derfor, at vi vil give mere hjaelp til naerområderne og oprette modtagelsescentre uden for Europa, så folk kan søge asyl her, så de ikke ender i Libyen eller andre steder, hvor menneskesmuglere koldt og kynisk udnytter dem,« siger han.

Venstres udlaendinge- og integrationsordfører, Mads Fuglede, afviser også kritikken og siger, at graensekontrollen forbliver kernen i migrations- og flygtningepolitikken, så laenge der ikke eksisterer et andet godt alternativ.

»Betyder dét, at vi synes, det er den bedste løsning af alle? Nej, vi ville da hellere have, at der var så meget samhandel med de lande, hvor flygtninge og migranter kommer fra, så de ikke behøvede at flygte. Men der er ikke et alternativ her og nu,« lyder det.

»Uhyggelig normalisering«

Det er ikke kun de store maengder penge og politiske ressourcer forbundet med graensekontrol, der står for skud i rapporten.

Mixed Migration Centre kritiserer ligeledes verdens regeringer for at indføre vidtgående politiske tiltag mod flygtninge og migranter for at holde dem ude.

»Der har vaeret en uhyggelig normalisering af migrationspolitikken og handlinger, som ville vaere blevet antaget for at vaere