Danske virksomheder er blandt verdens dårligste til spareplaner

Danske og nordiske virksomheder er de dårligste på verdensplan til at ramme målene i de spareprogrammer, der saettes i søen. Det handler bl.a. om for langvarige beslutningsprocesser.

Danske og nordiske virksomheder er verdensmestre i at fejle, når det handler om at komme i mål med store spareprogrammer.

Faktisk står det så grelt til, at det ifølge en stor undersøgelse fra konsulentfirmaet Deloitte i hele 92 pct. af tilfaeldene ikke lykkedes at ramme det niveau, der oprindelig var målet.

»En del af forklaringen på, at danske og nordiske virksomheder klarer sig dårligere i forhold til omkostningsreduktioner, kan vaere, at vi qua vores konsensusdrevne kultur har langvarige beslutningsprocesser. Nogle gange handler det altså også om bare at gå i gang,« siger Anders Harritz Lund, senior manager i Deloitte.

Et af hans specialer er netop at hjaelpe virksomheder med, hvordan de kan styre omkostningerne.

Tidligere var hans succeskriterium, at han skulle lave en plan for, hvordan en virksomhed kunne fjerne f.eks. 10 pct. af omkostningerne, når han havde vaeret i den respektive virksomhed i f.eks. seks uger.

I dag handler hans opgave i langt højere grad om, hvordan han, fra det øjeblik han traeder ind ad døren, kan hjaelpe en virksomhed med at styre omkostningerne bedre fra dag 1 og samtidig komme vaek fra powerpoint-slides.

Samlet klarer de nordiske virksomheder sig generelt langt dårligere, når det handler om at levere på spareprogrammerne, uanset om man sammenligner på globalt plan, med USA eller med Europa som helhed.

Digitale løftestaenger

Markant dårligere går det også, hvis man måler på, hvor ofte virksomhederne ligefrem overgår planerne. I Norden sker det kun 1 af 50 gange, mens det i de øvrige regioner sker 1 af 20 gange.

»En del danske virksomheder har allerede taget de relativt nemme initiativer over årene, så når de store danske virksomheder går i gang med aggressive programmer, er det komplekse og strukturelle ting, der ofte bygger på digitale løftestaenger. Den slags er naturligvis svaerere at lykkes med,« siger Anders Harritz Lund.

Ifølge ham er der mange virksomheder, som ønsker at realisere gevinster via digitale løftestaenger. Det gaelder f.eks. automatisering. Problemet er, at der er lang vej fra faktisk succesfuldt at implementere en konkret automatisering og så til at kunne dokumentere omkostningsbesparelserne.

Vi møder mange kunder, som kaemper med at forklare, hvorfor de enten har nået deres mål eller ikke har nået deres mål. Det tyder på, at der er nogle problemer. ANDERS HARRITZ LUND, SENIOR MANAGER I DELOITTE

Teori vs. indsigt

I praksis betyder det bl.a., at mange virksomheder tilgår hele automatiseringsagendaen primaert via såkaldt Robotic Process Automation (RPA). Det er simpelt forklaret softwarerobotter, der udfører en medarbejders manuelle opgaver på tvaers af systemer og dokumenter.

Anders Harritz Lund så gerne, at virksomheder taenkte automatisering i bredere forstand.

»Vi møder mange kunder, som kaemper med at forklare, hvorfor de enten har nået deres mål eller ikke har nået deres mål. Det tyder på, at der er nogle problemer, herunder saerligt ift. at bygge bro mellem de teoretiske initiativer og datadrevet indsigt i deres effekt over tid,« siger Anders Harritz Lund og tilføjer:

»Generelt er danske arbejdspladser kendetegnet ved, at folk er ansvarlige og tager ejerskab over deres områder, så de fleste har fået luget ud i the basics. Når virksomhederne kommer til os, er det ofte de mere komplekse og strukturelle forandringer, de skal i gang med.«