Norddjurs mistede saerligt mange

I 2018 faldt antallet af indbyggere i Norddjurs med 517 personer, og tendensen fortsaetter ind i 2019 og fremefter. Kommunalbestyrelsen saetter nu flere initiativer i vaerk for at modvirke tendensen.

Imens børnefamilierne søger mod omegnskommuner til Aarhus som Syddjurs, Silkeborg og Skanderborg, maerker Norddjurs ikke meget til de familier, som søger vaek fra storbyen. Fra den 1. januar 2018 til den 1. januar 2019 faldt antallet af indbyggere i kommunen med 517 personer.

Det fremgår af en befolkningsprognose udarbejdet af Norddjurs Kommune, som har fået politikerne til at afsaette penge til en større indsats for at vende udviklingen hen imod, at befolkningen bliver stadigt aeldre.

Det er kun i aldersgruppen 65+, der har vaeret en positiv tilvaekst i kommunen i løbet af 2018, mens der for alle øvrige aldersgrupper kan registreres et fald.

Allerede sidste år nedsatte kommunalbestyrelsen et midlertidigt udvalg, som skal arbejde for at modvirke en ”koncentration af sociale og etniske problemer” i kommunen, men med budgettet for 2020 afsaetter politikerne penge til specifikt at arbejde for bosaetning af isaer de attraktive børnefamilier. Det drejer sig både om investering i områder, der kan tiltraekke børnefamilierne, dels om at få ryddet op i de boliger, som typisk henvender sig til ressourcesvage borgere.

»Det vigtige er, at vi får en tilflytning af borgere med højere indkomster,« fastslår borgmester Jan Petersen (S).

Svaert at låne

Det drastiske fald i indbyggere var ikke forudset i befolkningsprognosen fra sidste år, der lagde op til en befolkningsnedgang på 51 indbyggere. Det store fald har overrasket politikerne. Jan Petersen kan se tre forklaringer.

Noget tyder f.eks. på, at det er blevet svaert at låne til huskøb i Norddjurs, isaer hvis det drejer sig om at renovere eller bygge nyt.

»Vi har lave huspriser, men samtidig problemer med at

om de skulle flytte for hans skyld.

Hun er selv skuespiller og paedagog, men har måttet opgive skuespillet, fordi hun bor så langt vaek fra netvaerket, der er så vigtigt i den branche. Hun har haft flere vikariater eller deltidsstillinger som paedagog, men aldrig en fast fuldtidsstilling. I øjeblikket arbejder hun som dramapaedagog i Rønde, Auning og Grenaa, men heller ikke det er en fuldtidsstilling.

»Der er ikke så mange ledige stillinger at søge, og der bliver skåret ned. Her i byen er vi heldige med vores lille børnehave. De bliver jo efterhånden samlet til større enheder,« siger Ulla Katcher.

Maerkelig ambivalens

Alt det, tilflytteren godt kan lide ved Nørager, er samtidig det, hun lider afsavn ved.

»Fordi der ikke er så mange tilbud, er man nødt til at tage, hvad der er. Det kan gøre, at man er mere naervaerende og kommer hinanden mere ved. Man bliver ikke spredt så meget ud som i en stor by,« forklarer hun.

»Men jeg savner måske nogle teaterfolk med samme baggrund som mig. Det med at kunne gå sammen og skabe noget kreativt eller dyrke en saerlig form for traening sådan noget man kun kan finde i Aarhus eller København...«

Afsavnet er dog ikke stort nok til at ville forlade Nørager med dens ro og natur.

»Det er sådan en maerkelig ambivalens. På den ene side vil jeg gerne have lidt mere, men på den anden side skaber det en ro, at der ikke er et vaeld af tilbud, jeg kan gå glip af.«

Investering

Adspurgt om, hvad Ulla Katcher tror, der vil kunne tiltraekke flere og vende befolkningsudviklingen, naevner hun den offentlige transport.

»Hvis man skal gøre det nemt for de unge, skal bussystemet udbygges,« siger hun med henvisning til, at besparelser i Region Midtjylland betyder, at det går den anden vej. I begyndelsen af skoleåret var der problemer med skolebuskørslen, så hendes datter i en periode måtte bruge 45 minutter i bus på at komme i skole - en tur, der tager fem minutter i bil.

»Det er lavet om igen, men det er jo vigtigt for, om man gider flytte til et sted,« siger hun.

Og så laegger Ulla Katcher vaegt på vigtigheden af faellesskabet.

»For at folk føler sig hjemme og gider bo et sted, skal man jo føle, man hører til. Så der skal vaere nogle mennesker, man svinger med,« siger hun og medgiver, at det er svaert at skabe. Men et rigt kulturliv med mange forskellige tilbud - musicals, performanceteater og noget mere eksperimenterende - kunne måske også tiltraekke forskellige typer, foreslår hun.

»Det staerke landsbysamfund er skrøbeligt, hvis faellesskabet kun er båret af dem, der altid har boet der. Jeg tror, det er det, der gør, at de unge traekker til byen, at de har brug for noget andet og luft under vingerne,« siger hun.