Bliver partiet Fremads skaebne også Venstres skaebne?
For det liberale Danmark er det nye parti Fremad en dårlig nyhed. Med endnu en partidannelse på den borgerlige fløj er den store vinder Mette Frederiksen.
Hvad betyder det for dansk politik, at et folketingsmedlem skifter parti for fjerde gang?
Hvad betyder det, at en folkevalgt for altså tredje gang forlader sine vaelgere?
Mit svar er, at Simon Emil Ammitzbøll-Billes partiskift ikke aendrer noget i det nuvaerende Folketing. Bille vil vaere så optaget af at vaere med, hvor der forhandles og vaere med i politiske aftaler, at hans såkaldte vaerdiliberalisme vil med vaelgere til at komme i Folketinget ved valget i sommer.
Man skal ikke vaere nogen stor profet for at forudse et endnu større stemmespild i blå blok ved naeste valg.
Der sidder et godt hoved på Simon Emil, og han kan vaere en fremragende taler. Det er godt set, at han finder det ledige standpunkt om retssikkerhed, der burde vaere Venstres grundlaeggende fundament. Spørgsmålet er imidlertid, hvor meget man skal tro en politiker, der ikke sagde til og fra som minister, da hans mening havde betydning. Ikke desto mindre skal Venstre passe alvorligt på.
Venstres landsmøde har med stort flertal og helt åbne øjne valgt en naestformand, der så sent som i denne uge pralede af, at hun på sin iPad har Muhammedtegningerne som baggrundsbillede. En naestformand, der gentagne gange jublende har ladet sig fotografere med en lagkage med lys for igen og igen at demonstrere sin glaede over, at hun har gjort tilvaerelsen vanskeligere for verdens nødstedte. Ingen tvivl om, at en del vaelgere, der trofast i mange år har stemt på Venstre, og som netop saetter retssikkerhed, frihed, frisind og anstaendighed højt, vil vaere fristet af Ammitzbøll-Billes forsikringer om, at han vil styrke retssikkerheden og det liberale frisind og udsyn.
Hvis Ammitzbøll-Bille frister Venstre-folk, skyldes det bl.a., at et stort flertal på Venstres landsmøde højlydt hyldede en naestformand med ekstreme udlaendingepolitiske synspunkter. En naestformand, som igen og igen demonstrerer en umaettelig trang til at forhåne mindretal i Danmark. Dermed har Venstre selv skabt en akilleshael, der kan blive farlig for partiets fremtid.
Det kan vise sig, at AmmitzbøllBille mere end Venstre selv er i pagt med de Venstrerødder, der laenges efter en politik, der praktiserer frisind og retssikkerhed.
Jeg tror slet ikke, at den usaglige og fremmedfjendske politiks succes har en lang fremtid foran sig. De unge etniske danskere, er opvokset med skolekammerater fra alverdens lande. Vi vaenner os til, at f.eks. laeger og sygeplejerske har aner i udlandet. På Rigshospitalet i Glostrup er de skinnende hvide religiøse tørklaeder sammen med den hvide kittel slet ikke mere noget saersyn.
Uanset Ammitzbøll-Billes og partiet Fremads fremtid er vinderen under alle omstaendigheder Mette Frederiksen og hendes sammenspiste lille loge af ensrettede partikammerater, der regerer landet.