Graekenland trodser skarp kritik fra ngo’er
FN og hjaelpeorganisationer har protesteret, men den graeske regering har fået opbakning til en stribe asyllove.
Ngo’er har advaret mod, at det vil føre til »alvorlige brud mod menneskerettighederne«, og FN og Europarådet forudser, at det vil svaekke flygtninge og migranters mulighed for at søge og opnå beskyttelse.
Men ikke desto mindre har den graeske, borgerlige regering med premierminister Kyriakos Mitsotakis i spidsen netop vedtaget en stribe nye asylstramninger i et forsøg på at få bedre styr på landets mange udfordringer med at tage sig ordentligt af tusindvis af asylsøgere.
Graekenland oplever lige nu en kraftig stigning i antallet af flygtninge og migranter til landet, hvilket har presset myndighederne til at reagere. Over 55.000 mennesker er indtil videre kommet til landet i 2019. Heraf er naesten 44.000 ankommet via havet fra Tyrkiet til graeske øer som Lesbos, Samos, Kos og Kios. Graekenland indtager nu igen rekorden som det land i Europa, hvortil der kommer flest flygtninge og migranter.
Øerne skal hjaelpes
Den nye lovpakke skal først og fremmest tage en del af presset fra netop de graeske øer, som lige nu er hjem for ca. 34.000 asylsøgere, der bor under staerkt kritisable forhold i overfyldte teltlejre.
Ngo’er har i årevis beskrevet situationen på de mest berørte øer som »et helvede« og »umenneskeligt« for de mange flygtninge og migranter, der ofte i flere måneder, nogle gange år, må vente på at få deres asylsag behandlet.
Regeringens våben til at få styr på situationen udmønter sig bl.a. i, at den vil have sagerne behandlet i et langt hurtigere tempo, end hvad der indtil nu har vaeret tilfaeldet.
Samtidig skal de mange asylsøgere i højere grad fordeles ud til andre steder i Graekenland. Regeringen vil således skabe 20.000 nye pladser på fastlandet, herunder på saerlige hoteller og i lejre specifikt oprettet til asylsøgere.
Regeringen vil ligeledes saette mere fart under tilbagesendelserne til Tyrkiet af de mennesker, som ikke har ret til asyl. Målet er 10.000 afviste asylsøgere inden udgangen af 2020.
»Nok er nok. Det er nok med de mennesker, som ved, at de ikke har ret til asyl og alligevel prøver at komme ind i vores land og blive. De mennesker vil blive hurtigt sendt tilbage til Tyrkiet eller til deres hjemland og vil miste alle de penge, som de gav til de foragtelige smuglere,« lød det fra premierminister Mitsotakis i forbindelse med lovens vedtagelse i det graeske parlament i sidste uge, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Regeringen har saerligt beskyldt den davaerende premierminister og leder af venstrefløjspartiet Syriza, Alexis
Tsipras, for ikke at have taget hånd om problemerne og at sørge for ordentlige forhold og et velfungerende asylsystem, da han sad ved magten. Under en ophedet debat i det graeske parlament forude for vedtagelse af loven beskyldte Tsipras derimod Mitsotakis for at bruge en »ekstrem retorik« og lyve om, at den forhenvaerende regering kørte en slap migrationspolitik.
Seks menneskerettighedsorganisationer, herunder
Laeger uden Graenser og Amnesty International, har i en faelles udtalelse langet ud efter den bestemmelse i den nye lovpakke, som tillader de graeske myndigheder at tilbageholde asylsøgere i lukkede centre i laengere perioder.
Frygter gråzoner
»Det er et alvorligt brud på menneskerettighederne og vil skubbe et stort antal mennesker ind i en gråzone uden dokumenter og rettigheder,« lyder kritikken.
Da Europarådets kommissaer for menneskerettigheder, Duna Mijatovic, i forrige uge gaestede øerne Lesbos og Samos, advarede hun ligeledes mod den »eksplosive« situation på øerne og slog fast, og at der er brug for »drastiske foranstaltninger« for at forbedre forholdene. Også hun kritiserede de graeske stramningerne, hvad angår tilbageholdelsen af asylsøgerne i laengere perioder, samt at stramningerne vil gøre det svaere for asylsøgerne at klage over afgørelser.
FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, har bl.a. kritiseret den graeske regering for at haste loven igennem parlamentet og mener, at den »laegger en overdreven byrde på asylsøgere og fokuserer på straffende foranstaltninger«.