Investorer beskylder FLSmidth for at pynte sine regnskaber med lånte fjer
Den danske ingeniørkoncern FLSmidth benytter sig i stor stil af en saerlig finansieringsmetode, der sminker nøgletallene, og som risikerer at lede investorer på vildspor, lyder kritikken fra flere sider.
FLSmidth laegger et røgslør ud over afgørende nøgletal, når koncernen indgår betalingsaftaler med sine leverandører.
Sådan lyder kritikken fra flere i investeringsverdenen, som angriber den danske cementog minekoncerns brug af finansieringsteknikken ”reverse factoring”.
»Min største bekymring er, at det pynter de finansielle nøgletal,« siger Lars Topholm, analysechef hos Carnegie.
Reverse factoring er en metode, hvor en virksomhed kan låne penge af en bank til at betale sine leverandører tidligere og til samtidig at forlaenge sin egen betalingsfrist til banken. Det er som sådan nyttigt, fordi den billige kapital skaber en bedre likviditet, og det kan styrke forholdet til leverandørerne.
Gaelden underdrives
Men fordi FLSmidth ikke bogfører gaelden som bankgaeld, underdriver det maengden af gaeld, booster pengestrømmene fra driften og forbedrer arbejdskapitalen og afkastet på den investerede kapital.
»Det har ikke noget at gøre med, at FLSmidth er blevet bedre til at optimere sin leverandørgaeld. Det ser ud som om, at du optimerer din virksomhed vaeldig meget. Men det er lånte fjer,« siger Lars Topholm.
FLSmidth har siden 2018 vaeret et af de få selskaber, som rent faktisk fremlaegger detaljer om programmet i sine årsregnskaber i noterne. Men til trods for åbenheden og fornuften i at knytte leverandørerne taettere på sig kan det ifølge chefporteføljeforvalter Niels Andersen fra Bankinvest stadig forvirre.
»Det er overhovedet ikke alle, der er opmaerksomme på det. Det skaber noget usikkerhed om, hvad effekterne egentlig er. Der er en masse, vi ikke ved - for eksempel hvordan det påvirker deres indtjeningsmarginaler,« siger han.
Ifølge FLSmidth er reverse factoring et vigtigt redskab for koncernen, fordi det sikrer leverancer fra det relativt lille antal leverandører i konjunkturspidse situationer.
Oplyser om programmet
»Det er egentlig ikke et finansielt redskab. Det er et loyalitetsredskab, vi har til at få adgang til gode leverandører,« siger Thomas Schulz, adm. direktør i FLSmidth.
Han mener ikke, at koncernen risikerer at vildlede investorer, fordi den oplyser om programmet i årsregnskabet. Derudover holder FLSmidth niveauet af finansiering gen
gaeldspost med reverse factoring.
»Så er der sådan set ikke meget, der har aendret sig fra et driftsmaessigt perspektiv, og din forretning er ikke forbedret på nogen måde,« siger han.
Selv når det kommer til virksomheder, der i deres regnskaber oplyser om brugen af reverse factoring, risikerer investorer at blive ført på vildspor, mener William Coley. Metoden er tilstraekkelig kompliceret til, at det kan vaere svaert at aflure effekten på nøgletallene.
Også revisorer er forvirrede. I et brev til det internationale revisionsagentur, FASB, efterlyste de fire globale revisionshuse Deloitte, KPMG, PWC og EY i sidste måned retningslinjer for, hvordan man bør offentliggøre effekten af reverse financing-programmer i regnskaberne.
Carillion er reverse factorings helt store skraemmeeksempel, hvor også KPMG risikerer at havne i en retssag om sin revidering af koncernen. Men lektien er langtfra laert. Den spanske supermarkedskaede Distribuidora Internacional de Alimentación (DIA) kom tidligere på året i dyb knibe, blandt andet på grund af finansieringsmetoden, indtil en restruktureringsproces og nye ejere reddede koncernen.
»Der er en investorrisiko i at investere i et selskab, der bruger reverse factoring. Fundamentalt gode selskaber behøver ikke at shine på grund af valget af regnskabsprincipper. De shiner, fordi de driver deres forretning smaddergodt,« siger Lars Topholm, analysechef i Carnegie.