Politikere: Ofre for ulovlig praksis i modtagelsesklasser skal have hjaelp

De to byrådsmedlemmer Eva Borchorst Mejnertz (R) og løsgaengeren Dorthe Borgkvist vil have tidligere elever i modtagelsesklasser identificeret.

Aarhus Kommune skal opspore de tidligere elever, som har gået i en aarhusiansk modtagelsesklasse, for at finde ud af, om de har brug for hjaelp til at komme videre i uddannelsessystemet. Det mener byrådsmedlemmerne Eva Borchorst Mejnertz (R) og løsgaengeren Dorthe Borgkvist må vaere en naturlig følge af, at undervisningen i kommunens modtagelsesklasser for bl.a. flygtningebørn på en stribe områder ikke har levet op til lovgivningen.

»Vi har ikke overholdt lovgivningen, og vi bliver nødt til at gøre skaden god igen. Det er os selv, som har begået fejlen,« siger Dorthe Borgkvist.

Mandag modtog hun børneog ungerådmand Thomas

Medoms (SF) svar på en raekke spørgsmål om sagen i en såkaldt 10-dages-forespørgsel.

Kort og overfladisk

Hun er dog langtfra tilfreds med rådmandens svar. Hun er derfor klar med en ny 10dages-forespørgsel, hvor hun bl.a. vil vide, hvad kommunen vil gøre for at finde ud af, hvilke konsekvenser de mange overtraedelser af folkeskoleloven har fået for elever i modtagelsesklasser.

»Der svares kortfattet og overfladisk. Der er ikke nogen dybde, som viser, at man har sat sig grundigt ind i sagerne. Det virker som om, at man ikke har overblikket over, hvor mange der er berørt af det, og hvor de er henne i dag,« mener Dorthe Borgkvist.

I den nye forespørgsel skriver hun, at hun forventer, at alle tidligere elever nu vil blive opsøgt og få tilbudt hjaelp, så de kan komme videre i uddannelsessystemet.

»Vi kan jo ikke klandre folk, at de lever af offentlige ydelser, hvis vi ikke engang giver dem en uddannelse, så de har en chance for at komme ud af det,« siger hun.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet har undersøgt forholdene i aarhusianske modtagelsesklasser, hvor eleverne typisk er flygtninge. I et brev konkluderer styrelsen den 10. maj i år, at Aarhus Kommune på ni punkter »ikke har levet op til de gaeldende regler« og pålaegger samtidig kommunen at leve op til lovgivningen om undervisning i modtagelsesklasserne.

Formand i praktik

Børne- og ungeudvalgets formand, Eva Borchorst Mejnertz (R), vil nu gå videre med sagen.

»Jeg har bedt sekretariatschefen om at få afdaekket, hvad vi juridisk kan tilbyde de tidligere elever, som ikke har fået den ønskede udvikling på grund af en mangelfuld undervisning i modtageklasserne,« siger hun.

»Vi lever jo ikke i et land, hvor man giver de store økonomiske erstatninger for noget som helst, og det kan også blive svaert at dokumentere et økonomisk tab. Men vi kan se på, hvad vi kan gøre for yderligere at understøtte dem, som sidder fast som følge af det her,« siger Eva Borchorst Mejnertz.

Allerede onsdag skal børneog ungeudvalget drøfte situationen i 10. klasserne, hvor der er en stor andel af elever fra modtagelsesklasser, og sagen er også på som et punkt ved udvalgsmødet den 20. november.

»Inden da har jeg bedt om at få lov til at komme ud i en eller flere modtagelsesklasser, så jeg får et bedre indblik i de problemstillinger, der er. Fokus skal nu vaere på, at der skal rettes op på tingene, og måske er der noget, som skal organiseres på en anden måde,« fortaeller hun.

Udvalg blev orienteret

Eva Borchorst Mejnertz udtalte den 23. oktober til JP Aarhus, at hun undrede sig over, at børne- og ungeudvalget i Aarhus Kommune ikke var blevet orienteret om en så alvorlig sag som ulovlig praksis i modtagelsesklasser. Af rådmandens svar fremgår, at direktøren for Børn og Unge orienterede udvalget på et udvalgsmøde den 23. maj.

»Jeg kan laese, at der har vaeret et forsøg på at orientere os, men det er så ikke traengt igennem til undertegnede. At vi ikke modtog brevet fra styrelsen den 10. maj om den ulovlige praksis, skyldes, at det strandede i byrådsservice, og jeg taenker, at alle har laert af det her,« siger Eva Borchorst Mejnertz, som laegger vaegt på, at modtagelsesklasserne nu kommer til at fungere.

»Jeg er meget optaget af, at det skal vaere konstruktivt. Det handler ikke om, at vi skal skyde på hinanden, men jeg vil gerne have rettet op på det her,« siger hun.

Udvalgsformanden vurderer, at der generelt er svaret »godt og direkte« på flere af hendes spørgsmål, men synes dog, at enkelte svar er ret uklare – bl.a. i forhold til hvor mange tidligere elever i modtagelsesklasser der kan vaere berørt af den ulovlige praksis.

Der er rettet op

Rådmand Thomas Medom (SF) mener, at der er svaret fint på spørgsmålene fra politikerne, set i lyset af at børneog ungeforvaltningen har haft 10 hverdage.

»Når man skal have fat i bl.a. skemaer for at se tilbage, kraever det mere tid, end der er til rådighed ved en 10dages-forespørgsel. Vi har rettet op på de ting, vi skulle, og er stadig i dialog med STUK (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, red.). Samtidig har jeg tilkendegivet, at jeg synes, det er relevant at dykke endnu mere ned i, hvordan vi i det hele taget arbejder med modtagerklasser og sikrer en god skolegang til de flygtningebørn, der kommer til Aarhus,« siger børne- og ungerådmanden.

Thomas Medom opfordrer samtidig til, at børne- og ungeudvalget drøfter mulighederne, hvis der er elever, som kan have gavn af en form for hjaelp eller støtte.

Vi kan jo ikke klandre folk, at de lever af offentlige ydelser, hvis vi ikke engang giver dem en uddannelse, så de har en chance for at komme ud af det. Dorthe Borgkvist, løsgaenger i Aarhus Byråd

Du afviser altså ikke at få kortlagt, hvilke elever der er berørt af, at kommunen ikke har levet op til lovgivningen, og for at finde dem, der potentielt har brug for hjaelp?

»Vi må se. Lad os dykke ned i sagen og finde ud af, hvad er der af muligheder. Hvad må vi som kommune f.eks. i forhold til borgere, der ikke laengere bor i Aarhus,« siger Thomas Medom.