KORT OM RAPPORTEN

siger hun og kalder det »helt grotesk«, at Danmark skal belaeres af en mand, der både har invaderet Syrien og truer med at oversvømme Danmark og resten af Europa med flygtninge.

Er det ikke meget godt med en rapport, der belyser en problemstilling? Der er jo tal, der viser, at der f.eks. er flere hadforbrydelser rettet mod muslimer?

»For det første ser jeg ingen grund til at bruge EU-penge på det. For det andet må Erdogan belyse lige det, han vil. Men hvis han vil belyse noget reelt, så skal det vaere nogle uafhaengige forskere, der belyser det. Det er det her jo ikke. Det er bestilt arbejde fra praesident Erdogan,« siger Støjberg.

Dansk Folkepartis EU-parlamentsmedlem, Peter Kofod, kalder det en skandale, at EUsystemet finansierer den slags »vanvittige ting« med de penge, Tyrkiet får for formelt at blive gjort klar til at blive et medlemsland.

»Formålet er meget klart at svaerte højrefløjen til, og det har man valgt den her vanvittige taenketank til at tage sig af. I øvrigt den samme taenketank, der haenger folk, der bor i Danmark, ud for at vaere støtter af PKK. Det er fuldstaendig vanvittigt og tåbeligt,« siger Peter Kofod.

Håndplukkede eksempler

Peter Kofod mener, at der er tale om et bestillingsarbejde fra tyrkisk side, og han kalder det helt på månen, at stort set alle danske politikere – undtagen Dansk Folkeparti og Enhedslisten – ved en nylig afstemning i Europa-Parlamentet ikke stemte for to aendringsforslag, der skulle opfordre EU-Kommissionen til at standse al førtiltraedelsesfinansiering til Tyrkiet og stoppe forhandlingerne om tyrkisk EU-medlemskab.

Brian Arly Jacobsen, religionssociolog og lektor ved Institut for Tvaerkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, har laest rapportens kapitel om Danmark. Han mener, at der håndplukkes eksempler fra sidste års lovgivning og debat i medierne, så der fremstår en antimuslimsk tendens.

Om Danmark står der: »Året 2018 var praeget af grove holdninger, negative vendinger og ekskluderende politiske kampagner rettet mod muslimer.«

Det fremhaeves, at »størstedelen af det nuvaerende parlament konstant bidrager til at skabe mistro om muslimer og islam«, bl.a. ved at bruge ord som »ghetto« og »parallelsamfund«.

Af eksempler på islamofobiske ytringer naevnes, at DF-politikeren Erik Høgh-Sørensen skrev, at grise burde vaere på menuen hver dag i det nu droppede udrejsecenter Lindholm. Han har siden sagt til Information, at det var humoristisk ment, hvilket dog ikke fremgår af rapporten.

Tidligere udlaendinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) beskrives som en central person i det islamofobiske netvaerk i Danmark: Hun er »kendt for sine højreorienterede politiske synspunkter, isaer rettet mod ikke-vestlige immigranter«, lige som det fremhaeves, at hun har »den kontroversielle tegning« af profeten Muhammed som baggrund på sine »elektroniske enheder«.

Burkaforbuddet og ghettoloven beskrives som eksempler på fremmedhadske og islamofobiske love. Det fremgår, at lovene har transformeret Danmark fra demokrati til etnokrati.

Zenia Stampe fra De Radikale fremhaeves som en af dem, der modarbejder den negative iscenesaettelse af muslimer.

»De har ikke lavet en samlet søgning på eksempelvis islam og muslimer i medierne for at se, hvad der er den generelle daekning af muslimer og islam. På den måde bliver det en skaev vinkling og analyse, når de kun fremdrager eksempler på negative historier,« siger han.

»Det er en rapport fra en taenketank, der forsøger at indsamle noget viden ud fra en meget klar dagsorden om at vise islamofobi i Europa. Rapporten leder så efter tendenser i den offentlige debat og i politik, som kan vise tegn på former for islamofobi,« lyder det fra Arly, som også påpeger et andet problem:

»Det er uklart, hvad begrebet islamofobi daekker over i rapporten, og der er langtfra enighed om begrebet blandt forskere. Et andet problem er, at der er uenighed blandt jurister om, hvorvidt de politiske tiltag der naevnes, kan forsås som lovgivningstiltag, der fratager muslimer fundamentale borgerrettigheder,« siger Brian Arly Jacobsen, der også mener, at man retfaerdigvis bør medtage den lovgivning, der beskytter mindretal, f.eks. antidiskriminationsregler.

Religionssociologen finder det helt på sin plads at forholde sig kritisk til ny lovgivning som eksempelvis ghettopakken, som Institut for Menneskerettigheder også gør:

»Men det er jo ikke ensbetydende med, at vi bevaeger os hen imod et etnokrati, som i dens reneste form vil ligne den styreform som var under apartheid i Sydafrika.«

Rapporten gennemgår hele Europa. I Albanien-kapitlet beskrives kritik af Erdogan som graensende til islamofobi, mens det britiske kapitel bl.a. ser det som en ”straf” eller ”bod”, at muslimer er mere arbejdsløse end andre briter. Den laves hvert år. I 2017udgaven stod fejlagtigt, at Dansk Folkeparti var i regering.

Rapportens danske kapitel er skrevet af Sibel Özcan og Zeynep Bangert, to yngre akademikere med dansk-tyrkisk baggrund, som tidligere har skrevet bogen ”Fatma bor i Danmark” sammen. De er ikke vendt tilbage på Jyllands-Postens henvendelser. Heller ikke Seta har reageret på telefoniske og skriftlige henvendelser.