Klimadebatten overhaler den fjerde industrielle revolution
Den globale dagsorden har på få år flyttet sig med stormskridt.
Det går staerkt; så staerkt, at selv de traenede har svaert ved at følge med.
For blot fire år siden blev den fjerde industrielle revolution af World Economic Forum lanceret som det tema, der ville dominere tiåret frem til 2025 og gennemsyre alt, som mennesker kommer i berøring med.
I dag har klimaforandringer og verdensmål for baeredygtighed sat sig på den globale dagsorden. Ganske vist ruller den fjerde industrielle revolution videre, men den er fortraengt fra den geopolitiske scene.
»Vi står på taersklen til en teknologisk revolution, der fundamentalt vil aendre den måder, som vi lever, arbejder og relaterer til hinanden på. I omfang, raekkevidde og kompleksitet vil denne transformation blive ulig noget andet, menneskeheden tidligere har oplevet. Vi ved endnu ikke, hvordan revolutionen vil folde sig ud, men ét er sikkert: Svaret må vaere integreret og tidssvarende, omfattende alle interessenter inden for den globale politik, fra den offentlige og den private sektor, fra den akademiske verden og fra civilsamfundet.«
Sådan beskriver World Economic Forums grundlaegger og adm. bestyrelsesformand, professor Klaus Schwab, den fjerde industrielle revolution i bogen af samme navn, som han udgav i januar 2016.
Kunstig intelligens, robotter, selvkørende biler, 3D-printere, nanoteknologi og kvantecomputere er blandt revolutionens elementer. Klimaet naevnes ikke som en faktor.
Til gengaeld konstaterer Klaus Schwab, at den fjerde industrielle revolution vil kunne øge den globale ulighed, saette ligestilling under pres og på anden vis kollidere med centrale elementer af FN’s verdensmål for baeredygtig udvikling.
Ret beset er den største revolution, at den globale dagsorden på så få år har aendret sig så fundamentalt.
I 2016 holdt World Economic Forum det første årsmøde for sine rådgivende råd om den fjerde industrielle revolution, Global Future Councils, der hver på sit felt skulle konkretisere, hvordan revolutionen ville folde sig ud.
AEndret dagsorden i Davos
Når Global Future Councils i disse dage samles igen til årsmøde i Dubai, bliver det med det opdrag at få synkroniseret indsatsen i forhold til såvel den fjerde industrielle revolution som klimaforandringer og verdensmål.
I sit oplaeg til årsmødet laegger Klaus Schwab ikke skjul på, at den radikalt aendrede dagsorden skal adresseres som optakt til årsmødet i World Economic Forum til januar i Davos:
»Accelereret af den teknologiske udvikling oplever verden en digital transformation gennem autonome droner, intelligente robotter, sensorer og 3D-printere. I denne urkraft vil den menneskelige civilisation opleve et paradigmeskifte, der betyder, at vi må gentaenke de måder, hvorpå vi kommunikerer, bevaeger os omkring og i det hele taget lever livet, så vi kan skabe en fremtid fri for forurening og miljømaessige katastrofer,« anfører Klaus Schwab og fortsaetter:
»Individer, samfund og lande må håndtere disse forandringer på en sådan måde, at de kan forhindre klimaforandringer. Mens de potentielle fordele ved de teknologier, der udgør essensen af den fjerde industrielle revolution, er åbenlyse, vil deres ultimative effekt på klimaforandringerne blive afgjort af de politiske rammer, som de skal implementeres under, og de formål, som de er udviklet til.«
Store datamaengder
Det centrale spørgsmål i Dubai er, hvorvidt teknologierne i den fjerde industrielle revolution vil kunne anvendes til at begraense eller helt forhindre klimaforandringer?
Alexandra Bilak er blandt dem, der svarer ja. Hun er direktør for Internal Displacement
Monitoring Centre (IDMC) i Genève, der arbejder for at mindske de menneskelige følgevirkninger af naturkatastrofer, krige, m.m.
»Alene i 1. halvår i år har naesten 4 mio. mennesker måttet forlade deres hjem på grund af konflikter – andre 7 mio. som følge af naturkatastrofer. Den tropiske cyklon Fani, der ramte i maj i år, kostede ”kun” 80 menneskeliv, men den har tvunget 3,5 mio. mennesker fra deres hjem i Indien og Bangladesh,« forklarer hun.
»Vi arbejder på at indsamle data alle steder i verden, hvor mennesker bliver internt fordrevne. Disse data skal bruges til analyser, der skal reducere naturkatastrofer i at få så store menneskelige konsekvenser. Når de 3,5 mio. i Indien og Bangladesh kunne evakueres i sikkerhed, skyldtes det ikke mindst, at store maengder data muliggjorde planlaegning til at håndtere netop den situation.«
Beregninger fra IMDC viser, at omkostningerne ved internt fordrevne globalt løber op i mindst 85 mia. kr. om året. Anvendelsen af store datamaengder kan ikke forhindre naturkatastrofer eller krige, påpeger Alexandra Bilak, men de menneskelige og økonomiske omkostninger vil kunne reduceres, hvis teknologier i den fjerde industrielle revolution – isaer behandling af store maengder data – anvendes målrettet.
Kun ét af de 38 Global Future Councils beskaeftiger sig med mobilitet, uagtet at en fjerdedel af de globale CO2udledninger stammer fra transportsektoren. I den samlede udledning af drivhusgasser svarer transportsektoren for 14 pct.
Transport udfordrer
Frem mod 2050 ventes transporten på landevej, jernbane, til søs og i luften at vokse hurtigere end nogen anden sektor, hvilket ikke blot udgør en udfordring i forhold til FN’s klimaaftale, men også verdensmålene for baeredygtig udvikling.
I forhold til den fjerde industrielle revolution vil selvkørende biler kunne bidrage til at mindske transportsektorens klimaaftryk, og det samme vil øget anvendelse af vedvarende energi i form af
elbiler, men når det gaelder luft- og søfart, vil der vaere tale om en langstrakt proces frem mod CO2-neutralitet.
Middelklassen vokser
Udfordringerne bliver ikke mindre af, at FN’s verdensmål nr. 1 er at afskaffe ekstrem fattigdom inden 2030, hvilket faktisk sker, men i samme proces vokser middelklassen.
For ét år siden passerede udviklingen den milepael, at halvdelen af verdens befolkning ifølge den amerikanske taenketank The Brookings Institution kan siges at leve i middelklassen, og med et liv i middelklassen følger øget transport i form af bil, flyrejser og anden, indirekte adfaerd, der udløser transport, såsom internethandel.
Verden skal altså ikke kun forholde sig til konsekvenserne af den fjerde industrielle revolution, men også af en demografisk og økonomiske udvikling, der både bidrager til at opfylde FN’s verdensmål og bidrager til de klimaforandringer, der kommer til at fylde dagsordenen på årsmødet i World Economic Forum til januar i Davos.