Grundtvig leve
20 år lyder af lang tid til arbejdet med et digitalt bogvaerk, men at give sig i kast sig med en digitalisering af Grundtvigs oeuvre er også en opgave af monstrøse dimensioner. Grundtvig Centeret har foreløbig brugt 10 år på arbejdet formedelst 10 mio. kr. om året, og man havde forventet, at arbejdet skulle fortsaette 10 år endnu, at det kort sagt skulle gøres faerdigt.
Det synes regeringen imidlertid ikke. I dens finanslovsforslag optraeder bevillingen ikke. »Der budgetteres ikke laengere på kontoen,« lyder det tørt og lakonisk under punktet »Tilskud til Grundtvig Centeret«.
Beslutningen har vakt berettiget undren både politisk og i forskningsmiljøet.
»Naeppe nogen enkeltperson har haft så stor indflydelse på det moderne Danmark som Grundtvig, og det vil vaere grotesk at smide et årtis arbejde med Grundtvig-forskning vaek. Men desvaerre lader det indtil videre til at vaere symptomatisk for regeringens syn på forskning og kultur,« skrev f.eks. professor Svend Brinkmann på Facebook, og det er vanskeligt ikke at give ham ret. Hvis ikke arbejdet med Nikolaj Frederik Severin Grundtvig skulle nyde fremme, hvad skal så?
Der er naturligvis ikke noget galt i at standse en bevilling, selv om et arbejde ikke er gjort faerdigt. Alle offentlige bevillinger bør løbende gås efter, og hvis et projekt ikke er pengene vaerd, kan man roligt indstille bevillingen ud fra den betragtning, at man ikke skal kaste gode penge efter dårlige. Der er imidlertid ikke nogen tegn på, at regeringen rent faktisk har evalueret bevillingen i det lys.
Den manglende bevilling skyldes udelukkende, at den nye regering ikke mener, Grundtvig er vaerd at bruge penge på, og det er der virkelig grund til at undre sig over – ikke mindst i betragtning af hvor meget Mette Frederiksen taler om sammenhaengskraft. Det er et lettere tåget begreb, men skal man tage det alvorligt, kan man roligt sige, at ingen har gjort så meget for sammenhaengskraften i Danmark som Grundtvig, ja, hele hans liv og virke kredsede om det. Som han sagde til Rigsdagen: »Jeg hører ikke og vil ikke høre til noget andet parti end hele det danske folk ...«
Grundtvig er en vigtig del af det, der skulle binde os sammen som folk. Derfor er det også uanstaendigt tåbeligt at standse bevillingen nu – som historikeren Jes Fabricius Møller siger, er det som at stå med en halv storebaeltsbro.
Nogle vil måske mene, at det er en dårlig sammenligning, for en Grundtvig-udgivelse har ikke umiddelbar og målelig nyttevaerdi. Men Grundtvig betyder noget andet og mere, og når regeringen ikke fatter det, afslører det en åndløshed og kulturløshed, som varsler ilde for de kommende år. Er der slet ingen, der vil minde statsministeren om, at sammenhaengskraft er andet end overførselsindkomster og minimumsnormeringer?
En samlet bevilling på 200 mio. kr. fordelt over 20 år kan lyde af meget, ja, det er meget, ikke mindst i en forskningsmaessig sammenhaeng. Men på en finanslov på 1.100 mia. kr. er 10 mio. kr. ingenting. Og når man betaenker det glade letsind, der praeger regeringen, når det gaelder øgede bevillinger til overførselsindkomster og til statsfinansieret psykologhjaelp uden laegehenvisning og rigtig meget andet godt, kan man godt undre sig over, at de slet ikke kan finde en lille mønt til gamle Grundtvig. Det stemmer i hvert fald ikke med retorikken, måske fordi den netop kun er det – snak, bragesnak.