En by, hvor vi gerne bliver fem minutter laengere …

Vi har lige nu – med de mange byggeplaner, Aarhus Ø, Banegraven, stadion mv. – en historisk chance for at fastholde og udvikle Aarhus som en rigtig god by at bo i.

Svend B. Carstensen Bissensgade 18 st.th., 8000 Aarhus C

Byen er Aarhus. Og ”vi” er os, som godt gider en by, hvor man kan sidde på en baenk, nyde den lave sol, og et sted, hvor vi gerne lukker vores øjne. Stedet, hvor vi lever vores liv.

En grøn by med et permanent sted, hvor vikinger hopper i bugten, og professorer gør sig store tanker. En livlig by, hvor kreative folk laver kunst og bygger høje huse. En mangfoldig by med frikadeller og falafler side om side. En by, som har let til fest og smil.

En gammel by. En historisk by, hvor handel og tro traekker tråde – og blodige spor – langt tilbage i tiden.

Men nu står nye svaerdslag for byporten, for hvilke spor skal vi bevare, og hvilke skinner skal vi laegge vi ud for fremtiden? Dét sidste har jeg et bud på:

N Zoneopdeling af byens persontransport

N Stor grad af naerhed – med ”nogen fortaetning”

N Infrastruktur, som gør byen nem at komme ind i – og ud af.

Persontransporten inddeles i tre zoner: A. Gå-zone. B. kombineret gå- og cykelzone. C. almindelig trafik.

A. Den inderste kerne har gågader. Gerne flere af dem. Vi kan gå, måske slingre lidt, kikke på forretninger, købe ind og nyde cafélivet. Eller blot bevaege os gennem hjertet af Aarhus på en nem og sund måde.

Forretningerne, restauranterne og caféerne har naturligvis behov for at få varer ind. Og affald ud. Det kan måske foregå om natten eller i hvert fald på tidspunkter, hvor der ikke er stort pres på byens øvrige trafik.

B. I den kombinerede gå- og cykelzone blander gående, cykler, løbehjul og små grønne eltaxaer (taxaer med en saerlig tilladelse) sig mellem hinanden. Gående har – som den ”svageste” gruppe – fortrinsret, men alle skal tage hensyn, og der må kun cykles eller køres i et meget beskedent tempo.

Zonen, der er tydeligt afmaerket, skal daekke en stor del af de mindre gader centralt i og omkring bymidten, bl.a. Latinerkvarteret og gader syd for banegården. Beboerne skal kunne sive ind og ud med deres biler.

Denne ”sammenblanding” har jeg set fungere i Bergen, hvor man har et stort antal bycykler, som kører overalt. Tilsyneladende problemfrit. Man tager hensyn til hinanden.

Zonen erstatter de nuvaerende ”cykelgader”, som ikke fungerer saerlig godt, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes praemisser, og der opstår derfor ofte farlige situationer – f.eks. i Mejlgade.

C. Almindelige veje med biler, motorcykler, busser osv. Og de er naturligvis forsynet med brede cykelstier, så vi, der foretraekker cyklen, kan gøre det på en sikker måde. Ja, så de skal vaere så sikre, at også børn kan vaere her, hvad vi naesten aldrig ser i dag, desvaerre.

Hertil kommer så letbanen og den øvrige kollektive trafik, som også skal spille en vaesentlig rolle, så vi ikke behøver at vaere afhaengige af bilen, der fylder meget både på vejen og ved parkering. Og pladsen er, alt andet lige, begraenset i byen.

Bilen vil dog stadig vaere et nødvendigt transportmiddel for en del, og den mulighed skal derfor også vaere tilgaengelig, men hovedsagelig uden for midtbyen, fordi der indenfor ikke er langt til noget.

Vi kan gå eller cykle til naesten alt i byen på kort tid. Den gamle kliché ”verdens mindste storby” giver mening.

Dét bringer mig over i det naeste, nemlig naerheden, som jo er helt